Gravides arbejdsmiljø

Arbejdet skal tilrettelægges sikkerhedsog sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt for alle medarbejdere, men det kan være nødvendigt at træffe særlige forholdsregler, så arbejdsopgaverne kan varetages af gravide og ammende kvinder. Arbejdspladsen bør på forhånd have planer for, hvordan man vil håndtere den situation, at en medarbejder bliver gravid.

Graviditetspolitik

En god forudsætning for, at den gravide eller ammende kan være tryg ved virksomhedens holdning til dem, er, at holdningerne er positive og omsættes til handling via eksempelvis en graviditetspolitik. Formålet med en graviditetspolitik er at give trygge arbejdsvilkår, og at den gravide kan fortsætte sit arbejde frem til barselsperioden og genoptage det herefter. Graviditetspolitikken kan medvirke til at forebygge belastninger og sygdomme og skabe en god bevidsthed om arbejdsmiljøet hos alle ansatte.

Læs mere om vejen til en implementeret graviditetspolitik i BFA service værktøjskassen: Gravide i job.

APV og risikovurdering

I forbindelse med APV-kortlægningen og risikovurderingen af påvirkninger mhp. farlighed, styrke og varighed vurderes det individuelt, hvilke arbejdsopgaver den gravide kan varetage, hvilke hun skal have hjælp til, og hvilke hun skal fritages for.

Der kan med fordel anvendes en generel model, hvor APV’en leder frem til, at alle arbejdspladser i virksomheden inddeles i 3 kategorier med hver sin farve – grøn, gul eller rød:

  • Grøn – på disse arbejdspladser kan den gravide arbejde uden fare for sig selv eller fostret
  • Gul – den gravide kan arbejde her, men der skal etableres afhjælpende foranstaltninger, f.eks. i form af hjælpemidler, ændret arbejdspladsindretning og mulighed for hjælp fra kolleger
  • Rød – her må den gravide ikke arbejde.

APV’en skal til enhver tid være opdateret, således at der er taget højde for evt. nye farlige påvirkninger. Ændringer i den gravides tilstand kan medføre behov for opfølgende vurderinger fra arbejdsmiljøorganisationens side.

Påvirkninger, der kan udgøre en fare

Påvirkninger, der kan udgøre en fare for graviditeten

En oversigt over farlige påvirkninger for gravide kan ses i At-vejledning A.1.8-7: Gravides og ammendes arbejdsmiljø. Vær dog opmærksom på, at oversigten ikke er udtømmende, og at der kan være andre påvirkninger end de anførte, der kan udgøre en risiko. I forhold til Renhold og Service skal fokus være rettet på følgende områder, hvis de er aktuelle:

  • Kemiske stoffer som f.eks. organiske opløsningsmidler eller genmodificerende stoffer
  • Tungt arbejde – tunge løft, belastende arbejdsstillinger, træk og skub, manglende variation. Kombinationer af disse belastninger er særligt risikable
  • Fysiske påvirkninger – f.eks. helkropsvibrationer
  • Stress og højt arbejdstempo
  • Lange arbejdstider og nattevagter
  • Ekstrem varme
  • Evt. nye teknologier som NANO-teknologi.

Kemiske påvirkninger

Gravide må ikke arbejde med produkter indeholdende kræftfremkaldende, reproduktionstoksiske og fosterskadende stoffer.

Fosterskader fremkommer ved beskadigelse af arveanlæggene før befrugtningen og/eller ved direkte beskadigelse af fosteret. Den mest følsomme periode under graviditeten, i forhold til kemiske påvirkninger, er de første 3 måneder. Det vil sige, at en del af den kritiske periode ligger inden, graviditeten kan konstateres, hvilket understreger nødvendigheden af et godt arbejdsmiljø generelt, og at den gravide oplyser om sin graviditet tidligst muligt.

Nogle kemiske stoffer kan trænge gennem hud eller optages ved indtagelse (hvis hænderne føres op til læberne). Den gravide skal altid arbejde med kemisk bestandige handsker ved anvendelse af rengøringsmidler og andre kemiske stoffer. Jævnlig håndvask skal huskes, især før indtagelse af mad og drikke.

Fysiske belastninger

Med hensyn til fysiske belastninger skal opmærksomheden rettes mod hele graviditetsperioden.

Allerede fra starten af graviditeten bør gravide skånes for tunge løft, træk og skub. Gravide bør løfte mindst muligt. Der skal foretages en konkret vurdering af, hvor meget en gravid kvinde må løfte.

Fra begyndelsen af 4. graviditetsmåned bør langvarigt stående/ gående arbejde undgås, da det må anses for at øge risikoen for abort eller for tidlig fødsel. Der vil frem mod fødslen være et stigende behov for siddende arbejde som afveksling til gående/stående arbejde, ekstra hvilepauser og at få benene lidt op.

Fra sidste halvdel af graviditeten bør den gravide så vidt muligt undgå unødige træk og skub af tunge arbejdsvogne og lignende. Fra samme tidspunkt bør den gravide undgå at arbejde under ekstrem varme (over 35 grader celcius) – f.eks. i nærheden af ovne. Den gravide bør beskæftiges med lettere arbejde, når der arbejdes i varme omgivelser.

Den gravide skal endvidere være opmærksom på at undgå kraftige helkropsbelastninger fra fx rengøringsmaskiner, som man står eller sidder på.

Det er vigtigt at arbejdsgiveren laver en konkret vurdering af risici i arbejdsmiljøet for den gravide eller ammende kvinde. Hvis der er usikkerhed om, hvorvidt den gravide og fosteret er tilstrækkeligt beskyttet mod de fysiske belastninger i arbejdet, kan den gravide henvende sig til egen praktiserende læge med henblik på en helhedsvurdering af risikoen og sagkyndig bistand.

Løsninger

I prioriteret rækkefølge skal løsninger være:

  1. Påvirkninger søges primært løst gennem tekniske foranstaltninger eller ændret indretning af arbejdspladsen, således at den gravide uden fare kan klare arbejdet
  2. Kan det ikke lade sig gøre, skal der ske foranstaltninger i forbindelse med arbejdets planlægning og tilrettelæggelse. Her kan det f.eks. komme på tale at ændre arbejdstiden, eller at kolleger bistår med hjælp
  3. Hvis det heller ikke er muligt i tilstrækkeligt omfang, skal den gravide omplaceres til andre opgaver
  4. Hvis den gravide ikke kan omplaceres, skal hun hjemsendes og henvises til egen læge mhp. fraværsmelding.

For at undgå eller begrænse fravær kan der suppleres med følgende løsninger:

  • Fleksible mødetider – f.eks. at kunne møde senere, når man har stærk morgenkvalme i stedet for at tage en hel sygedag
  • Reducere arbejdsmængden, undgå overarbejde, at gå på nedsat tid, at holde hvilepauser efter behov
  • At delvist fravær og tidsbegrænset fravær bliver en tydelig mulighed (f.eks. indtil et problem bliver løst, og en omplacering kan finde sted).

Hvis det er nødvendigt, skal sagkyndig bistand indhentes, f.eks. fra Arbejdstilsynet, Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik eller arbejdsmiljørådgivere.

Fraværsmelding

Hvis de fosterskadende påvirkninger ikke kan nedbringes, og der ikke er mulighed for omplacering, må den gravide ikke arbejde på virksomheden.

Hvis arbejdsgiveren ikke kan beskæftige den gravide, til trods for at hun ikke er uarbejdsdygtig, så har den gravide ret til fuld løn under fraværet.

Hvis man bliver sygemeldt og/eller får en fraværsmelding af lægen på grund af graviditeten, har man ret til enten løn eller dagpenge – alt afhængig af, hvordan man er ansat, og hvad der står i den gældende overenskomst.

Læs mere om sygemelding og barselsdagpenge på borger.dk

I forbindelse med en fraværsmelding vil det kunne pålægges en arbejdsgiver at påvise, hvad der er gjort for at muliggøre gravi-des fortsatte arbejde. Hvis det er nødvendigt at fraværsmelde, skal man være opmærksom på, at arbejdspladsen har et arbejdsmiljøproblem, der bør tages op i arbejdsmiljøsorganisationen.

Natarbejde

På baggrund af en gennemgang af eksisterende videnskabelige undersøgelser anbefales det, at:

  • Gravide normalt arbejder maksimalt 1 nattevagt om ugen for at mindske risiko for spontan abort og andre graviditetskomplikationer.

(Kilde: NFA, Faktaark 72 om Forskningsbaserede anbefalinger om tilrettelæggelse af natarbejde.)

Henvisninger

  • Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer (kemiske agenser)
  • Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejdets udførelse
  • Arbejdstilsynets bekendtgørelse om brug af personlige værnemidler
  • Arbejdstilsynets bekendtgørelse om foranstaltninger til forebyggelse af kræftrisikoen ved arbejde med stoffer og materialer
  • Arbejdsministeriets bekendtgørelse om registret for stoffer og materialer
  • Arbejdstilsynets bekendtgørelse om unges arbejde
  • AT-vejledning A.1.8-7 om gravide og ammendes arbejdsmiljø
  • C.01-1 Grænseværdier for stoffer og materialer
  • At-vejledning C.1.3 om arbejde med stoffer og materialer
  • At-vejledning C.2.1-2 om kræftrisikable stoffer og materialer
  • At-vejledning D.3.1 om løft, træk og skub
  • BFA Service: En værktøjskasse om Gravide i job – Lykkelige omstændigheder
  • www.gravidmedjob.dk – Information til den gravide og arbejdspladsen
  • NFA, Faktaark 72 om Forskningsbaserede anbefalinger om tilrettelæggelse af natarbejde