Ergonomi

Tungt arbejde

Tungt arbejde kan give akutte skader og slidgigt i kroppens led.

Hofter og knæ er særligt udsatte, hvis man i flere år har haft tungt arbejde.

Overbelastning af muskler, led, sener, kredsløb, nerver og knogler viser sig først ved, at man bliver træt og øm i kroppen og får smerter, som aftager, når man holder pause fra det tunge arbejde. Det er vigtigt, at arbejdet planlægges så der er variation fra det tunge arbejde til mindre tungt arbejde.

Ydre faktorer som kulde, træk og vibrationer virker ofte forstærkende på de nævnte påvirkninger.

Skub og træk og brug af tekniske hjælpemidler

Brug af transportvogn eller trillebør gør det lettere at flytte rundt med værktøj og materialer. Men skub og træk, hvor hele kroppen bliver brugt, kan kræve stor fysisk anstrengelse. Især ved stigninger, ujævnt terræn, snævre pladsforhold eller ved gentagne stop/ igangsætninger og lignende.

Dårlig vedligeholdelse af hjælpemidler er med til at øge modstanden/friktionen.

Din krop kan blive udsat for pludselig belastning, når du kører over en kantsten, ved påkørsel eller uventet kraftig opbremsning.

Dårligt udsyn, glat underlag eller udskridning øger risikoen for pludselige store belastninger.
Brug et selvkørende hjælpemiddel, hvis stigningen er for stor, eller hvis underlaget er for ujævnt eller for fedtet.

Manuel håndtering er årsag til de fleste skader på bevægeapparatet. Skaderne kan være ulykker, pludselige løfteskader eller nedslidningsskader, der opstår efter længere tids arbejde med manuel håndtering.
Der gælder særlige regler og retningslinjer for manuel håndtering, der udføres af unge under 18 år og gravide (se de særlige afsnit).

Der kan desuden være behov for, at der i perioder tages hensyn til medarbejders øgede sårbarhed, f.eks. efter skader, nedslidning eller sygdom. Ældre medarbejdere har heller ikke samme styrke som yngre og har dermed større risiko for sundhedsskade.

Løft og bæring
Løft betyder at håndtere en genstand, så den helt eller delvist slipper underlaget. At bære betyder at gå mere end to meter med en genstand, som man løfter. Manuel håndtering betyder, at en eller flere personer løfter/bærer en genstand.

Løft kan være belastende, selv om genstanden ikke vejer ret meget. Vær særlig opmærksom ved løft:

•  Hvor der vrides i ryggen
•  Hvor ryggen bøjes fremover
•  Under knæhøjde 
•  Over skulderhøjde 
•  Fra siden
•  Med én hånd
•  Under snævre pladsforhold
•  På ujævnt og glat underlag 
•  På stiger og trapper.

Listen er ikke udtømmende

Brug egnede tekniske hjælpemidler ved håndtering af byrder i stedet for at løfte og bære dem.
Kan dette ikke lade sig gøre, så skal byrden løftes og bæres så tæt på kroppen som muligt. Sørg for at få et godt greb om byrden med begge hænder. Vælg også en god arbejdsstilling
at løfte i og sørg for at have et godt udsyn og et sikkert underlag.

Vurdering af løft
Hvorvidt et løft betragtes som tungt og dermed sundhedsskadeligt, afhænger i første omgang af en vurdering af byrdens vægt og rækkeafstand.

AT løfteskema
Den røde, gule og grønne vurderingsmodel på tegningen (løfteskemaet) viser vægtgrænser for 3 forskellige rækkeafstande. Løft tæt på kroppen er i praksis sjældent muligt, medmindre der f.eks. anvendes bæreseler eller andre tekniske hjælpemidler, og derfor indgår dette sjælden i praksis ved vurdering af løft.

 Grønt område
Foretages løftet i det grønne område, vil løftet som udgangspunkt ikke blive betragtet som sundhedsskadeligt.

 Gult område
Løft i det gule område betyder, at der skal foretages en nærmere vurdering af de øvrige faktorer (se senere) for at afgøre, om de forværrer belastningen, så løftet må anses for sundhedsskadeligt.

I første omgang skal det undersøges om følgende forværrende faktorer er til stede:

•  Foroverbøjning af ryggen.
•  Vrid eller asymmetrisk belastning af ryggen.
•  Løftede arme.

Hvis mindst en af ovenstående forværrende faktorer er til stede, skal løftefrekvens og varighed af løftet også medtages i vurderingen, da mange og hyppige løft kan være problematiske. Planlæg at løfte i så kort tid som muligt og få så få løft som muligt.

I den øverste del af det gule område er løftet kun acceptabelt, hvis det udføres under optimale forhold. Det vil sige, at hele løftet foregår midt foran kroppen, mellem midtlår- og albuehøjde, at byrden er beregnet til håndtering, at der er mindst to minutter mellem løftene, at der ikke udføres bæring, at fodfæstet er stabilt, og at klimaet er passende.

I den midterste del af det gule område er antallet og graden af forværrende faktorer afgørende for, om løftet kan være sundhedsskadeligt.

Hvis belastningen ved løftet ligger i nærheden af det grønne område, skal der normalt være flere forværrende faktorer til stede, før løftet betragtes som sundhedsskadeligt. I nogle tilfælde kan en enkelt faktor, fx arbejdsstillingen, være så belastende, at løft nederst i det gule område kan medføre sundhedsskade.

 Rødt område
Omvendt vil et løft der ligger i det røde område altid blive betragtet som værende klart sundhedsskadeligt og kan indebære akut fare for rygskade. Der skal derfor straks træffes foranstaltninger for at imødegå risikoen.

I første omgang skal det undersøges om følgende forværrende faktorer er til stede:

•  Foroverbøjning af ryggen.
•  Vrid eller asymmetrisk belastning af ryggen.
•  Løftede arme.

Hvis mindst en af ovenstående forværrende faktorer er til stede, skal løftefrekvens og varighed af løftet også medtages i vurderingen, da mange og hyppige løft kan være problematiske. Planlæg at løfte i så kort tid som muligt og få så få løft som muligt.

Bæring
Musklerne er spændte hele tiden, når du løfter eller bærer en genstand i lang tid. Musklerne bliver derfor relativt hurtigt trætte. Går du samtidig, bliver ryggen både skævt belastet og vredet. Det bør så vidt muligt undgås, at byrder skal bæres. Arbejdet bør i stedet planlægges, så der er mulighed for at benytte et teknisk hjælpemiddel.

Byrdens størrelse og form må ikke genere dit udsyn og din kropsholdning, når du bærer, så du risikerer at støde ind i noget. Hvis du snubler, glider eller støder imod noget, mens du bærer, er der risiko for at din krop udsættes for en akut skade.

Gentagne småskader øger risikoen for nedslidning på længere sigt.Undgå at bære andet end mindre stykker værktøj op ad stiger og trapper, da der er øget risiko for akutte skader og faldulykker.

Hvis ikke det er muligt at anvende egnede tekniske hjælpemidler til at transportere byrder vandret eller lodret, skal der ved bæring tages hensyn til følgende:

•  Byrdevægten må ikke overstige ca. 20 kg, Samtidigt skal byrden holdes symmetrisk og tæt til kroppen. Er byrdens tyngdepunkt i underarmsafstand eller i
• 3/4 arms afstand, nedsættes den maksimale byrdevægt til henholdsvis 12 og 6 kg.
•  Transportvejen må ikke være mere end ca. 20 m.
•  Et trappetrin sidestilles med en meter.

Forebyggelse af skader som følge af løft og bæring
Planlægning, indretning af arbejdsstedet, brug af tekniske hjælpemidler og rigtig arbejdsteknik kan være med til at forebygge overbelastning.

Tekniske hjælpemidler skal bruges til transport og montering af tunge og uhåndterlige byrder. F.eks. døre, vinduer, radiatorer, håndvaske, køleskabe, køkkenelementer m.v.

Levering og oplagring skal ske så tæt på brugsstedet som muligt og således, at emnerne uhindret kan transporteres/ monteres med det valgte tekniske hjælpemiddel.

Løft under knæhøjde og over skulderhøjde kan undgås ved, at man fra starten får anbragt emnerne på arbejdsbord/vogn i passende højde.

Lad være med at løfte, hvis du er i tvivl om, om du kan magte en byrde.

Brug den rigtige løfte- og bæreteknik – det mindsker risikoen for skader

•  Vurderer byrdens beskaffenhed.
•  Gå tæt til byrden. Stå med front mod byrden i gang-bredstående stilling.
•  Vurder byrdens vægt og tyngdepunktets placering.
•  Sørg for et godt greb i byrden.
•  Bøj i knæog hofteled og hold ryggen ret ved at spænde ryg- og bugmuskler.
•  Løft byrden roligt ved at strække knæ- og hofteled. 
•  Hold byrden ind til kroppen med let bøjede albuer. 
•  Løft og bær byrden symmetrisk, d.v.s. midt foran kroppen eller fordelt ligeligt i begge hænder.
•  Undgå at dreje ryggen i belastet stilling. Hold ryggen lige og drej på fødderne.
•  Ved frasætning af byrden bruges de samme bevægelser i omvendt rækkefølge.
•  Bøj i hoften og bevar en ret ryg i stedet for at krumme overkroppen.

I øvrigt gælder, at:

•  Underlaget skal være jævnt, stabilt og egnet.
•  Transportvejen skal være ryddet, velbelyst, tør og så plan som muligt.

Ret ryg betyder, at man bevarer ryggens naturlige svaj i hele bevægelsen i stedet for at krumme ryggen.

Arbejdsstillinger og -bevægelser

Hvis kroppen tvinges til at arbejde i for lave arbejdshøjder i for lang tid, opstår der hyppigt gener i ryggen, mens arbejde i for høje arbejdshøjder især påvirker skulder og nakke.

Sørg for:

•  at pladsforholdene er gode
•  at der er mulighed for individuel varieret arbejdshøjde, f.eks. ved arbejdsborde, kontorstole, mm.
•  at betjeningshåndtag sidder i en god højde
•  at hylder sidder i en god højde og at der kun står lette ting på de høje og lave hylder
•  at arbejdet tilrettelægges, så variation indgår naturligt i løbet af arbejdsdagen for at undgå de samme stillinger og bevægelser i for lang tid ad gangen
•  at instruere korrekt og føre tilsyn
•  at fastholde gode teknikker
•  at indstille redskaber korrekt
•  at bruge kroppens store muskler i benene i stedet for arme og skuldre ved løft
•  at arbejde med ret ryg og undgå vrid og foroverbøjninger.

Henvisninger

• Arbejdstilsynets bekendtgørelse om manuel håndtering
• Arbejdstilsynets bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler
• Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejdets udførsel
• Arbejdstilsynets bekendtgørelse om faste arbejdssteders indretning
• At-meddelelse nr. 4.05.3. Vurdering af arbejdsstillinger og
• arbejdsbevægelser
• At-vejledning nr. A.1.15. Arbejdspladsens indretning og inventar
• At-vejledning nr. D.3.1. Løft, træk og skub
• At-vejledning nr. D.3.4. Arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær

BFA Service - Turisme:

• Film: Tal om smerter
• Film: Med kroppen som redskab
• Instruktionsfilm: Håndtering af affald