GENERELT OM VÆRNEMIDLER – PAS PÅ DIG SELV
Nogle beskytter dig mod de kemikalier, man gør rent med – andre beskytter mod den forurening, du udsættes for.
Brugen af personlige værnemidler afhænger af de konkrete forhold. Normalt vil åndedrætsværn, øjenbeskyttelse, handsker og overtræksdragt være nødvendig ved arbejde i særligt forurenede lokaliteter. Det er arbejdsgiveren, der skal forsyne de ansatte med værnemidler samt afholde udgifter til disse.
Arbejdsgiveren altid skal sørge for at personlige værnemidler er til rådighed og at de benyttes korrekt og yder den tilsigtede beskyttelse.
Er der særlig risiko for smitte som følge af inficerede skarpe genstande f.eks. kanyler, bør der anvendes ”stikfaste” sikkerhedshandsker og stikfast fodtøj.
Værnemidler skal benyttes straks ved det pågældende arbejdes påbegyndelse og under hele forløbet.
Handsker, dragt, briller, fodtøj og åndedrætsværn
KEMIKALIEHANDSKER
Brug egnede engangshandsker. Det er vigtigt at sikre mod gennemtrængning af de forskellige stoffer og materialer. Handsker er lavet af forskelligt materiale f.eks. butylgummi, nitril, neopren, viton. Materialet er vigtigt i forhold til, hvad de skal beskytte mod.
Spørg handskeleverandøren. Husk at være opmærksom på den vejledende gennemtrængningstid (kig f.eks. i punkt 8 i produktets sikkerhedsdatablad eller spørg evt. handskeleverandøren).
BESKYTTELSESDRAGT
Anvend kun engangsdragt, og bortskaf den sikkert, efter anvisninger fra arbejdsgiveren, efter arbejdets udførelse. Tilsmudset arbejdstøj kan betyde risiko for utilsigtet hudkontakt og spredning af støv til andre.
SIKKERHEDSBRILLER
Hvor der er risiko for at få støv eller væsker i øjnene, anvendes sikkerhedsbriller.
SKRIDSIKRE FODTØJ
Er der fare for glatte gulve, pga. væskespild eller andet, skal der anvendes skridsikre fodtøj. Anvendelse af sikkerhedsfodtøj kan også komme på tale hvor der f.eks. er genstande på gulvet.
ÅNDEDRÆTSVÆRN
Åndedrætsværn er et personligt værnemiddel, der beskytter mod indånding af forurenet luft.
Det er arbejdsgiveren, der skal sikre at åndedrætsværn til enhver tid yder den tilsigtede beskyttelse og ikke medfører unødige gener. Åndedrætsværnet skal være egnet til at beskytte medarbejderen mod den konkrete påvirkning. Det skal desuden vælges under hensyn til de ergonomiske forhold og passe til brugeren, eventuelt efter tilpasning.
Ved brug af filtrerende åndedrætsværn skal der vælges filter ud fra de partikler og dampe som kan indåndes.
Der findes også kombinationsfilter, som beskytter mod flere forskellige typer af dampe samtidig. Filtrerende åndedrætsværn må kun anvendes 3 timer pr. døgn, dog må turbomasker som også er filterende åndedrætsværn gerne bruges længere end 3 timer. Hvis arbejdet strækker sig over 3 timer, skal der allerede fra arbejdets påbegyndelse anvendes åndedrætsværn med turboenhed (blæser) eller luftforsynet åndedrætsværn.
Velfærdsforanstaltninger
Det kan være nødvendigt med to adskilte omklædningsrum i umiddelbar nærhed af arbejdsstedet. Et til personlige værnemidler og et til dagligt tøj. For at undgå baktier, vira, skadedyr osv. kommer med hjem i det private hjem, er det vigtigt, at der ikke kan ske forurening fra arbejdsbeklædning til privat tøj.
Der skal desuden være adgang til håndvask og varmt og koldt rindende vand. I forbindelse med arbejdstidens ophør skal der være adgang til bruserum med bad.
Sikkerhedsdatablad
Rengøringsmidler kan udgøre en fare for de personer der arbejder med dem. Derfor skal leverandører af produkter til rengøring udarbejde et sikkerhedsdatablad. Leverandøren skal levere sikkerhedsdatabladet gratis i enten papirform eller elektronisk. Hvis leverandøren ajourfører et sikkerhedsdatablad, skal det ligeledes
udleveres til alle tidligere modtagere, som har modtaget det kemiske produkt inden for de seneste 12 måneder.
Arbejdsgiveren skal opbevare alle sikkerhedsdatablade, så de er tilgængelig for de ansatte.
Et sikkerhedsdatablad består af 16 punkter og indeholder bl.a. en beskrivelse af ricisien forbundet med det givne produkt og hvilke forholdsregler der skal træffes under brug. Det er derfor vigtigt at kende indholdet af sikkerhedsdatabladet, inden midlet tages i anvendelse. Mange producenter har lagt deres sikkerhedsdatablad på nettet og ofte med supplerende produktinformation (som f.eks. tekniske datablade) tilknyttet.
Sikkerhedsdatablade skal også bruges ved udarbejdelse af kemiske risikovurderinger. Husk derfor at holde sikkerhedsdatabladene opdateret, så de reelle risici for et givent kemisk produkt er kendt.
Henvisning
- At henvisning: Bekg. Nr. 1706 brug af personlige værnemidler
- BFA-service.dk
- Temaside: På med handsken
- https://bfa-service.dk/paa-med-handsken
- Brug de rigtige handsker
- Anvend handskerne rigtigt
- Plakat på med handsken
- Plakat af med handsken