Seniorliv og arbejdsmiljø

Vores arbejdsevne ændrer sig gennem livet. Den psykiske arbejdsevne forandrer sig kun lidt, og topper typisk, når vi er 45-54 år gamle. Vi bliver godt nok lidt langsommere med alderen, men til gengæld får vi typisk bedre overblik og mere erfaring og viden at trække på.

Med den fysiske arbejdsevne er det anderledes. Her topper vi allerede i 25-års-alderen, og så går det ellers blot gradvist nedad bakke resten af livet. Det kan fx betyde, at vi får færre fysiske kræfter at gøre godt med, hurtigere bliver fysisk trætte, og måske også får skavanker og smerter i fx skulder, ryg, nakke, hofter, knæ, håndled og fingre.

Der er dog stor forskel i arbejdsevnen fra individ til individ. Nogle er stærkere end andre, og nogle ældes langsommere, dels på grund af genetik, dels på grund af livsstil, herunder sundhed og fysisk træning. For alle går det dog den samme vej.

I fysisk krævende erhverv spiller den fysiske kapacitet en stor rolle for arbejdsevnen, og derved også for den enkeltes ønske om at forlade eller blive på arbejdsmarkedet efter pensionsalderen.

Blandt køkkenmedhjælpere angiver 33%, at de gerne vil forlade arbejdsmarkedet før pensionsalderen på grund af dårligt fysisk helbred, og hele 46%. at de modsat ville blive på arbejdsmarkedet efter pensionsalderen, hvis arbejdet var mindre fysisk anstrengende, mens dette fx kun gælder for 4% af de kontoransatte.

I fysisk krævende erhverv er det derfor afgørende, at arbejdspladsen formår at tilpasse de fysiske krav til den enkeltes formåen, hvis de vil holde på deres seniorer.

Anderledes er det i mindre fysisk krævende erhverv. Det fysiske helbred spiller stadig ind på ønsket om at blive, men andre faktorer spiller også væsentligt ind, bl.a.

• muligheden for mere fritid, fx i form af seniordage eller længere ferier,
• større fleksibilitet i tilrettelæggelsen af arbejdstiden,
• at det økonomisk skal kunne svare sig,
• mere anerkendelse og større indflydelse på arbejdets tilrettelæggelse.

Forskerne taler i den forbindelse om push- og stay-faktorer.

Stay-faktorerne er de forhold, som styrker fastholdelsen og motiverer medarbejderne til at forblive i arbejde efter pensionsalderen, og modsat er push-faktorerne de forhold, som afholder dem fra at forblive i arbejde og så at sige “skubber” dem ud af arbejdsmarkedet før tid.

Læs og hør mere
Læs og hør mere om den fysiske og mentale arbejdsevne hos seniorer og betydningen af push- og stay-faktorerne i oplæggene nedenfor.

Vi lever længere og bliver flere og flere ældre i samfundet. For at sikre velstanden er der derfor generel politisk enighed om, at vi må blive flere år på arbejdsmarkedet end tidligere. Det har i løbet af de sidste årtier ført til en lang række aftaler og reformer om gradvis hævelse af tilbagetrækningsalderen, og et stigende ønske om, at de, der kan, forbliver i arbejde efter pensionsalderen.

For mange seniorer betyder muligheden for øget fritid meget. Mange virksomheder tilbyder derfor i dag seniorordninger, der giver seniorer mulighed for at arbejde på nedsat tid, have mere ferie og måske en mere fleksibelt indrettet arbejdstid.

Muligheden for seniorfridage kan i nogle virksomheder være reguleret i overenskomsten, mens det i andre vil være op til arbejdsgiver alene at definere en seniorpolitik og tilbyde seniorordninger for at holde på sine ældre medarbejdere.

Seniorsamtalen
Et centralt element i seniorordninger er seniorsamtalen, altså en samtale, der afholdes, når pensionsalderen nærmer sig, og hvor virksomheden sammen med medarbejderen kan drøfte muligheder og ønsker.

Seniorsamtalen kan i nogle nogle virksomheder være formaliseret og indgå i fx den årlige MU-samtale, i andre foregå under mere uformelle former. Fælles for begge er dog, at seniorsamtalen forudsætter en åbenhed fra begge parter til at snakke om muligheder og udfordringer.

Typisk handler seniorordninger om arbejdstid og ferie. Men andre muligheder kan også drøftes. I fysisk krævende erhverv kan en anden tilrettelæggelse af arbejdet, som mindsker den fysiske belastning, komme på tale. Det kan også være, at der er mulighed for, at den ansatte kan få en anden rolle i virksomheden og måske blive omskolet til andre typer opgaver.

Læs og hør mere
Læs og hør mere om seniorpolitikker og seniorordninger i konferenceoplæggene nedenfor.

I fysisk krævende erhverv spiller de fysiske krav en afgørende rolle for, om medarbejderne ønsker at forblive i arbejde, når de nærmer sig pensionsalderen. Hele 46% af køkkenmedhjælperne og 39% af rengøringsassistenterne angiver for eksempel, at de ville blive længere på arbejdsmarkedet, hvis arbejdet var mindre fysisk anstrengende.

Balance mellem fysiske krav og fysisk kapacitet
Det er som udgangspunkt ikke farligt at bruge sin krop og blive udsat for fysiske belastninger. Men kroppen skal have mulighed for at restituere sig, og der skal være balance mellem den fysiske kapacitet og de fysisk krav. Hvis de fysiske krav bliver for store, bliver kroppen overbelastet.

Den fysiske kapacitet afhænger ikke kun af ens alder, men også af mange andre ting: ens højde og drøjde, altså hvordan man er bygget, hvor meget man træner, og om man er mand eller kvinde. At sørge for et fysisk arbejdsmiljø, der er sundt og sikkert for seniorer, er derfor ikke anderledes end at sørge for et sundt og sikkert arbejdsmiljø for alle mulige andre medarbejdere. Det handler om sørge for, at der er balance mellem de enkelte medarbejders fysiske kapacitet og de fysiske krav, som arbejdet stiller.

Tilrettelæggelse og variation
Det fysiske krævende arbejde skal som udgangspunkt tilrettelægges, så den enkelte medarbejdere ikke bliver overbelastet. Det kan fx handle om:

• Opgavefordeling, altså hvem der vurderes at have den fysiske kapacitet til at tage sig af hvad.
• Variation i arbejdsgangen, så kroppen ikke udsættes for de samme typer belastninger for længe ad gangen og kan få lejlighed til at restituere undervejs.
• Bemanding, at der er de hænder, der skal til. Her kan alenearbejde fx være en udfordring for seniorer, da det gør det svært at få adgang til en hjælpende hånd, når der er brug for det.
• Tilpasning af tunge byrder, så de har en passende størrelse, vægt og håndterbarhed.
• Normering, at der er tilstrækkelig tid til at løse de enkelte opgaver på en sund og sikker måde.

Indretning og ergonomi
Den fysiske belastning kan også mindskes ved at indrette arbejdspladsen på en hensigtsmæssig måde. Det kan fx handle om:

• Arbejdshøjde
• Rækkeafstande
• Plads og tilgængelighed
• Gåafstande
• Ergonomi
• Lifte og vareelevatorer
• Automatiske døråbnere

Tekniske hjælpemidler
Meget manuelt arbejde kan lettes ved hjælp af tekniske hjælpemidler, som fx:

• Lifte, vogne og trappekravlere til tunge byrder
• Rengøringsmaskiner til store arealer
• Ramper til dørtrin

Oplæring og instruktion
Selvom man som seniormedarbejder har mange års erfaring, er det ikke sikkert, man udfører alle arbejdsopgaver på den måde, der er mest skånsom for kroppen, eller i det tage kan udføre arbejdet på samme måde som tidligere. Det er derfor vigtigt, at virksomheden tager sit ansvar for oplæring og instruktion alvorligt, også over for de ældre, erfarne medarbejdere. Det kan fx handle om:

• Brug af tekniske hjælpemidler
• Valg af mere skånsomme arbejdsgange
• Arbejdsstillinger og løfteteknik

Opmuntring til fysisk træning og aktivitet
Regelmæssig fysisk træning er med til at holde den fysiske kapacitet ved lige og forebygge muskel- og skeletbesvær. Det viser forskningen med stor tydelighed. Der er derfor voksende fokus på betydningen af fysisk træning og aktivitet for bevarelsen af arbejdsevnen.

Fysisk træning hører som udgangspunkt til i fritiden, men mange arbejdspladser har idrætsordninger og idrætsforeninger for de ansatte, som opmuntrer til en sund livsstil og sætter gode rammer for et aktivt fysisk liv.

Fysiske øvelser kan også i et vist omfang foregå i arbejdstiden. Mange arbejdspladser stiller fx bolde og elastikker til rådighed, eller har ordninger med pausegymnastik, hvor der fx laves styrketræning i 10 eller 15 minutter.

En undersøgelse af arbejdsmiljøets betydning for fastholdelsen af seniorer har vist, at et godt psykisk arbejdsmiljø er en væsentlig faktor for at forblive i arbejde efter pensionsalderen. Det handler især om:

• Anerkendelse i arbejdet
• Indflydelse på tilrettelæggelsen af eget arbejde
• God information om forandringer på arbejdspladsen
• Gode udviklingsmuligheder på arbejdspladsen

Anerkendelse i arbejdet
Anerkendelse drejer sig ikke kun om belønning eller forfremmelse, men også om at skabe en positiv kommunikationskultur, hvor anerkendelse er en del af hverdagen. Det kan bestå af alt lige fra klap på skulderen til feedback på udførelsen af en konkret opgave.

Indflydelse på tilrettelæggelse af eget arbejde
Indflydelse på eget arbejde kan handle om mange ting: Arbejdsgange, metodevalg, hjælpemidler, opgavefordeling, mødetider og teamsammensætning.

God information om forandringer på arbejdspladsen
At føle sig velinformeret er vigtigt for det psykiske arbejdsmiljø, særligt når der finder forandringer sted af den ene eller anden art. Det kan fx dreje sig om nyansættelser og ændringer i arbejdsgang eller teams til det mere overordnede som nye målsætninger for virksomheden og forventninger til fremtiden.

Gode udviklingsmuligheder på arbejdspladsen
Udviklingsmuligheder i ansættelsen er også en vigtig faktor for fastholdelsen af seniorer. At tilbyde gode udviklingsmuligheder kræver, at ledelsen har en tæt dialog med de enkelte medarbejdere om deres ønsker og muligheder, og at der i virksomheden er en bred accept af, at man kan få nye og andre opgaver og roller undervejs i sin ansættelse og fx komme på kurser eller på anden måde blive omskolet eller uddannet.