Kampagne

Ondt Vand

asdf

"Vand er ikke så uskyldigt, som det ser ud. Så pas på derude, hvis du er i kontakt med vand på arbejdet. Det kan gå galt. Rigtig galt... "


Vand kan bl.a. udtørre huden på hænderne og føre til udvikling af kronisk håndeksem og et liv med kløe, svie, sprækker og sår på hænderne.  Det er derfor vigtigt altid at huske at bruge handsker ved vådt arbejde. 

Har du vådt arbejde?

Hver 10. dansker lider af håndeksem. I erhverv med vådt arbejde er andelen imidlertid meget højere. I køkkener og inden for rengøring oplever hver tredje medarbejder hvert år problemer med huden på hænderne, og blandt frisører og kosmetikkere er det over halvdelen. 

Husk at bruge handsker

Har du vådt arbejde på jobbet, er det vigtigt, at du bruger handsker til at beskytte huden. Det er selvfølgelig din arbejdsgivers ansvar at stille handsker til rådighed og instruere dig i, hvordan og hvornår de skal bruges. Men det er dit ansvar at huske at bruge dem. 

Følg disse 6 gode råd 

1. Brug altid handsker ved vådt arbejde.

2. Brug kun handsker der er hele, rene og passer i størrelsen.

3. Hav ikke fingerringe på eller lange negle i handsken.

4. Genbrug aldrig engangshandsker.

5. Brug kun handsker når det er nødvendigt - og så kort tid som muligt.

6. Vask og plej din hud med en fed creme.

Plakater

  • Filmplakat: ONDT VAND

    Filmplakat: ONDT VAND

    Gør reklame for "ONDT VAND"-kampagnen med filmplakat. Print plakaten ud i A4 eller A3 og hæng den op et synligt sted.  

Se også