Manuel håndtering

Tunge løft og bæringer

Et løft er tungt, når det indebærer risiko for helbredsskader. Løft af byrder på under ca. 3 kg vurderes normalt ikke som tunge løft.

Belastningen på kroppen stiger jo tungere byrden er, jo større rækkeafstanden er og jo hurtigere, man løfter byrden.

Arbejdsgiveren skal sørge for at arbejde med manuel håndtering planlægges, tilrettelægges og udføres forsvarligt i overensstemmelse med reglerne.

Manuel håndtering, der kan indebære risiko for sikkerhed eller sundhed, skal undgås. Hvis det ikke er muligt, skal der træffes effektive foranstaltninger, der imødegår risikoen.

De ansatte skal have gennemgået en passende oplæring og instruktion i god arbejdsteknik og korrekt brug af tekniske hjælpemidler, hvis arbejdet kan indebære risiko for sikkerhed og sundhed.

Der skal desuden tages hensyn til den fysiske anstrengelse, der kræves, til arbejdsstedet og arbejdsforholdene i øvrigt.

Der skal tages hensyn til byrdens beskaffenhed (ikke udtømmende liste). Dvs. at der så vidt muligt ske en afpasning mellem byrdens vægt, form, overflade, dens placering før og efter håndteringen og det antal gange, den flyttes.

Der skal bruges egnede tekniske hjælpemidler, når det er muligt og hensigtsmæssigt og altid, når den manuelle håndtering indebærer sundhedsfare.

Transportveje skal hvis muligt være ryddet for generende genstande og må ikke være glatte. Transportveje skal desuden have tilstrækkelig frihøjde og bredde, så håndteringen kan foretages i fuldt oprejst stilling.

Transportveje skal være godt belyst. Der skal være tilstrækkeligt lys til, at man kan orientere sig og opfatte personer, genstande og eventuelle ujævnheder i underlaget.

Ansatte, der udfører vedvarende manuel håndtering, skal have passende afbrydelser i arbejdet i form af andet arbejde eller pauser. Det samme gælder ved manuel håndtering under særligt høje eller lave temperaturer.

Unødige fysiske belastninger og uhensigtsmæssige arbejdsstillinger eller -bevægelser skal undgås.

Belastningen under arbejdet skal være så lille, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske udvikling.

Fastsatte grænser skal overholdes.

Forebyggelse

Tunge løft og bæringer kan eksempelvis forebygges ved:

• at ændre arbejdsmetoder, f.eks. at anvende kopmetoden eller fugtige/våde moppegarn i stedet for at bruge metoder, hvor der benyttes tunge spande med vand (se Vejledning om ergonomi og rengøring fra BFA service-turisme)
• at tømning og fyldning af gulvvaskemaskiner kan foretages med f.eks. en slange
• at bruge hjælpemidler, hvor det er praktisk muligt, f.eks. at bruge rulleborde ved transport af service
• at indrette arbejdspladsen, så der forekommer så få tunge løft som muligt, og at gode arbejdsstillinger kan indtages, således at lave og høje løft undgås – f.eks. at der er god plads
• i depotrum og mange hylder i god højde. At depoterne er placeret tæt på, så varerne ikke behøver at blive flyttet særlig langt eller mange gange. At der monteres hjul under tunge møbler, eller at der ommøbleres

Sørg forat der instrueres i og anvendes gode arbejdsteknikker til de løft, der er nødvendige, og at teknikkerne repeteres:

• Gå tæt til byrden
• Stå med front mod byrden i bredstående stilling
• Vurder byrdens vægt og tyngdepunktets placering
• Sørg for et godt greb i byrden
• Bøj i knæog hofteled og hold ryggen afbalanceret ved at spænde rygog bugmuskler
• Løft byrden roligt ved at strække knæog hofteled
• Hold byrden ind til kroppen med let bøjede albuer
• Løft og bær byrden symmetisk, dvs. midt foran kroppen eller fordelt ligeligt i begge hænder
• Vrid ikke i kroppen, når der løftes, flyt i stedet fødderne. De 3 næser, skal vende samme vej (næse og skonæse)

Ved frasætning af byrden bruges de samme bevægelser i omvendt rækkefølge.

Figur: Vægt og rækkeafstand

Farverne angiver:

Det røde område:  Løft, hvis belastning anses for sundhedsskadelig.

Det gule område:  Løft, hvor de forhold løftet udføres under, skal vurderes. Det skal tages i betragtning, i hvor høj grad løftet kan udføres med korrekt løfteteknik. Løftehøjde, løftehyppighed, varighed, personens fysiske forudsætninger og evt. forværrende faktorer skal også vurderes. I den øverste del af det gule område er løftet kun acceptabelt, hvis det udføres under optimale forhold.

I det grønne område: Vurderes at belastningen ved løftet normalt ikke medfører sundhedsrisiko. Dog skal det vurderes, om der er flere forværrende faktorer, høj løftefrekvens og for stor samlet belastning, der medfører, at løftearbejdet må vurderes som sundhedsskadeligt.

Træk og skub

Skub og træk i køkkener forekommer f.eks. ved transport af varer, tallerkner og andet service på rulleborde. Rulleborde anvendes ligeledes til transport af kontorartikler som f.eks. kopipapir. I forbindelse med rengøringsarbejde er der træk og skub af rengøringsvogne og gulvvaskemaskiner.

Generelt vil det ofte være skuldrene, der er i størst risiko for at blive overbelastet ved tunge træk og skub med vogne.

Det er bedre at skubbe frem for at trække. Når der skubbes, kan kroppens vægt udføre en del af arbejdet. Når der trækkes, skal musklerne yde større kraft. Går man baglæns og trækker en tung byrde, belastes lænderyggen langt mere end ved skub.

Forebyggelse

• Undgå tunge rulleborde og rengøringsvogne. De skal kunne rulle let og bremse let. Rulleborde med store luftgummihjul er nemmere at håndtere
• Undgå at fylde for meget på rullebordene og undgå at anvende rengøringsmetoder, hvor der medtages tunge spande med vand på rengøringsvognen
• Håndholdte gulvvaskemaskiner skal være udformet og kunne betjenes korrekt, således at de er lette at bevæge og køre med
• Brug god arbejdsteknik, således at ryggen kan holdes ret, og kropsvægten kan bruges til at skubbe med, ved at vægten lægges frem på forreste ben.​

Arbejdsstillinger og -bevægelser

Mulighederne for gode arbejdsstillinger og -bevægelser hænger ofte sammen med arbejdspladsens indretning.

Hvis kroppen tvinges til at arbejde i for lave arbejdshøjder i for lang tid, opstår der hyppigt gener i ryggen, mens arbejde i for høje arbejdshøjder især påvirker skulderbælte og nakke.

I forbindelse med rengøringsarbejde spiller udformningen og anvendelsen af rengøringsrekvisitterne en afgørende rolle for, at kroppen kan bruges hensigtsmæssigt. Arbejdsmiljøorganisationen skal deltage ved indkøb/valg af rengøringsredskaber og maskiner:

• Moppefremførere bør være lettest mulige og være højdeindstillelige, gerne med teleskopskafter, der kan tilpasses til person og arbejdsopgave. En knop for enden af skaftet er en fordel, når skubbemetoden anvendes, og når der gøres rent på vægge og lodrette inventarflader. Et knækled på skaftet giver mulighed for at komme ind under borde mm. uden at bukke sig. Diameteren på skafterne/rørene bør være ca. 3-5 cm eller så stor, at man ikke skal spænde for at fastholde redskabet
• Rengøringsvogne bør ikke være for store og bør have et kørehåndtag med diameter 3-4 cm, som kan reguleres mellem 85 og 130 cm i højden. Arbejdsredskaber bør kunne tages i en god højde og inden for underarmsafstand. Hjulene skal kunne køre let og være svingbare. Forreste hjulpar bør kunne fastholdes i køreretningen. Rengøringsvogne med manuelt betjente pressesystemer anbefales ikke på grund af for stor belastning af arme, skuldre, knæ, hofter og lænderyg
• Støvsugerens rør skal kunne tilpasses i højden, f.eks. ved hjælp af teleskoprør. Til ældre støvsugere kan anvendes et løst forlængerrør. Der bør være automatisk ledningsoprul
• Gulvvaskemaskiner bør have træk på hjul eller børster, så maskinen bliver let at gå med. Arbejdshøjden bør let kunne justeres fra 85-130 cm og kørehåndtagene have en diameter på 3-4 cm og bredde ca. 45 cm. Maskinen bør kunne vedligeholdes/ rengøres i gode arbejdsstillinger
• Mikrofiberklude kan i flere tilfælde medvirke til at nedsætte bevægeapparatsbelastninger, hvor de kan erstatte traditionelle rengøringsmetoder. Ved visse overflader kan fiberkludene dog medføre øget belastning pga. høj friktion. Et andet væsentligt argument for mikrofiberkludene er, at brug af rengøringsmidler kan reduceres.

Læs mere i ”Vejledning om ergonomi og rengøring” fra BFA Service - Turisme og Arbejdstilsynets pjece: ”Check på rengøringsvogne og –maskiner”.

Arbejdsmiljøorganisationen skal deltage ved indkøb/valg af redskaber og hjælpemidler til køkken/kantine. Her skal det på samme måde forsøges at opnå ergonomiske fordele, fx ved at:

• der er mulighed for højdeindstilling af arbejdsborde, kipstegere, mm.
• der kan benyttes automatiske røreværk til store gryder
• at store ophængte gryder automatisk kan kippe og tømmes let.

I forhold til arbejdsstillinger og –bevægelser er det vigtigt, at:

• pladsforholdene er gode
• der er mulighed for individuel varieret arbejdshøjde, f.eks. ved at arbejdsborde, kontorstole, ståstøttestole, mm. kan højdereguleres
• arbejdshøjderne let kan reguleres manuelt, elektrisk eller hydraulisk
• betjeningshåndtag sidder i en god arbejdshøjde
• hylder sidder i en god arbejdshøjde, og at der kun står lette ting på de høje og lave hylder.

Med hensyn til arbejdsteknik og brugen af kroppen skal følgende tilstræbes:

• At arbejdet tilrettelægges, så variation indgår naturligt i løbet af arbejdsdagen for at undgå de samme stillinger og bevægelser i for lang tid ad gangen. At der er mulighed for at skifte mellem siddende, stående og gående arbejde.
• Ved gulvrengøring med moppefremfører er det f.eks. vigtigt ikke kun at bruge 8-tals metoden men også skubbemetoden
• At medvirke til at indføre gode teknikker:
• At indstille redskaber korrekt,
• At bruge kroppens store muskler i benene i stedet for arme og skuldre, hvis det er muligt,
• At arbejde med lige ryg og undgå foroverbøjninger,
• At give konkret råd og vejledning, f.eks. at holde støvsugerslangen bag om ryggen – den ene hånd griber om slangen den anden om røret.

Henvisninger

• Arbejdstilsynets bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler
• Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler
• Arbejdstilsynets bekendtgørelse om manuel håndtering
• AT-vejledning A.1.15 – Arbejdspladsens indretning og inventar
• At-meddelelse nr. 4.05.3 om vurdering af arbejdsstillinger og bevægelser
• At-vejledning nr. A.1.4 om rengøring og vedligeholdelse
• At-vejledning nr. A.1.9 om faste arbejdssteders indretning
• At-vejledning nr. A.1.14 om planlægning af faste arbejdssteders indretning
• At-vejledning nr. B.1.3. om maskiner og maskinanlæg
• At-vejledning nr. D.3.1. om løft, træk og skub
• At-vejledning nr. D.3.4. om arbejdsrelateret muskelog skeletbesvær
• At-vejledning F.3.1 Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte
• Skru op for arbejdsmiljøet i køkkenet BFA Service-Turisme
• Vejledning om ergonomi og rengøring – BFA Service og Turisme
• Ren besked – BFA service-turisme
• www.bfa-service.dk:
• Tema: Respekter kroppens grænser. https://bfa-service.dk/msb
• Instruktionsfilm: MSB udfordringer