Tema: Stor arbejdsmængde og tidspres
Det kan være svært at måle arbejdsrelateret stress. En læge kan godt nok måle koncentrationen af stresshormonet kortisol i blodet, men koncentrationen siger ikke nødvendigvis noget om, hvor stresset medarbejderen føler sig, eller hvor meget det påvirker arbejdet.
For at forstå, hvor stressramt en medarbejder er på sin arbejdsplads, er det derfor fornuftigt både at fokusere på, hvordan medarbejderen har det (trivslen) og på præstationsevnen (effektiviteten).
Ofte bliver det først opdaget, at en medarbejder er gået ned med stress, når han eller hun bliver langtidssygemeldt. Men hvorfor vente til det er gået så galt? Ved at bruge en model som “Stresstrappen” får du mulighed for at gribe ind, længe inden du står med en sygemelding.
Identificer stress med stresstrappen
Trappen er nedadgående og opdelt i 5 fem trin:
- Tempereret - god balance mellem krav og ressourcer
- medarbejderen er produktiv og har det godt
- Opvarmet - begyndende pres
- tegn på svingende kvalitet
- manglende overblik
- konflikter
- irritabilitet
- Overophedet - vedvarende pres
- mange fejl
- manglende selvtillid
- bekymringer
- søvnbesvær
- hovedpine
- Nedsmeltet - langvarigt pres
- ineffektivitet
- lav trivsel
- sygefravær
- fysiske og psykiske sammenbrud
- Udbrændt - massivt og langvarigt pres
- a. markant nedsat arbejdsevne
- b. evt. langtidssygemelding
Vær opmærksom på de tidlige tegn
Vær særligt opmærksom på de tidlige tegn på opvarmning og overophedning: Svingende kvalitet i arbejdet, uventede fejl, irritabilitet, konflikter med kolleger, manglende selvtillid, bekymringer, søvnbesvær og hyppige småsygdomme som forkølelse og ondt i halsen.
Vær også opmærksom på, at medarbejdere som er ramt af alvorlig stress, ikke har overskud til at bede om hjælp, men typisk vil gå stille med dørene og holde deres problemer for sig selv.
Hent stresstrappen:
Tilbage til temaforside