Kemisk risikovurdering

Den kemiske risikovurdering skal gennemføres som led i arbejdet med virksomhedens APV.

Den kemiske risikovurdering er på samme måde som den ”almindelige” APV en løbende proces, som virksomheden skal bruge til systematisk at få kortlagt og vurderet arbejdsmiljøet
for ansatte, der arbejder med eller kan blive udsat for farlig kemi under arbejdet.

Den kemiske risikovurdering kan illustreres således:

Sikkerhed i arbejdet med kemi

START med at foretage en risikovurdering, hvor I gennemgår:

• Hvilke farlige stoffer og materialer findes på arbejdspladsen?
• Hvilke sundheds- og sikkerhedsrisici som fx brand- og evt. eksplosionsrisici er der?
• Hvordan kan ansatte blive udsat for de farlige stoffer og materialer?

Ved:

• at indånde gasser, dampe, aerosoler eller støv?
• at have hudkontakt med stoffer og materialer, fx ved direkte kontakt med hænderne eller ved stænk?
• at få det i øjnene, fx ved stænk?
• utilsigtet indtagelse?

Hvis der er farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen, som ansatte kan blive udsat for, er det på tide at sige:

STOP
og vurder, om det er muligt at erstatte stoffet, materialet, arbejdsprocessen eller -metoden med noget mindre farligt.

Substitution

• er det muligt at bruge ufarlige, mindre farlige eller mindre generende stoffer og materialer?
• er det muligt at bruge en mindre farlig arbejdsproces eller påføring, fx bruge pasta i stedet for pulver eller rullepåføring frem for sprøjtepåføring?

Hvis JA til substitution

Gå tilbage til starten på risikovurderingen og fortsæt med vurde- ringe af de farlige stoffer og materialer, der stadig er på arbejds- pladsen.

Dernæst fortsættes med risikovurdering for at finde ud af, hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der skal træffes, for at beskytte ansatte mod udsættelse.

Det kan drejse sig om:

Tekniske foranstaltninger

• der kan bruges for at fjerne eller minimere hudkontakt og luftforurening, som fx indkapsling af processen.
• er det ikke muligt at fjerne luftforureningen ved indkapsling, bruges punktudsug nær ved forureningskilden.

Organisatoriske foranstaltninger

• der minimerer antal eksponerede ansatte, som fx bedre adskillelse af arbejdspladser, placering i særskilte lokaler eller jobrotation

Personlige værnemidler

• hvis der stadig er risiko for indånding, hud- eller øjenkontakt, skal der suppleres med egnede personlige værnemidler i form af handsker, øjenværn, overtræksdragt og/eller åndedrætsværn

Handlingsplan
Hvis der er tekniske foranstaltninger og organisatoriske foran-staltninger, der ikke umiddelbart kan laves, skal de opføres på virksomhedens APV handlingsplan med angivelse af, hvornår det skal løses, og hvem der er ansvarlig for dette. Indtil en dette er sat i værk, skal der findes en midlertidig løsning, så arbejdet i mellemtiden kan foregå forsvarligt.

Oplæring og instruktion

Ansatte skal oplæres og instrueres i det arbejde, de forventes at udføre, dvs.:
hvordan arbejdet skal udføres, hvilke sikkerhedsforanstaltninger, der skal anvendes, og
hvordan fx åndedrætsværn og handsker skal bruges, aftages efter brug, opbevares og rengøres korrekt.

Kontroller arbejdet
Arbejdsgiveren fører løbende tilsyn med, at oplæringen og instruktionen er tilstrækkelig og følges!

• bruger de ansatte de anviste sikkerhedsforanstaltninger?
• håndteres personlige værnemidler korrekt?
• hvis ikke – hvorfor?

Revider risikovurderingen
Hvis kontrollen viser, at arbejdet ikke kan udføres sikkerheds- mæssigt og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, gentages risikovurderingen, og de nødvendige tilpasninger foretages.

Gentag oplæringen og instruktionen
Herefter gentages oplæringen og instruktionen jævnligt.

Henvisninger

• Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser) med senere ændringer
• Arbejdstilsynets bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer mv. med senere ændringer
• At-vejledning C.0.1 om grænseværdier for stoffer og materialer
• At-vejledning C.1.3 om arbejde med stoffer og materialer
• At-vejledning C.2.1 om kræftrisikable stoffer og materialer
• Miljøministeriets bekendtgørelse om listen over farlige stoffer
• Miljøministeriets bekendtgørelse om klassificering, emballering, mærkning, salg og opbevaring af kemiske stoffer og produkter (klassificeringsbekendtgørelsen).