Stiger og stilladser

Stiger og stilladser

Stiger

Arbejde på stiger er forbundet med stor risiko for ulykker.

Man må kun bruge en stige til arbejde i korte perioder. Til en konkret opgave er tidsgrænsen 30 minutter.

Hvis arbejdet foregår på skift fra stige og fra fast underlag, må stigearbejde ikke overskride ⅓ af den daglige arbejdstid.

Følgende er vigtigt:

  • En stige skal undersøges grundigt af en sagkyndig person, mindst en gang årligt.
  • Arbejdsgiveren har ansvaret for, at en stige er vedligeholdt og i orden. Brugerne har ansvaret for at kontrollere stigen inden den tages i brug.
  • Alle brugere skal have modtaget instruktion i brug af stigen.
  • Brug hensigtsmæssigt fodtøj.
  • Stigen skal stå sikkert på jorden og have den rette hældning.
  • Man må højst stå på stigens tredje-øverste trin.
  • Kun én person på stigen, dog 2 på hver side af en wienerstige.
  • Bær kun mindre genstande med hænderne.  Værktøj skal være let og nemt at håndtere.  Værktøj skal kunne betjenes med én hånd.
  • Arbejdshøjden må normalt ikke være højere end 5 m.
  • Hvis stigen ikke er fastgjort, skal der være en ”fodmand”, der sikrer, at stigen ikke vælter, hvis stigen er mere end 5 m lang.

Arbejdsgiveren har ansvaret for, at en stige er vedligeholdt og i orden. Brugerne har ansvaret for at kontrollere stigen inden den tages i brug.

 

Stilladser

Facadestilladser skal passe til de arbejdsopgaver, man skal udføre. Det gælder blandt andet bæreevne, bredde og højde.

Der skal på pladsen altid være en brugsanvisning på dansk, der bl.a. viser, hvad stilladset må bruges til.

Stilladset skal stå på en fast bund. Stilladset skal være sikret mod at vælte.

Stilladset (arbejdsdækket) skal have en bredde, så arbejdet kan foregå forsvarligt, ergonomisk korrekt og sådan, at man kan anvende de nødvendige tekniske hjælpemidler.

Hvis bredden på et dæk kun er ca. 60 cm, må der normalt kun foregå lettere reparations- og vedligeholdelsesarbejder på dækket.

Henvisninger

  • At-vejledning nr. B.3.1.1-3. Brug af transportable stiger

BFA Service - Turisme

BFA Bygge & Anlæg: