Farlige stoffer og materialer

Farlige stoffer og materialer

Alle kemikalier, som er faremærkede, er farlige jf. Arbejds- tilsynets regler. Faremærkningen fremgår af kemikaliets eti- kette og leverandørens sikkerhedsdatablad. Begge steder kan faremærkningen være uddybet med H-sætninger, som siger noget om, hvordan kemikaliet er farligt og P-sætninger, som oplyser om, hvordan evt. farer kan forebygges.

Inden for ejendomsområdet findes der 4 hovedområder af faremærkede stoffer:

  • bekæmpelsesmidler
  • smøre- og rensemidler
  • rengøringsmidler (herunder desinfektionsmidler)
  • benzin og olieproduktermalinger og fortyndere.

Det er arbejdsgiverens ansvar, at der laves en kemisk risikovurdering af arbejdsprocesser, hvori der bruges farlige stoffer eller, hvor der dannes farlige stoffer ved arbejdsprocessen.

Den kemiske risikovurdering skal være skriftlig og være tilgængelig for medarbejderne. Der er metodefrihed mht., hvorledes den kemiske risikovurdering udformes.

Den kemiske risikovurdering laves med udgangspunkt i leverandørens sikkerhedsdatablad for produktet og den aktuelle anvendelse af produktet på arbejdsstedet.

Leverandøren af et farligt stof eller materiale skal kunne levere et sikkerhedsdatablad på dansk for produktet, og arbejdsgiveren skal gøre sikkerhedsdatabladene tilgængelige for medarbejderne.

I den kemiske risikovurdering skal indgå følgende 7 vurderingskriterier:

  • Stofferne og materialernes farlige egenskaber
  • Eksponeringsgraden, -typen og varigheden
  • Omstændighederne ved arbejdet med farlige stoffer og materialer, herunder mængden
  • Virkningen af de forebyggende foranstaltninger, der er truffet eller skal træffes
  • Hvor det er muligt, de konklusioner, der kan drages af foretagne arbejdsmedicinske undersøgelser
  • Grænseværdier fastsat af Arbejdstilsynet
  • Leverandøroplysninger om sikkerhed og sundhed

Farlige stoffer og materialer må ikke opbevares i rum, der er beregnet til spiserum, kontor og lignende.

Download skema fra Sikker brug af kemi

STOP-princippet

Farlige påvirkninger ved indånding, hudkontakt, stænk i øjne/ ansigt, skal forebygges efter STOP­princippet i nævnte rækkefølge:

S

Substitution

  • Kan der bruges et mindre farligt produkt?
  • Kan der bruges en mindre farlig arbejdsmetode, f.eks. pensle frem for at spraye?

T

Tekniske tiltag

  • Indkapsling / afskærmning
  • Procesudsugning
  • Særskilt lokale

O

Organisatoriske tiltag

  • Skiltning
  • Jobrotation
  • Rengøring

P

Personlige tiltag

  • Personlige værnemidler
  • Lovpligtige uddannelser

 

Medarbejderne skal instrueres mundtlig i, hvilke risici der er ved arbejdet med stoffet, og hvordan der arbejdes sikkert med stoffet, herunder korrekt opbevaring, brug af udsugning og værnemidler, førstehjælp, brandbekæmpelse og affaldssortering. Den mundtlige instruktion skal gentages jævnligt.

 

Håndtering og opbevaring af faremærkede stoffer og materialer

Farlige stoffer og materialer bør opbevares i original emballage. Hvis der omhældes til anden emballage skal den nye emballage være egnet til formålet (holdbarhed og udformning), og den skal forsynes med en etikette, som er identisk med etiketten på den original emballage. Det anbefales derfor at indkøbe stoffer og materialer i mindre emballagestørrelser.

HUSK, at syre fortyndes ved at hælde syren i vand, aldrig omvendt. Der udvikles betydelige mængder varme, og opkogning kan slynge syre og vand ud af beholderen.

Opbevar ætsende midler adskilt fra bekæmpelsesmidler og andre faremærkede stoffer og materialer. Spild herfra kan ødelægge bekæmpelsesmiddelemballagen og derved muliggøre udslip.

Se også afsnittet om bekæmpelsesmidler.

Opbevar ikke syrer og baser sammen. Opbevarer ikke klorholdige kemikalier sammen med syrer. Opbevar flydende stoffer og materialer i eller på adskilte spildbakker gerne i et rum uden afløb.

Brandfarlige stoffer

Brandfarlige stoffer skal opbevares, så risikoen for brand mindskes. Det lokale brandtilsyn har særlige regler for opbevaring af brandfarlige midler. Disse fås hos brandinspektøren eller kommunen.

Brandfarlige stoffer skal opbevares i et brandsikkert rum, og der må ikke opbevares mere end f.eks. 25 liter benzin, acetone eller sprit i arbejdslokaler uden en særlig godkendelse. Husk, mængden nedsættes, hvis der er andre brandfarlige stoffer i lokalet f.eks. opløsningsmidler.

Husk, at terpentin-, linolie, olie- eller benzinvædede klude er selvantændelige og dermed brandfarlige. De skal opbevares i lukkede metalbeholdere.

Brandslukning

I punkt 5 leverandørens sikkerhedsdatablad står der, hvorledes brandbekæmpelse skal udføres. De foreskrevne brandslukningsmidler skal være til stede og være i orden herunder have et årligt eftersyn.

Erstatning af farlige stoffer og materialer / produkter


Som arbejdsgiver skal du sørge for, at farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen fjernes, erstattes eller begrænses til et minimum.

Beholdningen af farlige stoffer bør gennemgås for at konstatere, om der er:

  •  stoffer, der ikke bruges mere
  •  stoffer, der kan erstattes med ufarlige eller mindre farlige stoffer
  •  flere stoffer, der har samme brugsområde.

Husk altid at anvende det mindst farlige stof til arbejdet.

Overflødige farlige stoffer skal afleveres på den kommunale opsamlingsplads for kemikalieaffald.

Husk, at lagerbeholdningen skal være så lille som mulig.

Hvis en beholder er uden etiket, etiketten er ulæselig, eller hvis et korrekt sikkerhedsdatablad ikke kan fremskaffes, skal beholderen afleveres til den kommunale oplagsplads for kemikalieaffald.

Eksplosionsfare

Inden der udføres arbejde, hvor der kan opstå fare fra en eksplosiv atmosfære, skall der udarbejdes udarbejdes en særlig APV, der indeholder en kortlægning og vurdering af risici forbundet med arbejdet.

Inden for branchen kan det handle om håndtering af benzin eller andre brandfarlige væsker med et flammepunkt under 30⁰ grader.

Såfremt virksomheden ikke selv har den fornødne kompetence på eksplosionssikringsområdet, kan man benytte sig af rådgivere for at opnå det bedste udbytte.

Bekæmpelsesmidler

Bekæmpelsesmidler er farlige for mennesker og skal derfor behandles med forsigtighed, og brugen bør formindskes mest muligt f.eks. ved at gå over til andre og mere miljøvenlige foranstaltninger, såsom flis eller manuel bekæmpelse.

Faremærkningen beskriver farligheden af bekæmpelsesmidlet og kan bruges til at vælge det mindst farlige middel.

Der bør ikke anvendes bekæmpelsesmidler med følgende piktogrammer for giftighed eller kroniske sundhedsskader.

 

Faresymboler
De følgende faremærker er gældende:

Husk! Bekæmpelsesmidler må kun bruges til det, midlet er fremstillet til og på den måde der er beskrevet på etiketten og i sikkerheds - databladet.

Opbevaring

Alle bekæmpelsesmidler skal opbevares utilgængeligt for børn og på en måde, så midlerne ikke kan forveksles. De må ikke opbevares på steder, hvor der også opbevares madvarer eller spises.

Farlige stoffer eller blandinger, der er mærket med med dødningehoved eller kronisk sundhedsfare samt H-sætning H340, H350, H360 eller H370 skal opbevares aflåst. I kan også se på etiketten for midlet, om det er mærket med sikkerhedssætningen P405 ”opbevares under lås”.

Opbevaringsstedet afmærkes med advarselsskilt. Disse stoffer kræver tillige en giftanmeldelse på virk.dk og pligt til tyverianmeldelse.

Opbevaringen skal ske i den oprindelige emballage. Det er ikke tilladt at hælde bekæmpelsesmidler på  anden emballage.

For færdigtilberedte bekæmpelsesmidler og ikke rengjorte sprøjteredskaber gælder, at disse skal være under konstant opsyn.

Husk, bekæmpelsesmiddelrester og tom emballage skal opbevares på samme måde som den tilsvarende fyldte emballage.

Ikke faremærkede bekæmpelsesmidler skal opbevares på samme måde.

Anvendelse af bekæmpelsesmidler

Følgende midler må kun anvendes erhvervsmæssigt:

  •  Midler klassificeret som ”akut tox” i kategori 1, 2 eller 3 og mærket med ”dødningehoved”.
  •  Midler klassificeret som kræftfremkaldende, mutagene eller reproduktionstoksiske i 1A eller 1B eller ”stot SE1” og mærket med piktogrammet for kroniske sundhedsskader.

Sprøjtemidler godkendt til professionel brug må kun købes og bruges af professionelle brugere, som har gennemført den nødvendige uddannelse og som har den nødvendige autorisation (S1, S2 eller S3) i Miljøstyrelsens autorisationssystem for brug af bekæmpelsesmidler – MAB.

Du skal have et hånd- og rygsprøjtecertifikat og erhverve en S2-autorisation via MAB, hvis du ønsker at:

  •  købe og bruge sprøjtemidler godkendt til professionel brug og ønsker at udbringe disse med en hånd- eller rygsprøjte med et tankvolumen på maksimalt 25 liter
  •  udbringe alle former for granulater via granulatspredere eller med hånden og påsmøring af midler.

Målet er, at der ikke anvendes bekæmpelsesmidler på offentlige arealer. Brug kræver derfor, at midlet er specifikt godkendt til det.

Arbejdsgiverens instruktion

Arbejdsgiveren/arbejdslederen skal grundigt instruere den, der skal anvende bekæmpelsesmidlet. Instruktionen skal tage udgangspunkt i resultatet af den kemiske risikovurdering og oplyse om:

  •  hvordan bekæmpelsesmidlet anvendes, herunder rengøring af udstyr
  •  hvilke forhold man skal være opmærksom ved spild
  •  hvordan man skal beskytte sig mod bekæmpelsesmidlet
  •  hvordan man skal forholde sig, hvis man kommer i berøring med midlet
  •  hvor man skal henvende sig, hvis man kommer i berøring med midlet
  •  oplysning om de ulykkes- og sygdomsfarer, der er forbundet med arbejdet.

Arbejdet med stoffer, der er mærket med ”dødningehoved” eller en H-sætning, som starter med ”livsfarlig ved”, må kun udføres af personer, som har relevant sprøjtecertifikat jf. Miljøstyrelsens regler.

 

Rengøring af udstyr mv.

Pas på ikke at slå bier og andre nyttige dyr ihjel.

Umiddelbart efter udlægningen rengøres udstyret med meget vand, medmindre anden rengøring er foreskrevet på brugsan- visningen.

Skyllevandet må ikke løbe i kloak, men bør udledes på det sprøjtede areal.

Spild af sprøjtemiddel eller opløsning må ikke efterlades i pytter på jorden eller på fliser. Pytter skal dækkes med jord.

Bortskaffelse af brugt emballage

Brugt emballage må ikke anvendes igen.

Brugt emballage skal afleveres til den kommunale modtagestation for kemikalieaffald.

Gødning

Almindelig handelsgødning, herunder havegødning, er ikke klassificeret men omfattet af reglerne om stoffer og materialer.

Visse typer gødning kan udvikle farlige gasser ved opvarmning (fx udløse gasser – klor). Gødning må derfor ikke opbevares sammen med brandfarlige stoffer og væsker.

Henvisninger

  • Arbejdstilsynets bekendtgørelse om arbejde med stoffer og materialer
  • At-vejledning C.1.3-5 Arbejde med stoffer og materialer
  • At-vejledning 9.3.1-1 Arbejde med nanomaterialer
  • Miljøiministeriets bekendtgørelse om bekæmpelsesmidler
  • At-vejledning C.0.9 Arbejde i forbindelse med eksplosiv atmosfære

BFA Service - Turisme

  • Værktøjskasse: Sikker brug af kemi:
    • Pjece: Kemisk risikovurdering
    • Film: ”Sikker kemi på arbejdspladsen”