Indeklima på arbejdspladsen

Kulde, varme og træk

Temperatur

Temperaturen spiller en væsentlig rolle for indeklimaet, og de fleste vil hurtigt mærke, hvis der sker ændringer. Hvis det er for varmt, bliver man let døsig, og både den manuelle og den intellektuelle præstationsevne bliver mindre. Nogle vil også opleve, at de lettere bliver utilpasse eller får hovedpine, hvis temperaturen er for høj. Hvis det er for koldt i et rum, eller det trækker, reagerer kroppen ved at spænde mere i musklerne. Samtidig bliver bevægeligheden i fingrene mindre, og det kan betyde, at man arbejder langsommere eller laver flere fejl.

Generelt gælder det, at der i arbejdstiden skal være en passende temperatur i arbejdsrummet. Det er påklædning og arbejdets karakter, der afgør, hvilken temperatur der føles mest behagelig. Hvis man bevæger sig meget, skal temperaturen være lavere, end hvis man sidder stille.

Ved stillesiddende eller stillestående arbejde skal temperaturen være mellem 18 og 25°C, men den mest komfortable temperatur er 20-22°C. Udføres der arbejde med begrænset legemlig anstrengelse, må temperaturen ikke komme under 15°C. Ved f.eks. støvsugning vil komforttemperaturen ligge på ca. 18-20°C .

Temperaturen i et rum er afhængig af, hvor meget varme der tilføres, og hvor stort varmetabet er. Varmen kan både komme udefra og indefra, og især i sommerperioden kan det være nødvendigt at begrænse varmen fra f.eks. sollys, lamper og teknisk udstyr. Om sommeren bør lamper i vindueszonen kunne slukkes. Både sommer og vinter er det vigtigt, at bygninger og vinduer er godt isolerede. Temperaturen hen over en arbejdsdag skal helst være forholdsvis konstant. Det vil føles ubehageligt med temperaturændringer henover dagen på over 4°C.

Træk

Oplevelsen af træk skyldes, at en del af kroppen afkøles mere nogle steder end andre. Træk føles ubehageligt, og det kan blandt andet føre til stivhed eller spændinger i nakken, der giver hovedpine.

Ventilation

For at opnå en behagelig rumtemperatur er det afgørende, at der ikke er store udsving i temperaturen. Hvis der tilføres ventilationsluft ved gulvet, kan det betyde, at det bliver fodkoldt. Her er retningslinierne, at der højst må være en forskel i temperaturen på 3-4°C mellem hoved og fod.

I lokaler med mekanisk ventilation, hvor luften blæses ind, er der ofte flere klager over træk. Det kan være en mulighed at ændre på indblæsningssted og indretningen i rummet, så luftstrømmene bliver mindre generende.

Temperaturreguleringen skal ske på en sådan måde, at de ansatte ikke udsættes for træk eller kuldestråling. Ved en temperatur på 21°C skal den gennemsnitlige lufthastighed være under 0,15 m/s. Er temperaturen 24°C eller derover, kan højere lufthastighed accepteres. (Kilde: www.indeklimaportalen.dk)

Skimmelsvamp og fugt

Pletter og skjolder eller en muggen og stikkende lugt er ofte tegn på problemer med fugt. Skimmelsvampe vokser på fugtige materialer i omgivelser med en passende temperatur. Fugtige tæpper eller vægge kan forringe luftkvaliteten og være sundhedsskadelige. Årsagen til fugtdannelsen skal findes og fjernes.

Vedligeholdelse og rengøring

Fugt kan blandt andet skyldes kondensvand og vandskader. Store temperaturforskelle og høj luftfugtighed kan skabe kondensvand på blandt andet vinduer. Der bør ikke være flader i rummet, der er koldere end vinduerne, da det fremmer udviklingen af fugt. Særlig fysisk aktivitet, der udvikler sved og meget kropsvarme, kan også være med til at udvikle fugt, der sætter sig på overflader i rummet.

Løbende vedligeholdelse af bygninger og lokaler er afgørende for at undgå, at der opstår fugtskader.

Ventilation

Daglig udluftning eller ventilation er med til at holde eventuelle fugtproblemer nede. Ventilationsanlæg kan dog i særlige tilfælde i sig selv fremme og sprede skimmelsvampe i lokalerne. Specielt anlæg, der befugter luften, giver gode vækstbetingelser for svampe og bakterier, hvis de ikke løbende bliver gjort rene. (Kilde: www.indeklimaportalen.dk)

God rengøring er én af de vigtigste betingelser for en god luftkvalitet og dermed for et godt indeklima

Støv

Uden tilstrækkelig rengøring ophobes støv og snavs, der hvirvles op, når rummet bruges. Støv består blandt andet af hudskæl, papirstøv, fibre fra tekstiler, pollen, grus og sand.

Først og fremmest kan man reducere mængden af støv ved f.eks. at undgå tykke gardiner, tæpper og polstrede møbler.

Personerne og deres aktiviteter er i sig selv væsentlige kilder til støv.

Orden og ryddelighed

Støvet skal fjernes med en effektiv rengøring, så det ikke får lov at hobe sig op. Rengøringen og hyppigheden skal afpasses efter, hvor meget materialerne i rummet støver, og hvad rummet bruges til. Undgå at bruge fejning i støvede rum, da støvet hvirvles op. For at sikre en god rengøring er det nødvendigt med en god belysning, så skidt og snavs let ses. Lokalet skal være ryddeligt, og det må ikke rode unødigt, så det forhindrer en ordentlig rengøring. Rengøringen bør også jævnligt omfatte mindre synlige steder som f.eks. lamper, radiatorer og ventilationsanlæg. (Kilde: www.indeklimaportalen.dk)

Tobaksrøg

Det er som hovedregel forbudt at ryge på arbejdspladsen for at beskytte medarbejdere mod passiv rygning.

Alle virksomheder skal have en rygepolitik. Rygepolitikken skal være skriftlig og tilgængelig for alle, fx på en opslagstavle.

Hvis virksomheden tillader rygning, skal det præciseres, hvor der må ryges men der må ikke ryges indendørs på arbejdspladsen.

Virksomheden kan dog tillade rygning i rygekabine, rygerum eller i erhvervskøretøjer som kraner og firmabiler, hvor der kun arbejder en person ad gangen.

Tobaksrøg kan forårsage kræft, lungesygdomme og hjertekarsygdomme.

Selv om risikoen er betydeligt mindre for passive rygere, kan man på grund af de mange kræftfremkaldende stoffer i røgen ikke tale om et mindsteniveau for udsættelse, der er helt uden risiko.

"Hvis virksomheden tillader rygning, skal det præciseres, hvor der må ryges men der må ikke ryges indendørs på arbejdspladsen"

Statisk elektricitet

Statisk elektricitet er en elektrisk opladning af en person. Ubehaget opstår, når personen aflades ved at røre ved en ledende genstand. Det kan give stød eller trække synlige gnister, hvis opladningen er tilstrækkelig stor. Det er ofte svært at afdække de direkte årsager til statisk elektricitet

Opladning

Opladningen afhænger af gulvbelægningen, fodtøjet, luftfugtigheden og den måde, man går og bevæger sig på. Visse typer af elektronisk udstyr kan også oplades statisk. Især kan ældre kopimaskiner give stød fra statisk opladning. Opladningen forstærkes, hvis der er lav luftfugtighed i rummet. Problemet med statisk elektricitet er derfor ofte størst om vinteren, når luften er tør.

Afladning

Generne opstår, når den opladede person aflades ved at røre ved ledende genstande som et dørhåndtag eller en radiator. Hvis opladningen er tilstrækkelig høj, kan der opstå en gnist – et stød, som mange synes er ubehageligt.

Forebyggelse

For at undgå at der opstår statisk elektricitet, skal man så vidt muligt anvende antistatiske materialer på gulve. Det kan f.eks. være ulakerede trægulve, korkgulve, vinyl iblandet antistatisk materiale eller tæpper med ledende fibre. Tæpper uden indvævede metaltråde eller anden effektiv antistatisk behandling er nok den mest kendte kilde til statisk elektricitet. Der kan ligeledes anvendes rengøringsmidler indeholdende et stof, der virker antistatisk. Midlet bør aldrig anvendes som spray (fare for indånding) men i stedet opløst i vand.

En persons egen beklædning har betydning for, hvor meget statisk elektricitet han eller hun oplever. Problemet opstår kun, hvis begge de materialer, der gnides imod hinanden, er ikke-ledende.

Der er stor forskel på fodtøj. Generelt kan sko med såler af både læder, gummi og kunststof medføre opladning, men det afhænger af gulvbelægningen. Det er en god idé at prøve sig frem ved at skifte til sko med en anden type sål. Der kan i yderste konsekvens købes antistatisk fodtøj, som er meget udbredt i elektronikindustrien, hvor statisk elektricitet er bandlyst af hensyn til produkterne. Der findes også nogle ledende små strips, der kan sættes på almindelige sko. Tøj af bomuld giver i reglen ikke problemer, imens kunststof og uld ofte gør.

(Kilde: www.indeklimaportalen.dk)

Ventilation og luftkvalitet

Dårlig luft påvirker arbejdsevnen og kan give hovedpine og koncentrationsbesvær samt svien i øjne og slimhinder. Ventilation sikrer en løbende udskiftning af luften og tilfører udeluft, der gør det behageligt at opholde sig i rummet. Ventilationen kan ske naturligt eller mekanisk. Ventilationen må ikke forårsage vedvarende træk. Rengøring og vedligeholdelse er også med til at holde luften ren og sikre et godt indeklima.

Kilder til dårlig luft

Luften påvirkes og forurenes fra mange forskellige kilder i rummet. Afgasning fra byggematerialer, maskiner og inventar i rummet kan forringe luften og skabe et behov for ventilation. De mennesker, som opholder sig i lokalerne, påvirker luftens kvalitet. Rygning og fysisk aktivitet spiller også ind på, hvordan luften opleves.

Afgasning

Nyt inventar, gulvbelægninger, maling eller teknisk udstyr kan udsende gasser og partikler. Afgasning kan virke generende i form af ubehagelig lugt, svien i øjne og slimhinder eller hovedpine. Afgasningen fra materialer og inventar er som regel værst i begyndelsen, når de er nye. Problemet er derfor normalt størst ved nybyggeri, eller hvis et rum f.eks. lige er blevet malet og har fået nyt inventar. Det kan hjælpe at lufte kraftigt ud i begyndelsen, og måske lade ventilationssystemet køre om natten. Hvis det er muligt, kan det være en fordel at vente et stykke tid med at tage lokalerne i brug.

Printere og kopimaskiner

Teknisk udstyr som f.eks. kopimaskiner udsender papirstøv, der i større koncentrationer forringer luften. Man bør derfor altid placere dem i andet rum, hvor personer ikke opholder sig i længere tid. En mulighed er også at installere punktudsugning, hvor de forurenende stoffer suges væk, inden de spreder sig til resten af rummet. (Kilde: www.indeklimaportalen.dk)

(Kilde: www.indeklimaportalen.dk)

"Teknisk udstyr som f.eks. kopimaskiner udsender papirstøv, der i større koncentrationer forringer luften"

Henvisninger

• Lov nr. 512 af 6. Juni 2007 om røgfri miljøer
• At-vejledning nr. A.1.1 om ventilation på faste arbejdssteder
• At-vejledning nr. A.1.2 om indeklima
• At-vejledning nr. A.1.3 om arbejde i stærk varme og kulde
• At-vejledning nr. A.1.4 om rengøring og vedligeholdelse
• At-vejledning nr. A.1.9 om faste arbejdssteders indretning
• At-vejledning nr. A.1.11 om arbejdsrum på faste arbejdssteder
• At-vejledning nr. A.1.12 om temperatur i arbejdsrum på faste arbejdssteder
• At-vejledning nr. C.0.1 om grænseværdier for stoffer og materialer
• God rengøring – godt indeklima. BFA Velfærd
• Branchevejledning om Fugt og skimmelsvampe. BFA Velfærd
• Sikkerhedsorganisationens arbejde med indeklima
• Indeklimaportalen.dk BFA Velfærd og Offentlig administration
• Arbejdstilsynets temaside om indeklima, at.dk/arbejdsmiljoe/indeklima/.