Forord
Denne arbejdsmiljøhåndbog henvender sig til alle medarbejdere inden for ejendomsserviceområdet og handler om arbejdsmiljø og sikkerhed. Den kan f.eks. anvendes ved;
- planlægning og organisering af arbejdsmiljøarbejdet
- planlægning ved indkøb af maskiner, kemiske stoffer og materialer
- indretning af velfærdslokaler
- instruktion og oplæring
- anvendelse af personlige værnemidler
- tilrettelæggelse af arbejdet
- forebyggelse af tunge løft
- forebyggelse af krænkende handleringer på arbejdspladsen.
Arbejdsmiljøhåndbogen er udarbejdet af BFA Service – Turisme udvalget under Branchefælleskabet for Transport, Service, Turisme og Jord til Bord i samarbejde med branchens parter.
Arbejdstilsynet har haft BFA-vejledningen til gennemsyn og finder, at dets indhold, herunder tekst og billeder, der knytter sig til arbejdsmiljøforhold, opfylder de krav, der følger af arbejdsmiljølovgivningen.
Arbejdstilsynet har alene vurderet vejledningen, som den foreligger, og gør opmærksom på, at der kan være arbejdsmiljøproblemstillinger og -krav, der ikke er behandlet i vejledningen. Arbejdstilsynet har gennemgået vejledningen i overensstemmelse med regler og praksis pr. 08.2023.
Arbejdsmiljøhåndbogen er udsendt 1. gang i 1989, revideret i 1995, 2001, 2009 i 2017 og 2023.