Rengøringsmidler og andre kemisk stoffer og materialer

Rengøringsmidler og andre kemisk stoffer og materialer

Kemisk arbejdsmiljø handler både om udsættelse for naturligt forekommende og menneskeskabte kemiske stoffer og om sam- mensætninger og blandinger af disse stoffer.

Kemisk arbejdsmiljø omfatter derfor alt fra væsker og faste stoffer til partikler, røg, damp og gasser i arbejdsmiljøet.

Arbejdet med rengøringsmidler og andre kemiske stoffer og materialer skal altid tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, dvs. at unødige påvirkninger skal undgås.

Alle kemikalier skal være forsynet med en dansk etiket, der oplyser om handelsnavnet.

Farlige kemiske stoffer og materialer skal klassificeres efter

  • CLP-reglerne, dvs. emballagen skal forsynes med bl.a. en dansk etiket med følgende oplysninger:
  • Kemikaliets navn – og for blandinger de farligste indholdsstoffer
  • Indhold i vægt eller volumen (kun ved salg til private)
  • Leverandørens navn, adresse og telefonnummer
  • Piktogrammer, signalord, H-sætninger (faresætninger) og P-sætninger (sikkerhedssætninger).

 

Er aktut giftige ved indtagelse, hudkontakt og / eller indånding. Kan være livstruende.

Kan give hud- og øjenirritation, allergisk hudreaktion, luftvejsirritation, sløvhed eller svimmelhed.

Virker ætsende på huden, kan give alvorlige øjenskader.

Er farlige for miljøet.

Brandfarlige væsker og deres dampe, gasser, aerosoler og faste stoffer. 

Giver kroniske skader som kræft, skader på arveanlæg og forplantnings- evnen, allergi, organskade eller lungeskade ved indånding.

På virksomheder, hvor der bliver arbejdet med farlige kemiske stoffer og materialer eller med arbejdsprocesser, hvor der udvikles farlig kemi, skal der foretages en såkaldt kemisk risikovurdering (Se afsnittet om Kemisk Risikovurdering).

For at I kan vurdere, om der er risiko for, at medarbejderne bliver udsat for farlig kemi og arbejdsprocesser, skal I udarbejde en liste over alle de produkter der benyttes på arbejdspladsen. Gennemgå listen sammen med deres sikkerhedsdatablade, og findes der sundhedsskadelige produkter skal der udarbejdes en kemisk risikovurdering.

I skal tage stilling til nedenstående syv spørgsmål, når den kemiske risikovurdering skal laves for arbejdsprocessen:

  1. Hvor farlige er stofferne og materialerne?
  2. Hvilke oplysninger om sikkerhed giver leverandøren?
  3. Hvordan-hvor meget-hvor længe bliver medarbejderne udsat?
  4. Hvordan bliver der arbejdet med farlig kemi?
  5. Er de forebyggende foranstaltninger effektive nok?
  6. Er der erfaringer fra egne arbejdsmedicinske undersøgelser?
  7. Har Arbejdstilsynets fastsat grænseværdier?

Det er vigtigt, at der i risikovurderingen indgår de forhold, der skal indgå i oplæringen og instruktionen af ansatte. Instruktionen skal gives løbende.

Arbejdsgiveren skal ligeledes gøre de ansatte bekendte med de ulykkesog sygdomsfarer, der kan være forbundet med deres arbejde. De ansatte skal følge instruktionen.

Mange af de farlige stoffer og materialer, som I bruger på arbejdspladsen, har en faremærkning på etiketten og et sikkerhedsdatablad.

Læs altid sikkerhedsdatabladet og find ud af, hvilke sundheds- og sikkerhedsrisici, der er forbundet med at arbejde med produkterne og om det eventuelt kan erstattes af et mindre farligt.

Vær også opmærksom på arbejdsprocesser, hvor der fx ikke umiddelbart anvendes kemi, men hvor der kan udvikles farlig kemi, fx. hvor kemikalier omhældes eller blandes.

Kan de farlige stoffer/produkter ikke holdes i et lukket system eller fjernes ved effektiv ventilation, skal der anvendes personlige værnemidler (se afsnittet om personlige værnemidler).

Farlige kemiske stoffer og materialer skal opbevares forsvarligt.

F. eks skal sundhedsfarlige, ætsende og lokalirriterende stoffer opbevares utilgængeligt for børn og ikke sammen med levnedsmidler, lægemidler og lignende. Det bør overvejes at opbevare disse stoffer og materialer i et aflåst skab eller rum.

Hvis de farlige stoffer og materialer om hældes til en anden beholder skal denne være egnet til formålet og den må ikke kunne forveksles (som fx en sodavandsflaske). Den nye beholder skal være forsynet med faremærkning og navnet på, hvad der er i.

Kemikalieaffald må ikke hældes i kloakken eller blandes ukritisk i affaldsbeholdere. Tom emballage og kemikalierester skal opbevares sammen med den fyldte emballage, indtil emballage og rester sendes til kommunal modtagestation.

Arbejdet med rengøringsmidler og andre kemiske stoffer og materialer skal altid tilrettelægges og udføres sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt

 

Henvisninger

  • Arbejdstilsynets Bekendtgørelse nr. 2203 om grænseværdier for stoffer og materialer
  • At-vejledning C.1.3-5 om arbejde med stoffer og materialer
  • At-vejledning C.2.1-2 om kræftrisikable stoffer og materialer
  • REACH er EUs grundlæggende kemikalielovgivning der skal sikre at kemikalier bruges forsvarligt, med minimal risiko for sundhed og miljø. Se mere på miljøstyrelsens hjemmeside: mst.dk/kemi/kemikalier/reach-og-clp/
  • Bfa-service.dk Folder ”sikker brug af kemi”