Arbejdsmiljøorganisationen

I alle virksomheder skal arbejdsgiveren, ansatte og eventuelle ledere samarbejde om arbejdsmiljøet.
I boligselskaber med højst ni ansatte skal samarbejdet om sikkerhed og sundhed systematiseres, men der er ikke pligt til at danne en arbejdsmiljøorganisation (AMO). Samarbejdet skal her ske ved løbende direkte kontakt og dialog mellem arbejdsgiveren, eventuelle arbejdsledere og de øvrige ansatte.

Arbejdsgiveren har ansvaret for, at det arbejde, der udføres, foregår i overensstemmelse med arbejdsmiljøloven – det vil sige sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt, men ledelse og medarbejder har pligt til at samarbejde om arbejdsmiljøet.

Arbejdsgiveren har pligt til at inddrage arbejdsledere og medarbejdere, og på samme måde skal arbejdsledere og medarbejdere medvirke til at forholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssige fuldt forsvarlige inden for deres arbejdsområde.

Samarbejdet skal skabe rammerne for både de daglige og de mere strategiske arbejdsmiljøopgaver.
Virksomheden fastsætter det nødvendige antal medlemmer af Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) ud fra et nærhedsprincip.

Nærhedsprincippet betyder, at der til hver en tid skal være de nødvendige antal medlemmer til, at AMO kan udføre sine opgaver tilfredsstillende i forhold til virksomheden og dens arbejdsmiljøproblemer, herunder varetagelsen af kontakten til medarbejderne.

Når virksomheden har fra 10 og op 34 medarbejdere, skal der oprettes en arbejdsmiljøorganisation, bestående af 1 eller flere arbejdsledere, udpeget af arbejdsgiveren og 1 eller flere valgte arbejdsmiljørepræsentanter, som vælges blandt de ansatte.

Alle medarbejdere, der ikke er virksomhedsledere eller arbejdsledere i henhold til Arbejdsmiljøloven medregnes. I boligorganisationer kan de medarbejdere være servicemedarbejdere, kontorpersonale, rengøringspersonale med flere.

Hvor der ikke skal oprettes arbejdsmiljøorganisation efter reglerne, skal arbejdsgiveren sørge for, at samarbejdet om sikkerhed og sundhed kan finde sted. Samarbejdet sker ved løbende direkte kontakt mellem arbejdsgiveren, eventuelle arbejdsledere og øvrige medarbejdere på virksomheden (boligorganisationen).

Strategiske og daglige opgaver

På arbejdspladser med over 35 medarbejdere skal der oprettes et eller flere arbejdsmiljøudvalg. Udvalget ledes af en formand og kan bestå af 2 af de valgte arbejdsmiljørepræsentanter samt 2 af de udpegede ledelsesrepræsentanter.

Arbejdsmiljøudvalget varetager de strategiske opgaver, mens de daglige, operationelle opgaver ligger i de enkelte arbejdsmiljøgrupper. På arbejdspladser med 10 til 34 medarbejdere varetages alle opgaver i Arbejdsmiljøorganisationen.

Arbejdsmiljøorganisationens strategiske opgaver
Arbejdsmiljøudvalget har ansvaret for at planlægge, lede og koordinere virksomhedens samarbejde om sikkerhed og sundhed. Arbejdsmiljøudvalget skal tage sig af de problemer med arbejdsmiljøet, som de lokale arbejdsmiljøgrupper ikke kan løse selv. Udvalget kan også tage initiativ til større, tværgående arbejdsmiljøindsatser. Såsom at:

  •  gennemføre den årlige arbejdsmiljødrøftelse.
  •  kontrollere arbejdsmiljøarbejdet er sikkerheds og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.
  •  orientere arbejdsmiljøgrupperne om det.
  •  deltage i udarbejdelsen af virksomhedens APV.
  •  deltage i fastsættelse af AMO’s størrelse.
  •  rådgive arbejdsgiveren om løsning af arbejdsmiljøspørgsmål og om, hvordan arbejdsmiljø kan integreres i virksomhedens strategiske ledelse og daglige drift.
  •  udarbejde en samlet oversigt over ulykker, forgiftninger og sundhedsskader i virksomheden en gang om året.
  •  opstille principper for oplæring og instruktion.
  •  sørge for, at der bliver udarbejdet en plan over AMO’s opbygning med oplysning om medlemmer og sørge for, at de ansatte kender planen.

Arbejdsmiljøgruppen

dfsfsfsf

En arbejdsmiljøgruppe består af en udpeget arbejdsleder og en valgt arbejdsmiljørepræsentant. Arbejdsgiveren skal i samarbejde med de ansatte og arbejdslederne tage stilling til, hvilke arbejdsmiljøgrupper der skal etableres. Ved etablering af en arbejdsmiljøgruppe skal der tages stilling til, inden for hvilken del af virksomheden arbejdsmiljøgruppen skal varetage sine opgaver. Virksomhedens arbejdsmiljøgrupper skal tilsammen omfatte alle ansatte i hele virksomheden.

De vigtigste opgaver er:

  •  At planlægge og deltage i aktiviteter, der skal beskytte de ansatte og forebygge risici.
  •  At deltage i planlægning af arbejdsmiljøarbejdet og deltage i APV-arbejdet.
  •  At sørge for at årsager til ulykker, forgiftninger og sundhedsskader samt tilløb hertil undersøges, og at gentagelser forebygges og hindres.
  •  At kontrollere, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige.
  •  At kontrollere, at der gives effektiv oplæring og instruktion.
  •  At påvirke til en adfærd, der fremmer egen og andres sikkerhed og sundhed.
  •  At være kontaktled mellem de ansatte og arbejdsmiljøudvalget.
  •  At forelægge arbejdsmiljøproblemer for arbejdsmiljøudvalget, som arbejdsmiljøgruppen ikke kan løse,
  • eller som er generelle for virksomheden.

Arbejdsmiljøgruppen skal ligeledes;

  •  Kontrollere at der gives effektiv instruktion.
  •  Kontrollere at maskiner, redskaber og andre tekniske hjælpemidler mv. er indrettet/anvendes på en sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarlig måde.
  •  At stoffer og materialer kun anvendes ved arbejdsprocesser og metoder, der effektivt sikrer medarbejderne.

Organisering
For at give arbejdsmiljøgruppen muligheder for at varetage sine opgaver i boligorganisationer med arbejdspladser spredt ud over et større geografisk område, er der nedenfor anført et eksempel på en model for ”en opsøgende arbejdsmiljøgruppe for hver afdeling”. Det afgørende er dog, hvad der skaber bedst mening i forhold til tid og afstand, og hvad der kan fungere i praksis.

Arbejdsmiljøgruppe for hver afdeling
Efter denne model danner den enkelte boligorganisations afdelinger eller arbejdslederområder grundlag for en tilsvarende opdeling i arbejdsmiljøgrupper.

Samtlige medarbejdere inden for de enkelte områder deltager i valg af arbejdsmiljørepræsentant, og arbejdsmiljøgruppen har adgang til at foretage opsøgende virksomhed inden for områdets arbejdspladser efter nærmere aftalte retningslinjer.

Arbejdsmiljøgruppen skal have den fornødne tid til at udføre sine opgaver, alt efter boligorganisationens art og dens sikkerheds- og sundhedsmæssige standard.

Arbejdsmiljøudvalget vurderer, hvor megen tid der skal stilles til rådighed for arbejdsmiljøgruppen.

Lille boligselskab
Arbejdsmiljøorganisationen i et lille boligselskab kan f.eks. se således ud:

AMO består af en eller flere arbejdsledere, en eller flere arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsgiver som formand.

Større boligselskab
Arbejdsmiljøorganisationen for et større boligselskab med egne afdelinger kan f.eks. se således ud:

MED udvalg/SVAR aftaler
Arbejdsmiljøloven giver også mulighed for, at der kan indgås en skriftlig ”virksomhedsaftale”, der indeholder aftaler om en anderledes organisering. Det er en forudsætning, at aftalen styrker og effektiviserer arbejdsmiljøarbejdet. F.eks. kan samarbejdet om sikkerhed og sundhed mellem samarbejdsudvalg, de lokale aftaleparter og arbejdsmiljøorganisationen styrkes ved at lade et samarbejdsorgan varetage opgaverne i forbindelse med sikkerhed og sundhed.

Ovennævnte forhold kan kun etableres, såfremt der er indgået en ramme/organisationsaftale herom mellem arbejdsgiverorganisationen og arbejdstagerorganisationen.

Arbejdsmiljøuddannelsen

Arbejdsmiljøorganisationens medlemmer skal holde deres viden om arbejdsmiljø vedlige. Derfor er der fastsat regler i arbejdsmiljøloven om obligatoriske og supplerende uddannelser til arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen.

Arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen har ret og pligt til at deltage i den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse, der foregår over 3 dage.

Uddannelsen skal foregå hos en af de udbydere, som er godkendt af Arbejdstilsynet, og det er arbejdsgiverens ansvar at sørge for tilmeldingen.

Undervisningen kan afvikles ved fysisk tilstedeværelse eller være netbaseret. Arbejdsgiveren skal afholde de udgifter, der er forbundet hermed.

Arbejdsmiljøuddannelsen skal være gennemført, senest tre måneder efter at arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere er valgt eller udpeget.

Når medlemmer af AMO har gennemført den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse, skal arbejdsgiveren tilbyde arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i AMO supplerende arbejdsmiljøuddannelse svarende til to dage eller 15 timer. Det skal ske i deres første år som arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere (i deres første funktionsår, det vil sige det første år de er valgt eller udpeget).

Arbejdsgiveren skal i hvert af de efterfølgende år i funktionsperioden tilbyde arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i AMO supplerende uddannelse, der svarer til 1½ dag eller 11 timer. Det gælder også ved genvalg. Uddannelsen skal være tilbudt og kunne være påbegyndt inden for samme funktionsår.

Kompetenceplan
Der skal ligeledes udarbejdes en kompetenceudviklingsplan for arbejdsmiljøorganisationen.

  •  Arbejdsgivere i virksomheder med arbejdsmiljøorganisation skal hvert år sørge for, at der ud fra virksomhedens arbejdsmiljøbehov og arbejdsmiljøorganisationens behov for kompetenceudvikling udarbejdes en kompetenceudviklingsplan for supplerende uddannelse for medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen.
  •  Drøfte planen i forbindelse med den årlige arbejdsmiljødrøftelse i arbejdsmiljøorganisationen, hvor arbejdsgiver, arbejdsledere og arbejdsmiljørepræsentanter er samlet.
  •  Medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen skal gennemgå den obligatoriske arbejdsmiljøuddannelse senest 3 måneder efter, at de er blevet valgt.
  •  I det første år skal arbejdsgiveren tilbyde supplerende arbejdsmiljøuddannelse svarende til 2 dages varighed.
  • Disse to dages supplerende uddannelse skal være afholdt indenfor de første 12 måneder efter valget.
  •  Hvert år skal arbejdsmiljøorganisationens medlemmer have tilbud om supplerende uddannelse svarende til 1½ dags varighed.

Efter aftale med arbejdsgiverne kan de 1 ½ dags uddannelse opspares over 2 år, således at der f.eks. kan samles 3 dage hver andet år.

På Arbejdstilsynets hjemmeside, under menu punktet: ”Arbejdsmiljøarbejdet” finder man under afsnittet ”Lovpligtige uddannelser” en liste over godkendte udbydere af kurserne.

dfsfsfsf

​Den årlige arbejdsmiljødrøftelse

Alle virksomheder med medarbejdere skal arbejde systematiseret og fremadrettet med arbejdsmiljøet. Her er lovens krav om afholdelse af en årlig arbejdsmiljødrøftelse et vigtigt element i virksomhedens arbejdsmiljøarbejde.

På den årlige drøftelse fastlægges blandt andet indhold og form for det kommende års samarbejde om arbejdsmiljøet. Det er arbejdsgiverens ansvar, at drøftelserne bliver tilrettelagt og finder sted og at der samarbejdes herom og at det tilstræbes at opnå enighed.

Ved den årlige arbejdsmiljødrøftelse:

  •  Tilrettelægges indholdet af samarbejdet om sikkerhed og sundhed for det kommende år.
  •  Fastlægges hvordan samarbejdet skal foregå.
  • Virksomheder med arbejdsmiljøorganisation skal også fastlægge samarbejdsformer og mødeintervaller.
  •  Vurderes om det foregående års mål er nået.
  •  Fastlægges mål for det kommende års samarbejde og hvordan virksomheden vil nå dem.
  •  Arbejdsgiveren skal skriftligt overfor Arbejdstilsynet kunne dokumentere, at den årlige arbejdsmiljødrøftelse har fundet sted.

Hele arbejdsmiljøorganisationen, d.v.s. repræsentanter for ledelsen og arbejdsmiljørepræsentanter, skal deltage i den årlige arbejdsmiljødrøftelse. I små virksomheder med under 10 medarbejdere skal drøftelsen også omfatte en vurdering af, om der er den nødvendige sagkundskab om arbejdsmiljø i virksomheden.

Arbejdsgiveren skal sørge for, at der bliver fulgt op på de beslutninger, der træffes ved den årlige arbejdsmiljødrøftelse.

Arbejdspladsvurdering - APV

Formålet med en APV er at skabe et overblik over arbejdsmiljøforholdene, både de fysiske og psykiske. APV’en danner grundlag for et systematisk arbejde med arbejdsmiljøet, herunder iværksættelse af nødvendige forebyggende initiativer.

Arbejdspladsvurdering (APV) er derfor et vigtigt omdrejningspunkt for arbejdsmiljøindsatsen.
Det er også her, at alle får mulighed for at give deres vurdering af arbejdsmiljøet og til at gå i dialog med hinanden, bl.a. om de løsninger, der skal til for at forbedre det.

Ledelse og medarbejdere skal samarbejde om APV’en, og det kan gøres på mange måder. Det handler om at finde en metode, der passer til virksomheden og situationen.

Her er nogle af de metoder, man kan vælge at bruge i vurderingen af arbejdsmiljøet:

  •  Tjeklister ( f.eks. Arbejdstilsynets tjeklister)
  •  Brainstorming på idéer om gode og mindre gode sider i arbejdet
  •  Dialog mellem arbejdsmiljøgruppe og medarbejdere
  •  Gruppeinterviews
  •  Spørgeskemaundersøgelser
  •  Prioriteringsseminarer
  •  Iagttagelser 
  •  Storytelling 
  •  Video.

Alle arbejdsmiljøforhold skal inddrages i APV'en udarbejdet. Et Et godt råd er at lave en APV for hvert enkelt arbejdssted. AMO/medarbejderne skal inddrages i arbejdet. Den udarbejdede handlingsplan skal findes på virksomheden i elektronisk eller papirform og være tilgængelig for ledelse, medarbejder og Arbejdstilsynet.

En APV skal indeholde følgende elementer:

  •  Identifikation og kortlægning af virksomhedens arbejdsmiljøforhold
  •  Beskrivelse og vurdering af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer
  •  Vurdering af sygefravær med årsag i arbejdsmiljøet
  •  Prioritering og opstilling af handlingsplan til løsning af virksomhedens arbejdsmiljøproblemer
  •  Opfølgning på handlingsplaner for at sikre, at løsningerne virker.

Der er særlige krav til APV’en hvis det vurderes, at de ansatte udsættes for risici for bl.a. støj vibrationer, biologiske agenser eller kemiske stoffer og materialer.

I forbindelse med handlingsplaner og opfølgning skal det angives, hvem der er ansvarlig for de forskellige aktiviteter samt tidsfrister for udførelsen.

En arbejdspladsvurdering skal bl.a medvirke til et bedre arbejdsmiljø på arbejdspladsen, der på længere sigt betyder:

  •  færre arbejdsulykker
  •  færre arbejdsbetingede lidelser
  •  mindre sygefravær
  •  mindre nedslidning fysisk som psykisk
  •  tilfredse medarbejdere der trives.

APV skal revideres, hvis der sker ændringer i arbejdet, i arbejdsmetoder eller arbejdsprocesser, dog senest hvert 3. år.

Elektronisk APV
BfFA service-turisme har udarbejdet en apv portal – find din branche på www.apvportalen.dk.

Siden giver en let og overskuelig indgang til, hvordan en APV kan udarbejdes. Der er god viden at hente om brancherettede arbejdsmiljøforhold, og der kan downloades et APV-program, som sikrer overblik og nem dokumentation i forhold til arbejdspladsen og myndighederne.

Online APV-programmet indeholder et målrettet spørgeskema til servicemedarbejdere. Skemaet kan bruges, som det er, eller tilpasses efter egne ønsker.

Online programmet indeholder ligeledes et oversigtsskema med resultatet af kortlægningen og angivelse af valgte prioriteringer. Endelig er der et statistikmodul og handlingsplans- og opfølgningsskemaer, hvor aktiviteter, tidsfrister og ansvarlige nemt kan anføres.

Arbejdstilsynet har også udarbejdet en enkelt online APV system til mindre virksomheder. Her kan logges på med nemid.

 

Henvisninger

  • Beskæftigelsesministeriets bekendtgørelse: Lov om arbejdsmiljø
  • Arbejdstilsynets bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed.
  • At–vejledning F.3.2-1 Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med 10-34 ansatte
  • At-vejledning F.3.3-1. Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte
  • At-vejledning F 3.6-1 Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø
  • At-vejledning F.3.7-2 Arbejdsmiljøuddannelse for medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen
  • At-vejledning D.1.1-3. Arbejdspladsvurdering (APV).

BFA Service - Turisme: