Skimmelsvamp
RENGØRING I LOKALER HVOR DER FINDES SKIMMELSVAMP
Skimmel eller mugdannelse i lokaler kan udgøre en sundhedsrisiko – særligt i større koncentrationer f.eks. på større overflader. Skimmel er en type svamp, som kan leve både indendørs og udendørs. Almindelige bygningsmaterialer som tapet, gipsplader, malede vægge og gulvbelægning kan udgøre et godt miljø for skimmel til at gro i. Det gror særlig let i fugtige materialer, f.eks. efter oversvømmelser, vandlækage eller høj luftfugtighed, hvor skimmel har gode vækstbetingelser.
Sporer fra skimmelsvampen (sort mug) kan blive spærret inde i hulrum i væggen og være inaktive i mange år. Sort mug formerer sig ved at danne sporer som kan være bærere af skadelige stoffer kaldet mykotoksiner. Sporerne frigives i luften, hvor de svæver omkring og kan lande på vægge, gulve og møbler.
Mykotoksiner, som kommer i kontakt med huden, kan forårsage hudirritation. Hvis de indåndes kan de komme ned i lungerne og trænge ind i de små lungesække, alveolerne. Allergi og høfeberlignende symptomer kan opstå, såsom stoppet næse, kløende øjne og hivende vejrtrækning.
Ved arbejde med skimmelsvamp og andre biologiske agenser skal der udarbejdes en biologisk risikovurdering.
Helbredsproblemer
HVILKE HELBREDSPROBLEMER KAN SKIMMELSVAMP GIVE?
Det er ikke sikkert, at du bliver syg eller overhovedet reagerer på skimmelsvampe, selvom de findes på arbejdspladsen. Der er nemlig stor forskel på, hvor følsomme mennesker er over for de stoffer, som skimmelsvampe udskiller. Nogle få mennesker kan blive meget syge, mens de fleste slet ikke reagerer. Reaktionerne på skimmelsvamp sker ofte, når man har været udsat for skimmelsvamp i længere tid. Vær opmærksom på at det er muligt at blive og reagere allergisk på skimmelsvampesporer.
Mennesker, som reagerer på skimmelsvampe, får typisk et eller flere af følgende symptomer:
Tilstoppet næse og sviende øjne er blandt de symptomer, du kan få, hvis din krop reagerer på skimmelsvamp. Herudover kan symptomerne være:
- Hovedpine
- Træthed
- Koncentrationsbesvær
- Hukommelsessvigt
- Svimmelhed
- Hæshed rødme og brændende hud.
Der findes ingen grænseværdi for, hvor meget skimmelsvamp mennesker kan tåle, før de får helbredsproblemer. Undersøgelser viser, at allergikere og astmatikere er mest følsomme over for skimmelsvamp.
Rengøring ved skimmelsvamp
Det væsentligste ved en skimmelsvampesanering er fuldstændigt at fjerne biomassen fra indeklimaet, ikke kun at slå den ihjel. Efter afrensning skal døde skimmelsvampe og deres sporer fjernes (= grundig støvsugning med HEPA filter).
AFGRÆNSNING
Det forurenede område isoleres med en afspærring/ afdækning fra gulv og med en afgrænsning som loft, evt. helt til loftet i lokalet.
For at undgå spredning af svampesporer opsættes sluse eller plastskillevæg (evt. med brug af teleskopstænger), hvis ikke der er naturlige sluser f.eks. indgangsparti eller lign. på stedet.
Hvis området ikke er afdækket, kan svampesporer spredes i hele bygningen.
Fjernelse og afrensning for skimmelsvampevækst kan også ske med kemisk rensning og desinfektion.
Kemisk afrensning anvendes ofte som et supplement til de øvrige fysiske og mekaniske afrensningsmetoder.
Desinfektion er en proces hvor sygdomsfremkaldende mikroorganismer, herunder bakterier og skimmelsvampe, uskadeliggøres.
SKIMMELSANERING OG VÆRNEMIDLER
Det er sundhedsskadeligt at være i kontakt med skimmel, og spredning af sporer skal undgås.
Derfor skal der ved disse arbejdsopgaver anvendes:
- Beskyttelsesdragt – støvdragt
- Skoovertræk
- Egnede handsker
- Åndedrætsværn A2/P3 filtre, turbodrevet med helmaske.
Disse værnemidler påtages inden det inficerede område betrædes og skal være på så længe, der er infektionsfare under arbejdets udførelse.
Værnemidler af engangsmateriale kasseres efter brug og skal som minimum skiftes efter hver dag.
Undgå, at det er værnemidlerne, der er årsag til spredning i bygningen – brug slusen fornuftigt og hold urent og rent udstyr adskilt.