Om vigtigheden af at kunne reagere på smertesignaler i fysisk krævende jobs og handle på dem, inden ondt bliver værre.
På arbejdspladser med fysisk krævende jobs er der ofte en udbredt accept af, at smerter ganske enkelt hører med til jobbet og er noget, man blot må leve med. Og det er et problem, ikke mindst for forebyggelsen af overbelastninger, viser forskning.
Når smerter stiltiende bliver en del af den faglige identitet på arbejdspladsen, sker der nemlig en række uheldige ting for forebyggelsen. Kroppens faresignaler bliver overhørt, og der bliver ikke handlet på dem. Og så stiger risikoen for overbelastninger.
Det er derfor vigtigt at have fokus på, hvordan man på den enkelte arbejdsplads taler om smerter i det forebyggende arbejde og skaber rum til at kunne håndtere smerter i praksis.
Hvad er smertehabituering? Hvilke risikofaktorer spiller ind? Og hvordan undgå smertehabituering i praksis?
I jobs med fysisk krævende arbejde kan der opstår det, som med arbejdsmiljøforsker Jeppe Ajslevs ord kan kaldes for ”smertehabituering”, en tilvænning til smerter, hvor det at have smerter bliver opfattet som noget, man blot må lære at leve med og håndtere, og hvor smerterne er gået hen og blevet en del af ens faglige identitet.
For forebyggelsen af muskel- og skeletlidelser er en sådan smertehabituering dog langt fra altid hensigtsmæssig, fortæller Jeppe Ajslev, der til dagligt arbejder som seniorforsker ved det Nationale Forksningcenter for Arbejdsmiljø:
”Når kroppens signaler, i form af smerter eller ømhed, overhøres, så risikerer vi at belaste den mere end godt er. Vi risikerer at forværre smerter ved at overanstrenge kroppen.”
Smertehabituering kan således føre til, at de medarbejdere, der har smerter, havner i ond cirkel, hvor ondt blot bliver værre, og hvor der ikke bliver reageret på problemerne.
Tids- og arbejdspres
Men hvorfor opstår smertehabituering så? Hvorfor lærer vi os selv at ignorere smerter i fysisk anstrengende arbejde, hvis det ikke er godt for kroppen? Ifølge Jeppe Ajslev handler det især om vigtigheden af at være en del af et fællesskab og opretholde et økonomiske livsgrundlag. Der er den forbindelse særligt tre forhold på arbejdspladsen, som kan spille ind:
Tids- og arbejdspres
Det første forhold, som kan spille ind, er tids- og arbejdspres: ”Oplever man, at man skal arbejde meget hurtigt og ikke har tid til at tage hensyn til kroppens signaler, kan det være problematisk. Det kan der være både organisatoriske årsager til, fx fordi der er mange kunder, der skal betjenes, et stort område der skal rengøres på kort tid eller andre mål der skal nås. Men det kan også være fordi man som kolleger lægger pres på sig selv og hinanden, eksempelvis ved akkord eller produktivitetslønnet arbejde, hvor man gerne vil arbejde hurtigt for at få en højere løn.”
Negativt syn på sygemeldinger
Et andet forhold, som kan føre til smertehabituering, er et negativt syn på sygemeldinger: ”Hvis man er bange for at miste sit arbejde eller for at blive uvenner eller blive upopulær iblandt kollegerne på grund af sygemeldinger med smerter, så øges risikoen for at man tilvænner sig smerten og blot vælger at ignorere den – eller at tage smertestillende medicin for at udholde den.”
Arbejdsmiljøet er medarbejderens ansvar
Et tredje forhold, som Jeppe Ajslev fremhæver, er holdningen til ansvar for arbejdsmiljøet: ”På nogle arbejdspladser og i nogle grupper af kolleger kan der være en holdning om, at det er den enkeltes ansvar at overholde arbejdsmiljølovgivningen og retningslinjer for godt arbejdsmiljø. Det kan være med til at skabe forventninger om, at man løfter tungere end anbefalet eller arbejder uden de fornødne hjælpemidler.”
Så hvordan undgår man smertehabituering på arbejdspladser med fysiske krævende jobs? Hvilke gode råd kan man give ledelsen og arbejdsmiljøorganisationen? Og hvilke gode råd kan man give medarbejdere og kolleger?
Det har Jeppe Ajslev også et bud på:
Gode råd og overvejelser til ledelse og arbejdsmiljøorganisation
- Sæt smertehåndtering på dagsordenen, f.eks. på personalemøder.
- Vurdér, om arbejdet kan tilpasses medarbejdere, der for en kortere eller længere periode oplever smerter.
- Overvej mulige hjælpemidler, som kan reducere anstrengelserne i arbejdet.
- Vær opmærksom på andre mulige risikofaktorer, f.eks. tids- og arbejdspres, negativt syn på sygemeldinger eller opfattelse blandt medarbejdere af, at arbejdsmiljøet er deres eget ansvar.
Gode råd og overvejelser til den enkelte medarbejder og kollega
- Vær opmærksom på, om I har et negativt syn på folk, der giver udtryk for smerter.
- Tal med hinanden om jeres smerteoplevelser.
- Lær kroppens signaler godt at kende. Du skal vide, hvornår kroppen har brug for restitution, og hvornår den har brug for stimulering.
- Vær fysisk aktiv i fritiden og træn din krop på en hensigtsmæssig måde. Det kan forebygge og reducere smerter. Har arbejdspladsen sundheds- eller træningstiltag, så er det en god ide at opsøge dem.
- Tag aktiv del i arbejdsmiljøorganisationen og vær med til at sikre opmærksomhed omkring risikofaktorerne for smertehabituering og mulighederne for at forebygge smerter i praksis.
-
Miniplakat med gode råd og overvejelser til ledelse, arbejdsmiljøorganisation, medarbejdere og kolleger.
Vil du vide mere?
-
Emneindgang til alle vores film, pjecer og temasider om forebyggelse af muskel- og skeletbesvær.
-
Temaside med gode råd om forebyggelse af smerter i muskler og led.
-
Kort oplysningsfilm om risikoen ved tungt arbejde og betydningen af træning for forebyggelse af MSB.
-
Film og gode råd om forebyggelse af muskel- og skeletbesvær på arbejdspladsen
-
Film og gode råd om forebyggelse af muskel- og skeletbesvær på arbejdspladsen
