"Fra krænkende handlinger til godt kollegaskab"

Uønsket seksuel opmærksomhed og chikane på arbejdspladsen

Den første foredragsholder ved konferencen var Johnny Dyreborg, der er seniorforsker ved det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Johnny Dyreborg har bl.a. været med til at undersøge, hvor udbredt uønsket seksuel opmærksomhed og chikane er i danske virksomheder. Ved konferrencen løftede han sløret for udbredelsen inden for hotel og restauration, politi, forsvar og fængsler. 

Mest belastede branche
Johnny Dyreborg kunne bl.a. fortælle, at Hotel og restauration er den mest belastede af alle brancher i undersøgelsen, og at hele 41% hvert år oplever uønsket seksuel opmærksomhed og chikane fra enten en gæst eller en chef eller kollega. 28,4% af deltagerne angiver, at de har været udsat for kønskrænkende adfærd, 36,4% at de har været udsat for uønsket seksuel opmærksomhed og 9,1%, at de har været udsat for seksuel tvang eller bestikkelse. 

Inden for politi, beredskab (herunder forsvar) og fængsler er tallet lavere end inden for hotel og restauration, men stadig højt i forhold til resten af arbejdsmarkedet. Her har 26% af de adspurgte angivet, at de oplever uønsket seksuel opmærksomhed og chikane. Et lyspunkt her er dog, at hele 86,2% af de adspurgte i branchen fortæller, at de ved, hvor de skal henvende sig, hvis de ønsker hjælp og støtte", hvilket er det højeste målt i nogen af brancherne. 

Julefrokoster kan være et arbejdsmiljøproblem
Inden for hotel og restauration kunne Johnny Dyreborg løfte sløret for flere indsigter, som måske ikke er så overraskende. Han kunne bl.a. fortælle, at alder spiller en afgørende rolle for, hvor udsat man er for uønsket seksuel opmærksomhed og chikane. Aldersgruppen 20-29 er således den mest udsatte med hele 58%, mens der blandt 40-49 årige "kun" er 12%. 

Han kunne også fortælle, at servering af alkohol spiller en central rolle, og at begivenheder som "julefrokoster" og "firmafester" gør ansatte i branchen særligt udsatte. 

Udøveren kan også være en chef eller kollega

Problemerne med krænkende handlinger inden for hotel og restauration handler dog ikke kun om fulde kunder, men også om jargon og kultur, fortæller Johnny Dyreborg.

Af de ansatte i restauranter og barer, der har oplevet krænkende handlinger, angiver "kun" 68% at udøveren har været en kunde eller gæst, mens 55% angiver, at udøveren har været en chef eller kollega. 

Den svære balance
Særligt for hotel og resauration kan den særlige jargon og kultur, som kendetegner branchen, være et tveægget sværd. Interview med ansatte inden for branchen viser, at det i høj grad er sammenholdet og den særlige arbejdskultur, som gør branchen attraktiv at arbejde i, men samtidig er det også kulturen, der gøre de ansatte mere udsatte for uønsket seksuel opmærksomhed og chikane. 

Chefen kan i den forbindelse spille en afgørende rolle som rammesættende, fortælle Johnny Dyreborg, altså som en, der går foran som et godt eksempel selv, og samtidig sikrer, at den gode tone ikke kammer over, både i forhold til gæsterne, og i forhold til den intern jargon og omgangsform. 

Fra krænkende handlinger til godt kollegaskab

Den næste foredragsholder ved konferencen var Jesper Kristiansen, der også er seniorforsker ved det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Jesper Kristiansen satte i sit foredrag fokus på mekanismerne bag krænkende handlinger, ikke mindst på betydningen af synlig ledelse og muligheder for forebyggelse, bl.a. gennem redskaberne:

• Grib Ind - godt kollegaskab uden mobning
• God tone og godt kollegaskab på arbejdspladsen. 

Mobning, seksuel chikane - og andre negative handlinger
Jesper Kristiansen startede sit foredrag med at definere, hvad vi forstår ved krænkende handlinger, herunder hvad der forstås ved mobning og seksuel chikane som uønsket seksuel opmærksomhed, kønschikane og seksuel tvang. (Se slides nedenfor).

De vigtigste risikofakterer
Jesper Kristiansen gennemgik herefter en række af de risikofaktorer, som fremmer negative handlinger som mobning og seksuel chikane.

Det kan fx være: 

• En autokratisk ledelsesstil, hvor beslutninger i høj grad bliver taget uden inddragelseaf medarbejderne, eller det modsatte:
• En laissez-faire ledelse, hvor medarbejderne har stor frihed og mulighed for at træffe beslutninger, men oplever ledelsen som fraværende. 
• Rollekonflikter
• Rolleuklarhed
• Arbejdspres
• Jobusikkerhed
• Organisationsændringer. 

Det gode kollegaskab
Efter at have gennemgået risikofaktorerne og betydningen af ledelsesstil, stillede Jesper Kristiansen skarpt på godt samarbejde og godt kollegaskab. 

Jesper Kristiansen fremhævede her betydningen af social kapital, der kan forstås som de ressourcer, der findes i en arbejdsrelation, og som i velfungerende samarbejdsrelationer vil være præget af:

• Tillid til hinanden
• Villighed til at samarbejde
• Søtte hinanden
• Fælles forståelse af mål og arbejdsopgaver
• Delinger af normer og kultur

Han understregede, at en stærk sociale kapital er et vigtigt grundlag for at håndtere konflikter på en god måde og sikre et godt psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladsen, og dermed også for at forebygge negative handlinger som mobning og seksuel chikane. 

Metoder og værktøjer til forebyggelse af seksuel chikane på arbejdspladsen

Erhvervspsykolog Liv Starheim præsenterede værktøjet "Tryghed, tolerance og respekt", som BFA Service - Turisme lancerede i 2023, og som de 250 deltagere herefter fik mulighed for arbejde med i grupper. Inden det kom så vidt, satte Liv Starheim perspektiv på betydningen af seksuel chikane, og den rolle det spiller i det psykiske arbejdsmiljø. 

Største opbrud inden for psykisk arbejdsmiljø
Liv Starheim understregede, at den udvikling, der startede tilbage i 2017 med MeToo-bevægelsen i USA, og i Danmark for alvorlig tog fat efter Sofie Lindes berømte tale ved Zulu Comedy Galla 2020, har ført til det største opbrud inden for psykisk arbejdsmiljø, som vi har set i mange, mange år. Liv Starheim sammenlignede det bl.a. med det skifte, der skete, da tobaksrygning blev forment fra arbejdspladserne - noget som mange nok ville have regnet for helt utænkeligt, hvis vi går nogle årtier tilbage, men som det nok er de færreste, som ønsker sig tilbage til i dag. 

I orden at kvaje sig
Det er ikke ligegyldigt, hvordan vi taler til hinanden på arbejdspladsen eller opfører os over for hinanden, understregede Liv Starheim. Sprog betyder noget. Men det er selvfølgelig også i orden at kvaje sig. Årtiers adfærd ændrer sig ikke fra den ene dag til den anden. Det vigtige er at holde fast i den respektfulde dialog. 

Tryghed, tolerance og respekt
Deltagerne fik herefter mulighed for at afprøve workshopmaterialet "Tryghed, tolerance og respekt", som består af

• En powerpræsentation om forebyggelse af krænkende handlinger i arbejdet, der kan bruges til at få styr på begreberne og skabe en fælles forståelse af, hvad krænkende handlinger er.
• En række dialogkort med spørgsmål til en række konkrete situationer, som kan anvendes ved gruppeøvelser til at drøfte krænkende handlinger på arbejdspladsen. 
• Et forslag til et adfærdskodeks, der kan inspirere til at formulere egne retningslinjer på arbejdspladsen. 

Forståelse af unge - og deres tilknytning i branchen

Kultursociolog og foredragsholder Emilia van Hauen sluttede dagen af med et både festligt og eftertænksomt foredrag om de fire generationer, der er erhvervsaktive i dag:

• Baby-Boomerne (1946-1960)
• Generation X (1961-1980)
• Generation Y (1981-1995)
• Generation Z (1996-2010).

Emilia van Hauen sammenlignede de fire generationer og deres særlige karakteristika, og drøftede herefter særligt, hvad denne nye generation bidrager med, og ikke mindst hvorfor forebyggelsen af krænkende af handlinger og et godt psykisk arbejdsmiljø her spiller ind. 

Sårbarhed og samskabelse
Ifølge Emilia van Hauen kendetegner generation Z sig især ved 4 ting, som kan samles under overskriften "Sårbarhed og samskabelse": 

• Fællesskaber
• Kreativitet
• Aktivisme
• Mening

Generation Z er bl.a. vokset op med sociale medier og tæt knyttet til de sociale netværk, som altid er ved hånden. Som Emilia van Hauen sagde: "Når du ansætter en fra generation Z, får du ikke kun én ny medarbejder med, men også hele vedkommendes netværk, som bliver taget med på råd".

Medlemmerne af generation Z kendetegner sig også ved at insistere på, at det de foretager sig, skal give mening for dem, at de kan have sig selv med i det, de gør, og hvis de ikke kan det, så siger de fra. Af samme grund bliver et godt psykisk arbejdsmiljø på arbejdspladsen betydningsfuld på en helt anden måde end før. 

Fra kløft til løft
Alt dette kan være en udfordring for det traditionelle arbejdsmarked, som ofte har svært ved at fastholde medlemmerne af generation Z i længere tid. Men ifølge Emilia van Hauen kan det også ses som en kilde til inspiration og forandring. Som hun skriver på en af sine slides: "De unge viser vejen til fremtiden." Men det kræver, at man som arbejdsplads er nysgerrig, og kan forvandle det, der ligner en generationskløft til et løft af samarbejdet og det pykiske arbejdsmiljø. 

Emilia van Hauen

Emilia van Hauen er en dansk kultursociolog, HD, foredragsholder, trendrådgiver og livsstilskommentator med egen virksomhed. Hun fungerer endvidere som kommentator i tv, aviser og ugeblade. Emilia van Hauen er uddannet cand.scient. soc. fra Københavns Universitet og har en HD og IAA.

Emilia van Hauen er en af landets mest efterspurgte foredragsholdere og citerede kultursociologer, hvad angår tidens trends og sociale tendenser i samfundet. Emilia formidler professionelt og humoristisk sine særdeles aktuelle foredrag på en entusiastisk og befriende måde, samtidig med hun involverer sine deltagere i dialogen og den efterfølgende debat. Det er uhøjtideligt, troværdigt og tankevækkende. Hendes specialer er diversitet, unge, køn og moderne fællesskaber.

Liv Starheim

Liv Starheim er arbejds- og organisationspsykolog, specialist og ph.d. og har spidskompetencer inden for alle områder af det psykiske arbejdsmiljø.

Siden 1993 har Liv beskæftiget sig med psykisk arbejdsmiljø. Hun rådgiver både private og offentlige virksomheder om emner lige fra håndtering og forebyggelse af stress til vanskelige og konfliktfyldte områder på arbejdspladser som mobning, chikane, konflikter og dårligt samarbejde.

Jesper Kristiansen

Jesper Kristiansen er cand.scient og ph.d. og ansat som seniorforsker ved det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Jesper Kristiansen interesserer sig i sin forskning for bl.a. arbejdsrelaterede mentale helbredsproblemer, risikofaktorer for arbejdsrelateret stress, psykofysiologiske målinger af stress og arbejdspladsbaserede forebyggelsesindsatser.

Johnny Dyreborg

Johnny Dyreborg er cand.techn.soc. og ph.d. og ansat som seniorforsker ved det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA), hvor han bl.a. har forsket i, hvorfor nogle grupper på arbejdsmarkedet, såsom unge, er mere udsatte for arbejdsulykker, hvad der virker i forebyggelsen af arbejdsulykker, hvordan virksomhedernes systematiske og konkrete arbejdsmiljøindsats kan forbedre sikkerheden på arbejdspladsen, og hvordan ny viden om arbejdsmiljøet bedst muligt kan overføres til arbejdspladserne.