Sundhedsfremme

Virksomheder kan være med til at forbedre de ansattes sundhedsog helbredsforhold ved at kombinere indsatsen for et bedre arbejdsmiljø med initiativer, der er rettet mod en sundere livsstil og øget trivsel.

Arbejdspladsen kan have stor indflydelse på de ansattes sundhedstilstand. Arbejdslivet kan øge de ansattes personlige ressourcer og velbefindende – eller medføre forringet psykisk og fysisk funktionsevne på grund af et belastende arbejdsmiljø. Arbejdspladsen er også med til at påvirke de ansattes vaner og normer i forhold til sundhed. Sundhedsfremme på arbejdspladsen handler derfor både om at forbedre arbejdsmiljøet og om at skabe rammer, som gør det nemmere at træffe sunde valg både på og uden for arbejdet.

Initiativerne kan med fordel forankres i den organisation, som allerede er der. Der er som regel ikke behov for at opfinde nye udvalg til at tage sig af sundhedsfremme i virksomheden. Der er gode erfaringer med at lade fx. samarbejdsudvalg, arbejdsmiljøorganisationen eller personaleafdelingen varetage den koordinerende indsats.

Erfaringerne viser, at man får de bedste resultater, hvis man ser sundhedsfremme som en kombination af arbejdsmiljøet på virksomheden, den ansattes livsstil og virksomhedskulturen.

Sundhedsfremme på arbejdspladsen kan udbredes ved at formidle viden – f.eks. gennem debatmøder, pjecer og udstillinger – vedtage politikker og ved tilbud, der hjælper den enkelte med at ændre sundhedsvaner.

Sundhedsfremme vil ofte være forskellig fra arbejdsplads til arbejdsplads, også selv om det er det samme emne, man arbejder med. Beslutningen kan f.eks. gå ud på, at man vil indføre sund mad i kantinen, at der er en reel spisepause, at man vil oprette motionshold eller indføre tag-trappen-kampagner, eller der dannes måske grupper, der tager cyklen på arbejde.

Et andet eksempel er at tage skridtet videre til endnu bedre sundhedsfremme ved f.eks. ud over implementeringen af loven om røgfri miljøer også at oprette organiserede rygestoptilbud på arbejdspladsen. Eller i forlængelse af arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø at sætte medarbejdernes trivsel og det udviklende arbejde på dagsordenen.

Ligesom en fornuftig alkoholpolitik i dag er en naturlig ting på mange arbejdspladser, kan en bevidst holdning til rygning, motion, sund mad og stress være med til at skabe en sundere ramme for de ansatte.

 

Indledende kortlægning og afdækning af behov og motivation

Ofte vil det være væsentligt at indlede med at arbejde med de ansattes behov og motivation. Det vil som regel være relevant at sætte initiativer i gang, der kan motivere de ansatte til at del- tage i sundhedsfremmeaktiviteter, enten før eller samtidig med, at man kortlægger de ansattes behov og ønsker. Man kan f.eks. iværksætte debatmøder, formidlingsaktiviteter og vælge at benytte værktøjerne Personlig sundhedsprofil eller Arbejdspladsens sundhedsprofil i en kortlægning.

Kortlægninger af sundhedsprofiler kan evt. integreres i den kortlægning af arbejdsmiljøet, som virksomheden foretager som en del af APV-arbejdet. Under alle omstændigheder skal kortlægningen ske med respekt for den enkelte ansattes rettigheder og personlige integritet.

En personlig sundhedsprofil er et tilbud til medarbejderne om en samtale med en ekstern konsulent om egen sundhed og trivsel. Arbejdspladsen får bagefter en skriftlig, anonym tilbagemelding om, hvilke tiltag arbejdspladsen kan iværksætte for at forbedre livsstilen og arbejdsmiljøet.

En sundhedsprofil for arbejdspladsen er en anonym spørgeskemaundersøgelse, der kortlægger, hvor sund arbejdspladsen er. Undersøgelsen omfatter både livsstil og det fysiske/psykiske arbejdsmiljø.

Som inspiration, har bl.a. Arbejdsmiljørådet udarbejdet et inspirationskatalog "Sund i et godt arbejdsliv" der bygger på erfaringerne fra en række forskellige arbejdspladser i hele landet og som kan medvirke til, at give andre mulighed for at skabe sin egen indsats.

Inspirationskataloget findes på hjemmesiden amr.dk – søg på "sundhedsfremme".

Henvisninger