Hvad er positiv og negativ stress

Foto af: Zhushuibuxing/Unsplash

Tema: Stor arbejdsmængde og tidspres

Ordet stress bliver brugt i mange betydninger. I daglig tale er stress blevet synonym med travlhed og bruges som negativ fællesbetegnelse for alt, hvad der har med at føle sig presset at gøre. “Jeg er stresset”, siger mange, når de har travlt eller føler, de mister overblikket.

I lægelig forstand er stress dog noget lidt andet:

Stress er kroppens reaktion på psykiske og fysiske belastninger, også kaldet stressorer.
Man skelner som udgangspunkt mellem to slags stress.

Kortvarig, positiv stressreaktion

En kortvarig, positiv stressreaktion, gør os i stand til at håndtere pressede situationer effektivt.

Vi oplever det bl.a. ved, at hjerterytmen stiger, sanserne bliver skærpede, og at vi tænker klarere og reagerer hurtigere, end vi plejer.

Denne kortvarige stress er ikke bare ufarlig, men også hensigtsmæssig, fordi den gør os i stand til at præstere bedre, når der er behov for det.

Langvarig, negativ stressreaktion

En langvarig, negativ stressreaktion, ikke bare svækker vores præstationsevne, men fører også til mistrivsel.

Tegn på langvarig, negativ stress kan bl.a. være:

træthed
manglende arbejdslyst
svigtende hukommelse og koncentrationsevne
nedsat eller manglende sexlyst
hjertebanken
fordøjelsesproblemer
hyppig sygdom som forkølelse og halsbetændelse som følge af en svækkelse af immunforsvaret

Tilbage til temaforside

Læs mere om stor arbejdsmængde og tidspres

		Årsager til langvarig stress Langvarig, negativ stress opstår bl.a., når vi over en længere periode oplever et misforhold mellem krav og ressourcer, dvs. mellem de krav, vi oplever, der bliver stillet til os, og de muligheder, vi har for at indfri dem.

		5 tegn på stor arbejdsmængde og tidspres Når I skal vurdere, om en eller flere af jeres medarbejdere er udsat for stor arbejdsmængde og tidspres, kan I starte med at undersøge, om nogle af de følgende forhold er til stede. Er svaret ja, kan der være tale om en ubalance mellem arbejdsmængde og tidspres, som I skal gøre noget ved.

		Hvad kan du gøre som leder Arbejdsopgaver kommer sjældent i en jævn strøm, enkelte opgaver kan vise sig større eller mere vanskelige end først beregnet, og der kan hurtigt opstå spidsbelastninger på grund af sygdom eller andre uforudsete hændelser. Det er derfor ikke nok at kigge på bemanding og sørge for, at de overordnede rammer er på plads. Forebyggelse af stor arbejdsmængde og tidspres skal også indarbejdes i den daglige ledelse.

		Hvad kan du gøre som medarbejder Som medarbejder har du kun begrænset indflydelse på de overordnede rammer. Der er dog stadig en række ting, du selv kan gøre, for ikke at blive unødigt belastet af stor arbejdsmængde og tidspres

Værktøjer til at forebygge

		IGLO-metoden: Forebyggelse på alle niveauer. IGLO er en forkortelse for Individ, Gruppe, Ledelse og Organisation. Ideen med IGLO-princippet er at sikre, at der bliver sat effektivt ind med forebyggelse på alle niveauer.

		Feedback begge veje Feedback er traditionelt noget medarbejdere får af deres ledere, eller i hvert fald efterspørger af deres ledere. Mange arbejdspladser har imidlertid også fået øjnene op for, at feedback kan gå den anden vej: Fra medarbejderne til ledelse. Dette kaldes populært ofte for “ledelse opad”.

		Prioriteringsmatrixen Prioriteringsmatrixen findes i mange varianter. Ideen er dog den samme i dem alle: At skabe et bedre overblik over de daglige opgaver og give mulighed for at opprioritere de opgaver, som det har størst værdi at få løst hurtigt, og nedprioritere de opgaver, som det har mindst værdi at få løst hurtigt.

		Stresstrappen Det kan være svært at måle arbejdsrelateret stress. En læge kan godt nok måle koncentrationen af stresshormonet kortisol i blodet, men koncentrationen siger ikke nødvendigvis noget om, hvor stresset medarbejderen føler sig, eller hvor meget det påvirker arbejdet.