Maskinpark, motordrevne redskaber og lignende

Traktorer og motorredskaber

2-akslede traktorer skal være forsynet med styrtsikkert førerværn, hvis de har en egenvægt på mindst 500 kg. (ikke-CE-mærkede maskiner) eller CE-mærkede maskiner med en effekt over 15 kW.

Styrtsikre førerværn kan være med til at forhindre alvorlig tilskadekomst, hvis traktoren stejler eller vælter.

Skal selvkørende græsslåmaskiner og andre motorredskaber bruges, hvor der er fare for at vælte (fx ved grøfter og skrænter), kan de kræves forsynet med styrtsikkert førerværn.

Førerværnet på traktor skal være CE-mærket eller ældre udstyr skal være godkendt af:

•  arbejdstilsynet eller være
•  EØF-mærket (et ”e” efterfulgt af et nummer)
•  traktorfabrikant, type og serie nummer
•  fabrik/importør.

Hvis traktoren bruges meget og ofte, kan der stilles krav om lukket førerhus, uanset traktorens egenvægt. Dette gælder også f.eks. selvkørende græsslåmaskiner.

Gode råd om traktorer:

Kørsel og betjening

•  Vær opmærksom på terrænet hvori der køres. Følg altid anvisningerne om fra leverandørens brugsanvisning om brug på skråninger. Køres der i skrånende terræn, er det farligt at køre på langs ad bakken, men endnu farligere at køre nedad
• eller på skrå/tværs.
•  Kør ikke med tungere vognlæs end traktorens størrelse, terrænforholdene og overfladen gør forsvarligt.
•  Brug ikke tungere arbejdsredskaber (koste og lignende) end traktoren er beregnet til.
•  Forlades traktoren, stands motoren, brems traktoren og tag startnøglen ud.
•  Hav aldrig passagerer med, uden at traktoren er indrettet med et sæde dertil.
•  Personer må ikke stå på et tilkoblet redskab under kørsel.

Traktorens indretning og udstyr

•  Traktoren skal være forsynet med skridsikre trin op til førerpladsen.
•  Adgangen til førerpladsen bør være ergonomisk rigtigt indrettet.
•  Traktorens kraftudtag, kraftoverføringsaksel og kraftindtaget på redskabet eller lignende, skal være afskærmet.
•  Traktorsæderne skal være ergonomisk rigtig udformet og skal kunne indstilles samt være vibrationsdæmpede.
•  Hyppigt anvendte betjeningshåndtag og kontakter bør være placeret så tæt på rattet som muligt.
•  Støjen i en traktor bør være så lav som muligt. Er støjniveauet i traktoren større end 80 dB(A), skal føreren have udleveret høreværn.
• Høreværn skal anvendes, hvis støjen er over 85 dB(A).
•  Traktorens vibrationsniveau bør være så lavt som muligt.
•  Hydrauliske løfteanordninger på traktorer skal sikre mekanisk mod nedfald ved tryksvigt, såfremt sådant et fald kan forvolde personskade.

Hånd-arm vibrationer

Buskryddere, hækkeklippere, kædesave og håndførte plæneklippere kan udsætte brugeren for problematiske hånd-arm vibrationer.

Vibrationsniveauet bør være så lavt som muligt. Generelt bør maskiner med lavest muligt vibrationsniveau indkøbes.

Grænseværdien for vibrationsbelastning på 5,0 m/s² må under ingen omstændigheder overskrides.

Grænseværdien skal forstås som et gennemsnit over en arbejdsdag, korte perioder med højere vibrationsniveau er derfor tilladt.

Overskrides grænseværdien skal der derfor straks tages initiativ til at bringe belastningen under grænseværdien. Samtidig skal årsagen til overskridelsen påvises, og der skal tages organisatoriske og tekniske forholdsregler mod en gentagelse af overskridelsen

Ved 5 m/s² vil 10 pct. få “hvide fingre” i løbet af ca. seks år. Ved 3 m/s² vil 10 pct. få “hvide fingre” i løbet af ca. ti år.

Risikoen for at få “hvide fingre” regnes for meget ringe ved en vibrationsbelastning på under 1 m/s².

Andre følger af skadelig påvirkning fra vibrationer kan være følelsesløshed og snurren i fingrene, nedsat følesans og gribekraft mv.

At-vejledning D.6.2 -3 beskriver aktionsværdier for den daglige vibrationsbelastning. Tabellen viser, hvor lang tid man dagligt må udsættes for vibrationer, når vibrationsbelastningen på
2,5 m/ s² ikke skal overskrides.

Den ansatte skal have adgang til arbejdsmedicinsk undersøgelse, hvis den daglige udsættelsen for hånd-arm vibrationer overstiger 2,5 m/s² eller det i øvrigt er teknisk muligt at påpege en risiko for at få hvide fingre og karpaltunnelsyndrom.

Buskryddere (kratryddere / rydningssave)

Buskryddere kan monteres med savklinge, buskrydningsklinge eller snøre til græstrimning. Støj og vibrationer er meget ens med motorkædesave, men vibrationerne kan være så store, at buskrydderen kun kan anvendes
1-2 timer dagligt, hvis man vil undgå vibrationsskader. Støjog vibrationsniveau bør være så lav som muligt.

Følgende sikkerhedsregler bør overholdes ved arbejde med buskryddere:

Klinger og snører

•  Anvend kun klinger eller snører beregnet til buskryddere.
•  Kontroller klingen ved hver tankning. Klingen skal kasseres, hvis den er revnet eller slidt ned.
•  Anvend klingetyper som passer til klingebeskyttelsen og omvendt.
•  Stop motoren ved rensning, justering og skift af klinge. Tag tændrørshætten af.

Andre personers sikkerhed

•  Brugeren bør sørge for, at ingen kommer nærmere end 15 m, når arbejdet er i gang.
•  Ved transport af buskrydderen skal klingen være beskyttet.

Motoren

•  Når motoren går i tomgang, skal klingen stå stille.

Sker dette ikke, skal tomgangen justeres.

Hækkeklippere

Hækkeklippere skal være konstrueret, så der er mindst mulig risiko for at få en finger ind mellem knivene.

Der skal være dødmandsgreb til igangsætning af klippeskær.

Hækkeklipperen bør være støjdæmpet, så støjniveauet bliver lavere end 85 dB(A). Husk høreværn.

Vibrationsniveauet holdes så lavt som muligt (min. under 3m/s). Når der anvendes generator bør den være støjsvag.

Ledninger, stikpropper og stikdåser skal være godkendt til udendørs brug.

Arbejdet med hækkeklipperen skal udføres på en sådan måde, at ledningerne trækkes efter brugeren. Ved benzindrevne hækkeklippere bør udstødningsgassen bortledes, så den ikke generer den der betjener hækkeklipperen.

Af ergonomiske hensyn bør der vælges de lettest mulige hækkeklippere. Der bør holdes pauser efter maks. 1-1½ times klipning og efter kortere tid, hvis der klippes meget over skulderhøjde eller i meget lave højder.

Arbejdet bør organiseres så der f.eks. klippes i 2 timer og herefter laves noget helt andet de næste 2 timer.

Til lave og høje hække bør der anvendes en stangklipper, der forebygger arbejde med bøjet ryg og løftede arme.

Læs mere i ”Håndholdt hækkeklipper” fra BFA Transport, Service – Turisme, Jord til Bord.

Kædesave

Motorkædesave skal være mærket med typegodkendelsesnr., støjniveau og vibrationsniveau eller CE-mærkede. På de sidste er støjniveau og vibrationsniveau oplyst i brugsanvisningen.

Motorkædesave skal være forsynet med dødmandsgreb. Motorkædesave skal have så lavt støjniveau som muligt.

Godt dæmpede save har et støjniveau ved førerens øre på under 100 dB(A), og mindre save endnu lavere.

Vibrationsniveauet skal ligeledes være så lavt som muligt.

Godt dæmpede save har et vibrationsniveau under 4,5 m/s2 eller 133 dB(HA). Bemærk, at man trykker hårdere, hvis saven er sløv, hvorved vibrationsniveauet stiger.

Arbejdet med motorkædesave må ikke udføres af personer under 18 år.

Der må ikke arbejdes alene ved topbeskæring eller topkapning af stående træer.

Der må ikke arbejdes med motorkædesave fra stiger, med mindre stigen har arbejdsplatform.

Ved arbejde med motorkædesav må ingen andre personer end brugeren opholde sig inden for det område, hvor der er fare for at blive ramt af saven eller af genstande, som saven har bearbejdet. I praksis vil det sige, at arbejde fra platform (kun) kan udføres af 1 person med mindre, den anden person er afskærmet mod motorsaven, eller begge personer har fået en grundig uddannelse i nedfiringsbeskæring.

Enhver, der arbejder med motorkædesave, skal være instrueret om:

•  savens sikkerhedsmæssige funktion, udstyr og pasning
•  ulykkes og sundhedsfarer ved brug af kædesavsikker arbejdsteknik mod ulykke og sundhedsfare.

Instruktionen skal gives af personer med et godt fagligt kendskab til arbejde og sikkerhed med motorkædesave.

Servicemedarbejdere, der udfører topbeskæring og topkapning, må kun udføre dette arbejde, hvis de har gennemgået skovskolens kurser i topkapning eller tilsvarende oplæring.

Enhåndsmotorsave, det vil sige, korte save, må udelukkende anvendes til topbeskæring ved klatring og ikke til andre opgaver.

Plæneklippere

Plæneklipperens roterende dele skal være afskærmede. Afskærmningen skal være udformet, således at sten og lignende ikke kan ramme brugeren eller andre.

Motoren på plæneklipperen skal være forsynet med en pålidelig stopanordning, som bliver stående i stopstilling, når motoren standses.

Udstødningsgassen skal bortledes, så den ikke generer dem, der fører plæneklipperen.

Sæder på plæneklippere med førerværn eller siddeplads bør være udformet ergonomisk rigtigt og vibrationsdæmpet.

Ved reparation af maskinen, specielt af de roterende dele, skal motoren stoppes helt, og tændrørshætten skal tages af.

Maskinerne bør være vibrationsdæmpede f.eks. ved, at håndtaget er udformet med mosgummi.

Maskinen skal være støjdæmpet og bør ikke udvikle generende støj. Der skal benyttes høreværn, hvis støjen er over 85 dB(A) på det sted, hvor føreren opholder sig ved arbejdet med plæneklipperen.

Brug af elektrisk håndværktøj

Elektrisk håndværktøj kan f.eks. være vinkelslibere, boremaskiner og ryste-, trekantsog excenterpudsere der tilsluttes en stikkontakt.

Værktøjet skal altid kontrolleres inden brug, således at man sikrer sig, at det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Det er vigtigt, at værktøjerne er indrettet, så man ikke kan komme til skade ved strømmen.

Det elhåndværktøj, der bruges tit, skal regelmæssig efterses efter fabrikantens anvisninger. Kontroller inden brug om der er fejl eller mangler. Er der fejl og mangler tages elværktøjet ud af drift.

Konstruktionen af værktøjet skal sikre mod farer ved at bruge dem. Det kan f.eks. være i form af en dødemandsknap, hvor maskinen stopper, så snart knappen ikke længere holdes nede.

Samtidig skal betjeningsgrebene være indrettet, så man ikke utilsigtet kan komme til at sætte maskinen i gang.

Som forlængerledninger skal kappeledninger af svær type anvendes. De skal være i hele længder fra stikprop (hanstik) til forlængerled (hunstik). De må ikke være samlet med samlemuffer.

Vinkelsliberen er en af de maskiner, der er skyld i flest arbejdsulykker. Det skyldes både, at beskyttelsesskærmen til dels er åben, og at mange bruger vinkelsliberen forkert. Ulykker sker f.eks. ofte når sidehåndtaget på de små 125mm vinkelslibere ikke bliver brugt til at sikre et godt greb om vinkelsliberen med begge hænder. Der sker typisk, hvis emnet ikke er spændt fast. Når vinkelsliberen betjenes med en hånd øges risikoen for, at den slår tilbage og rammer brugeren med alvorlige skader til følge.

Det er vigtigt at passe meget på, at skiven ikke sprænger. Undgå derfor skævt eller for stort tryk, når vinkelsliberen bruges.

Brug samtidig altid både øjenværn og høreværn. Sørg for en god udsugning, så støvet ikke giver problemer.

Brug støvmaske, hvis støvet ikke fjernes effektivt.

Sørg for at strømmen er slået fra når der skiftes skive på vinkelsliberen.

Brug kun originalt eller velegnet værktøj og skiver af god kvalitet. Det er en god idé at vælge en skive, der er beregnet til en højere hastighed end maskinens højeste. Følg leverandørens anvisninger og kontroller skiven for revner, skævheder og utilsigtet fugt, inden den monteres.

Beskyttelse af klingen er vigtig. Husk at påmontere maskinen beskyttelsesskærmen, som leverandøren har foreskrevet det.

Trykluftdrevne værktøjer, herunder vandtryksrensere

Trykluftudstyr består generelt af en kompressor, trykslange og et værktøj. Det er særdeles vigtigt, at udstyret vedligeholdes godt, således at f.eks. slangen og alle koblinger er tætte, og at værktøjet fungerer fejlfrit.

Der skal udvises stor forsigtighed under brugen, især når der anvendes dyser, hvor strålen aldrig må rettes mod personer eller egen krop.

Det anbefales at bruge sikkerhedsbriller.

•  Trykluft må ikke indåndes.
•  Overskrid ikke det maksimale driftstryk.
•  Foretag ikke justeringer på maskinen, der kan medføre, at det maksimale driftstryk overskrides.
•  Trykket må aldrig overskride det maksimalt tilladte tryk, der er angivet for trykluftsudstyret eller for de emner, der skal have påført trykluft.
•  Sluk for maskinen med det samme, hvis trykluftsbeholderen er utæt. Maskinen skal repareres af en fagmand.
•  Sørg altid for, at der er slukket for maskinen, at stikket er taget ud af kontakten og at der ikke er tryk på beholderen, inden du vedligeholder maskinen.

Ved arbejde med trykanlæg med tryk over 25 bar, eller hvor produkttallet (indstillingstryk i bar gange volumen i liter) overstiger 10.000, skal man være opmærksom på:

• at ingen andre opholder sig i arbejdsområdet
• ikke at sprøjte på elektriske installationer
• at man har skridsikkert fodfæste
• at man har frit og uhindret arbejdsfelt omkring sig. (Der må ikke arbejdes på stiger)
• at man ved længere tids arbejde (mere end ½ time) skal have en skulderbøjle eller lignende, som kan aflaste hændernes greb om strålerøret.

Faren ved brugen:

• Strålen virker som et skærende værktøj både på emner og personer (beskadigelser er dybtgående og alvorlige, selv om læsionerne ikke syner meget).
• Strålen kan tilbagekastes fra hulheder og krumme flader.  Sundhedsfarlige eller giftige stoffer kan spredes i tågeform.  Der skal sprøjtes i en vinkel, således at vandsprøjt og
• aerosoler rettes væk fra brugeren.
• Slanger og dyser kan vibrere som trykluftværktøj (hvide fingre).
• Der skal altid benyttes åndedrætsværn. Åndedrætsværn skal minimum være med et P2-filter. Hvor der forekommer mikroorganismer, anvendes åndedrætsværn med P3-filter. Hvis der dagligt arbejdes mere end 3 timer skal
• åndedrætsværnet være med turboenhed (blæser) eller luftforsynet for at minimere belastningen på åndedrætsorganerne.
• Der skal efter behov benyttes høreværn, øjenværn, fodværn, handsker, forklæder m.v.

To-hjulede traktorer til fejning, snerydning mm.

To-hjulede traktorer skal være forsynet med dødmandsknap der straks får maskinen til at stoppe, når håndtaget slippes.

To-hjulede traktorer skal være konstrueret, så alle betjeningshåndtag mv. kan nås fra førerens plads.

Traktoren skal støjdæmpes mest muligt og vibrere mindst muligt.

Har traktoren efterspændt en vogn med sæde, bør dette være ergonomisk rigtigt udformet og kunne indstilles.
Ved kørsel på skråninger – kør op og ned – aldrig sidelæns på skråningen.

To-hjulede traktorer skal være forsynet med dødmandsknap der straks får maskinen til at stoppe, når håndtaget slippes.

Ukrudtsbrændere / ukrudtsdampere

Ukrudtsbrændere

I forbindelse med brug af ukrudtsbrændere og andet gasforbrugende udstyr gælder altid følgende råd:

•  Anvend altid kun godkendt gasmateriel (CE- eller DG-mærket).
•  Læs altid vejledningen til nyt gasudstyr grundigt, før udstyret tages i brug.
•  Sørg for regelmæssigt eftersyn af gasinstallationen af en autoriseret VVS-installatør eller leverandøren.
•  Forsøg aldrig selv at reparere på gasudstyr eller -installationer. Tilkald autoriseret VVS-installatør eller leverandøren.
•  Kontroller jævnligt for defekter på slanger og tilslutninger.
•  Kontroller at tilslutningen til gasflasken er helt tæt.
•  Hold flaskeventilen lukket, når flasken ikke er i brug. Det gælder også tomme flasker.
•  Foretag altid flaskeskift udendørs
•  Skift aldrig gasflasker i nærheden af åben ild.
•  Brug aldrig åben ild til læksøgning, men sæbevand.
•  Brug aldrig vold mod flaskeventiler, omløbere og lignende.
•  Benyt aldrig flasker uden regulator.
•  Beholdningen af gasflasker må kun være 1 gasflaske i brug og 1 gasflaske i reserve.
•  Sørg altid for, at gasflaskerne står i rum der er mærkede med, at der står trykflasker i rummet.

Følgende brandtekniske råd gælder altid ved brug af ukrudtsbrændere:

•  Hold øje med flammen. Gå aldrig fra en tændt ukrudtsbrænder.
•  Brug aldrig ukrudtsbrænderen i nærheden af træbygninger, døre, fuger, lavtsiddende vinduesrammer eller brandbart materiale i øvrigt.
•  Vær forsigtig med brug af ukrudtsbrænderen i nærheden af alle bygninger.
•  Sørg for at der er slukningsudstyr i nærheden.
•  Brug ikke ukrudtsbrænderen i nærheden af områder med tør bevoksning.
•  Vær især forsigtig i perioder uden nedbør og følg brandmyndighedernes vejledninger i tørkeperioder.

Ukrudtsdampere

Ved brug af ukrudtsdampere gælder følgende råd:

•  Overfyld ikke vandtanken. Under påfyldning skal ukrudtsdamperen holdes således, at tuden, hvor dampen kommer ud, holdes vandret med jorden.
•  Løft aldrig ukrudtsdamperen op under brug.
• Dampe kan ved forkert brug skolde den der betjener apparatet og andre.
•  Ved påfyldning afbrydes elektriciteten til ukrudtsdamperen.

Krav om certifikater og kørekort

Henvisninger

• Arbejdstilsynets bekendtgørelse om indretning af tekniske hjælpemidler
• Arbejdstilsynets bekendtgørelse om anvendelse af tekniske hjælpemidler
• Arbejdstilsynets bekendtgørelse om beskyttelse mod udsættelse for støj i forbindelse med arbejdet
• At-vejledning B.1.1.1-2. Førerværn på traktorer og motorredskaber
• At-vejledning B.1.3. Maskiner og maskinanlæg
• At-vejledning B.3.1.1-3. Brug af transportable stiger
• At-vejledning B.5.1.1. Arbejde med motorkædesave
• At-vejledning D.2.8. Fældnings- og skovarbejde (med håndbårne motorkædesave)
• At-vejledning D.6.1-5. Støj
• At-vejledning D.6.2-3. Håndarm vibrationer
• At-vejledning D.2.20. Brug af vandtryk til rengøring, afrensning, skæring m.v.

BFA Service - Turisme

• Film: Farlige maskiner og sikkerhed
• Pjece: Gode råd om maskinsikkerhed