Risikovurdering

Der er mange faktorer, der har betydning for placering af en pumpesump. Det er ikke altid muligt, at ændre placeringen således, at den kommer væk fra vejbanen. I sådanne tilfælde skal den projekterende sørge for, at projektmaterialet indeholder angivelser af, hvordan risikoen kan reduceres.

Du skal betragte sikkerhedsforanstaltningerne i Risikovurdering nr. 1.1, som et forslag til de angivelser du kan lave i projektmaterialet.

Kommentarer til risikovurderingen

Her kan du se, hvordan risikovurderingen er foretaget.

Risikovurdering nr. 1.0

Risikovurdering nr. 1.1

Risikovurdering nr. 1.0

FARE: En person kan blive påkørt ved ophold og åbning af lem til pumpesump på offentlig vej.

SANDSYNLIGHED: Sandsynligheden for påkørsel ved arbejde på offentlig vej, er sat til SANDSYNLIGT (= 2).

Det skyldes, at vejens trafikintensitet er sat til Lav. Havde trafikintensiteten været høj, var sandsynligheden blevet øget til Meget sandsynligt.

Der indgår en række faktorer i fastsættelsen af sandsynligheden:
• Trafikkens hastighed på vejen.
• Tid på året (forår, sommer, efter eller vinter) har betydning for sigtbarhed, om det er glat og om der er lyst eller mørkt.
• Tid på dagen har betydning for om der er lyst eller mørkt.
• Chaufførens opmærksomhed kan være ringere om morgenen.
• Oversigtsforhold, fx træer, buske, vejsving, terrænet.

KONSEKVENS: Konsekvensen af at blive påkørt, er at man kan dø.
Konsekvensen sættes til HØJ (= 3).

Som du kan se i skemaet til risikoskøn, kan risikoen ikke tolereres. Du skal derfor finde ud af, hvordan arbejdet kan sikres, så risikoniveauet reduceres.

Nedenfor kan du se et eksempel på, hvordan det kan gøres.

 


Risikovurdering nr. 1.1

FARE: Påkørsel ved åbning af lem til pumpesump på offentlig vej.

FORANSTALTNINGER

• Der etableres passende foranstaltninger i forhold til trafikken og tidspunkt.
• Faren beskrives i instruktionen.


SANDSYNLIGHED: Sandsynligheden for påkørsel ved arbejde på offentlig vej, er sat til MEGET USANDSYNLIGT (= 1).

Det skyldes, at der nu anvendes sikkerhedsforanstaltninger fx afspærringsmateriel eller tavlevogn. Desuden er faren beskrevet i instruktionen for arbejdsopgaver ved den pågældende pumpestation. Herved skærpes medarbejdernes opmærksomhed.

Der indgår en række faktorer i fastsættelsen af sandsynligheden:

• Trafikkens hastighed på vejen.
• Tid på året (forår, sommer, efter eller vinter) har betydning for sigtbarhed, om det er glat og om der er lyst eller mørkt.
• Tid på dagen har betydning for om der er lyst eller mørkt.
• Chaufførens opmærksomhed kan være ringere om morgenen.
• Oversigtsforhold, fx træer, buske, vejsving, terrænet.

KONSEKVENS: Konsekvensen af at blive påkørt, er at man kan dø.
Konsekvensen sættes til HØJ.

Risikoniveauet er nu reduceret til moderat risiko. I dette tilfælde betyder det bl.a., at det er vigtigt, at der løbende følges op på, at instruktionen læses og forstås og at de nødvendige sikkerhedsforanstaltninger medbringes og anvendes.

 

 

Oversigt

Du kan med fordel indskrive din risikovurdering i et oversigtsskema, så du har en færdig oversigt ved afslutningen af projekteringen.