Personlige værnemidler

Personlige værnemidler

Ved personlige værnemidler forstås alt udstyr, herunder beklædning, der er bestemt til at skulle beskytte de ansatte mod én eller flere risici, som kan true vedkommendes sikkerhed eller sundhed under arbejdet. Personlige værnemidler kan være arbejdsbeklædning, handsker, høreværn, sikkerhedsfodtøj, øjenværn og åndedrætsværn. Se de enkelte underafsnit.

Personlige værnemidler skal i dag fremstilles, afprøves og markedsføres i overensstemmelse med de fælles bestemmelser, som gælder indenfor EU. Alle personlige værnemidler, der er indkøbt efter 1. januar 1995, skal være CE-mærkede, og det skal fremgå, hvilke specifikke farer de beskytter imod og til hvilket niveau, hvordan de skal vedligeholdes og opbevares samt grænser for holdbarhed. Personlige værnemidler inddeles i tre grupper:

  • Gruppe I:
    Værnemidler som beskytter mod mindre risiko, f.eks. almindelige arbejdshandsker og almindeligt arbejdstøj.
  • Gruppe II:
    Værnemidler som beskytter mod særlig risiko, f.eks. beskyttelseshandsker, sikkerhedsfodtøj, høreværn og sikkerhedsbriller.
  • Gruppe III:
    Værnemidler som beskytter mod alvorlige farer og som fremstilles under løbende kontrol, f.eks. alle typer åndedrætsværn og kemikaliebeskyttelsesdragter.

BRUG AF PERSONLIGE VÆRNEMIDLER

Hvis arbejdet ikke på anden måde kan planlægges, tilrettelægges og udføres sikkerhedsog sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, må arbejdsgiveren kun lade arbejdet udføre, såfremt der anvendes personlige værnemidler.
  • De personlige værnemidler skal benyttes straks ved det pågældende arbejdes begyndelse og under hele dets udstrækning
  • De personlige værnemidler skal være i overensstemmelse med Arbejdstilsynets bekendtgørelse, og det er leverandøren, der har ansvaret for, om værnemidlet følger kravene. Endvidere har arbejdsgiveren et selvstændigt ansvar for at sørge for, at de personlige værnemidler, der anvendes, er i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelsen om sikkerhedskrav mv. til personlige værnemidler, og at de anvendte værnemidler til enhver tid yder den tilsigtede beskyttelse
  • Til alle personlige værnemidler skal der være en tydelig brugsanvisning, og arbejdsgiveren skal sørge for, at værnemidlet anvendes i overensstemmelse hermed. Der skal gives instruktion i brugen
  • Arbejdsgiveren afholder udgifterne til anskaffelse af de personlige værnemidler samt disses vedligeholdelse og renholdelse og er dennes ejendom.
  • De personlige værnemidler skal være tilpasset til brugeren og funktionen.
 

HENVISNINGER

  • Arbejdstilsynets bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler
  • Arbejdstilsynets bekendtgørelse om sikkerhedskrav mv. til personlige værnemidler.

HANDSKER

Alle handsker skal være CE-mærkede.
 
Handsker skal beskytte såvel hænder som underarme. Sammen med handsker bruges en indvendig bomuldshandske for at opsuge sved, så huden forbliver tør. Fugtige hænder kan på sigt
medføre, at hudens forsvar mod indtrængning af skadelige stoffer svækkes. Handsker spiller en stor rolle i beskyttelsen mod håndeksem.
 
Handsker yder ikke altid god beskyttelse mod opløsningsmidler og andre kemikalier. Ved valg af handsker skal der tages hensyn til, hvilke midler handsken skal beskytte mod.
 
Handsker udskiftes, når de er beskadigede, utætte eller når gennembrudstiden er nået. (Producenten angive hvilke handsker, der er egnede i forhold til midlet.)
 
Oplysning om handskernes beskyttelsesevne fås hos leverandøren, der også bør oplyse om, hvor længe handskerne kan modstå rengøringsmidlet. (Gennembrudstid).
 
Handsker til beskyttelse mod kemikalier som f.eks. organiske opløsningsmidler skal dog normalt bruges som engangshandsker og skal skiftes, før gennembrudstiden er nået, og allerede når handsken forurenes af kemikaliet.
 
Hvis handskerne ved brug ændrer størrelse, form, farve eller overflade, er det et fingerpeg om, at handskerne ikke yder en god beskyttelse og derfor skal udskiftes. Det skal her overvejes ikke blot at skifte til andre handsker af samme fabrikat og type, men eventuelt til handsker af en anden materialetype.
 
Handsker, der er blevet forurenede eller benyttet til kemikalier skal ligeledes udskiftes.
 
Rengøringsmidler affedter huden. Det kan imødegås ved, at huden smøres ind i en fugtighedscreme eller fed creme efter grundig håndvask og skylning ved arbejdets ophør.
 
Hudbeskyttelsescreme erstatter ikke hensigtsmæssige arbejdshandsker. Der bør ikke bruges creme på hænderne inde i handskerne.
 
Specielle mindre tætte handsker bør også benyttes ved brug af mikrofiberklude, der ligeledes udtørrer/affedter huden.
 
Ringe, ure og andre smykker bør ikke bæres under arbejdet. Disse vil øge muligheden for kontakt mellem rengøringsmidlet og huden, da der ofte opstår huller eller revner i handsken.
 
Til arbejde med opskæring af kød og hårde grøntsager samt ved rengøring af skarpe knive og klinger på maskiner anvendes brynjehandsker.
 
Hvis der er fare for at stikke sig på f.eks. kanyler, anvendes særlige handsker med svær gennemtrængelighed for spidse og skarpe genstande.
 
Hvis der arbejdes med værktøjer, der kan forårsage hånd-armvibrationer, anvendes handsker med indbygget vibrationsdæmpning.
 

HENVISNINGER

  • Tema: På med handsken 
  • Film: Tag handsker af og på
  • Kampagne: Bedst mulig håndhygiejne
  • Folder: Hvad tror du denne hånd har været udsat for? 
  • Arbejdstilsynets bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler med senere ændringer
  • Arbejdstilsynets bekendtgørelse om sikkerhedskrav mv. til personlige værnemidler

ØJENVÆRN

Der skal anvendes beskyttelsesbriller eller ansigtsskærm, hvis der ved arbejdet er risiko for at få stænk eller aerosoler fra rengøringsmidler eller andre kemikalier i øjnene.


Dette kan f.eks. være tilfældet ved brug af ovnrengøringsmidler, ved sæbeskift på opvaskemaskine eller ved trykrengøring med forekomst af aerosoler, hvor der også skal bruges åndedrætsværn.


Hvis øjenværnet bruges sammen med f.eks. høre- og/eller åndedrætsværn, må den samlede beskyttelse ikke forringes. Hvis der er risiko herfor, skal der bruges et specielt kombiværn.

HENVISNINGER

  • Arbejdstilsynets bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler med senere ændringer
  • Arbejdstilsynets bekendtgørelse om sikkerhedskrav mv. til personlige værnemidler
  • Vejledning om øjenværn og briller. Industriens-BAR.

ÅNDEDRÆTSVÆRN

Ved arbejde med rengøringsmidler og andre kemikalier, der er sundhedsfarlige, er det nødvendigt at ventilere godt. Dette gælder især rengøringsmidler med flygtige stoffer, f.eks. organiske opløsningsmidler. Kan sundhedsfarlige dampe ikke fjernes, skal der i disse tilfælde anvendes åndedrætsværn.

Åndedrætsværnene skal beskytte mod de dampe, der kan udvikles og mod eventuelle aerosoler. Leverandørens anvisninger om brugen af åndedrætsværn, filtertyper og filterskift skal følges.
Det skal sikres, at der anvendes korrekt filter til det pågældende arbejde! Se At-vejledning D.5.4 om åndedrætsværn.

Vær opmærksom på, at der kun må arbejdes med almindeligt åndedrætsværn, heleller halvmaske, 3 timer om dagen. Skal der arbejdes i længere tid, skal der fra arbejdets begyndelse vælges et andet åndedrætsværn. Luftforsynede åndedrætsværn kan bruges i op til 6 timer, dog skal et passende antal pauser indlægges. Brugstiden for åndedrætsværn afhænger af arbejdets art.

Hvis der arbejdes med et rengøringsmiddel, der indeholder organisk opløsningsmiddel, der afgiver dampe i skadelige mængder, gælder samme sikkerhedsregler. Vær opmærksom på, at eventuelle langtidseffekter fra organiske opløsningsmiddeldampe, kan skade centralnervesystemet.

Hvis åndedrætsværnet bruges sammen med f.eks. høreog/eller øjenværn, må den samlede beskyttelse ikke forringes. Hvis der er risiko herfor, skal der bruges et specielt kombiværn.

Åndedrætsværn skal være CE-mærkede.

HENVISNINGER

  • Arbejdstilsynets bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler med senere ændringer
  • Arbejdstilsynets bekendtgørelse om sikkerhedskrav mv. til personlige værnemidler
  • At-vejledning D.5.1 om trykluft til åndedrætsværn
  • At-vejledning D.5.4 om åndedrætsværn
  • BAU Jord til Bord, Vejledning om brug af personlige værnemidler – Indendørs.

HØREVÆRN

Hvis støjbelastningen overstiger 80 dB(A) eller vurderes til at være skadelig eller stærkt generende, skal arbejdsgiveren sørge for, at de ansatte fra arbejdets begyndelse kan bruge høreværn. Vedvarende støjbelastning over 75-80dB(A) kan give høreskader.

Hvis det i særlige tilfælde ikke er muligt at bringe støjbelastningen ned til grænseværdien på 85dB(A), må arbejdsgiveren kun lade arbejdet udføre, hvis der bruges høreværn.

Høreværn er til personlig brug og bør ikke deles af flere personer. Der bør stilles flere typer høreværn til rådighed, så den enkelte kan vælge det høreværn, der generer mindst. Høreværnene skal kunne dæmpe støjen passende – ikke for lidt og ikke for meget. De skal være godkendte og CE-mærkede.

Høreværn er generelt en midlertidig løsning. Om muligt skal støjen dæmpes.

HENVISNINGER

  • Arbejdstilsynets bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler med senere ændringer
  • Arbejdstilsynets bekendtgørelse om sikkerhedskrav mv. til personlige værnemidler
  • At-vejledning D.5.2 om høreværn
  • At-vejledning D.6.1 om støj.

ARBEJDSTØJ

Arbejdstøjet skal til enhver tid yde maksimal beskyttelse af kroppen i forhold til den aktuelle arbejdsopgave under hensyntagen til personens arbejdsmiljø og komfort.

Anvendelse af særlig beskyttelsesbeklædning skal foregå efter de anvisninger, som beskrives i brugsanvisningen samt evt. myndighedskrav inden for arbejdsområdet.

I beskyttelsesbeklædningen er der vedlagt en brugsanvisning på dansk, som skal følges for at opretholde beskyttelsesfunktionen. Denne vejledning skal beskrive begrænsninger for anvendelse, give renholdelsesvejledning samt beskrive beklædningens størrelse mv.

HENVISNINGER

  • Arbejdstilsynets bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler med senere ændringer
  • Arbejdstilsynets bekendtgørelse om sikkerhedskrav mv. til person lige værnemidler.

VÆRNEFODTØJ

Værnefodtøj kan være sko, træsko, sandaler eller støvler, og det skal bruges, hvis arbejdet ikke kan tilrettelægges/udføres forsvarligt ved at bruge almindeligt fodtøj.

Værnefodtøjet skal være egnet til opgaven og må ikke medføre unødige gener for medarbejderen, hvilket kan betyde, at fodtøjet ikke anvendes. Hvis der er risiko for klemning, for faldende genstande eller ved arbejde med tunge byrder, skal der anvendes fodtøj med tåbeskyttelse. Hvis der er risiko for at træde skarpe genstande op i foden, skal der anvendes værnesål.

Værnefodtøj med skridsikker sål skal anvendes, hvis der er risiko for fald. Om sådant fodtøj skal bruges, afhænger af arbejdets art og gulvets beskaffenhed.

Det kan være nødvendigt at anvende kulde/varmeisolerende fodtøj.

Kemikaliebestandigt værnefodtøj bruges, hvor der er risiko for at træde i kemikalier, f.eks. olier, syrer eller baser.

Ved brand og eksplosionsfare anvendes fodtøj, der er antignistsikret.

Værnefodtøjet skal være tilpasset den enkelte bruger, det skal sidde fast på foden og have en god pasform. Forurenet fodtøj skal rengøres, tørres og evt. desinficeres.

HENVISNINGER

  • Arbejdstilsynets bekendtgørelse om brug af personlige vær- nemidler med senere ændringer
  • Arbejdstilsynets bekendtgørelse om sikkerhedskrav mv. til per- sonlige værnemidler
  • At-meddelelse nr. 4.09.6 om værnefodtøj (fodværn)
  • Værktøj: Personlige værnemidler. BFA-service.dk