5 ARBEJDSOPGAVER I TEKNIKRUMMET


EKSEMPLER PÅ FARER VED ARBEJDSOPGAVER I TEKNIKRUMMET

Her finder du eksempler på faremomenter ved forskellige arbejdsopgaver i teknikrummet.

Strømfare

Ulykkesfare ved hejs

Forgiftning pga. udstødningsgas

Klemningsfare

Indespærring

Maskinsikkerhed

Pladsforhold

Overfald

Andre farer

 

STRØMFARE

Ved arbejde i pumpestationer kan det forekomme at medarbejderen skal udskifte batterier, ladeprint, modem og sikringer.

Arbejdsopgaven indeholder en ulykkesfare i tilfælde af, at medarbejderen glemmer at gøre anlægget spændingsløst.

Se risikovurderingen af strømfaren.

     
 

ULYKKESFARE VED HEJS

Teknikrummet skal være indrettet med forsvarlige hejsemuligheder, hvis en pumpe skal hejses op.

Hejset er i mange tilfælde en løbekat eller en vægsvingkran, der kan flytte pumpen fra dens placering inde i teknikrummet og hen under servicehullet, hvor lastbilkranen kan hejse pumpen op til terræn.

Hejsemateriellets kapacitet skal være angivet. Medarbejderne skal vide hvor meget, at materiellet må belastes med. Det vil sige, at de også skal kende pumpens vægt.

Hejseindretningen skal udformes således, at der ikke skal foretages manuel håndtering af pumperne.

     
 

Pumperne skal være monteret med en hejsekrog.

Når pumpen skal afmonteres, kan det være en fordel hvis den trækkes væk på skinner, hjul eller lignende, når den er løsnet fra flangerne. Det vil betyde, at den let kan trækkes væk fra den øvrige installation.

Pumpen skal herefter være sikret mod væltning, f.eks. med et stativ.

     
 

Eksempel på et servicehul set fra bunden af teknikrummet.

Sikkerhedsristen forebygger at en person falder ned gennem servicehullet.

     
 

Her ses servicehullet til venstre, hvor lemmen er åbnet.

Sikkerhedsristen der skal hindre en nedstyrtning, ligger fortsat i hullet.

     
 

Her løftes sikkerhedsristen og nu er der fare for, at en person kan falde ned i hullet.

Denne løsning er ikke tilstrækkelig sikker. Der skal monteres yderligere sikkerhedsforanstaltninger mod nedstyrtningsfare.

     
  Her vises hvordan sikkerhedsristen skal løftes væk fra servicehullet.

I denne situation er der fare for, at risten kan tabes ned gennem hullet, til fare for den medarbejder der eventuelt står nede i bunden af teknikrummet.

Denne løsning er ikke tilstrækkelig sikker. Der skal monteres yderligere sikkerhedsforanstaltninger mod, at risten kan falde ned.
 

     
 

Her vises kigget ned gennem servicehullet til teknikrummets øverste repose, hvor lemmen ned til pumperne er lukket.

Reposen er lavet som en rist. Muligheden for at kigge ned på næste niveau, kan i visse tilfælde betyde, at man ikke behøver at gå derned. Udformningen vil samtidig forbedre ventilationsforholdene.

     
 

En løsningsmulighed der kan forebygge nedstyrtningsfare og at risten tabes kan være, at:

1) Sikkerhedsristen fastgøres i modsat lemmen til servicehullet.

2) Sikkerhedsristen kan fastholdes med en tværstang til lemmen.

3) En sikkerhedskæde følger med op i begge ender af sikkerhedsristen, når den åbnes.

     
 

FORGIFTNING PGA. UDSTØDNINGSGAS

I forbindelse med at en pumpe skal hejses op fra teknikrummet, kan det forekomme, at køretøjet med lastbilkranen står i tomgang. Det kan også ske f.eks. om natten, hvor der er gode tilkørselsmuligheder til pumpestationen.

Der vil være en sundhedsfare på grund af lavt iltindhold i luften fra køretøjets udstødningsgas.

Se risikovurderingen af forgiftningsfaren.
 

     
 

KLEMNINGSFARE

Ved åbning og lukning af lemmen kan der opstå en Klemningsfare, hvis lemmen smækker utilsigtet i.

Se risikovurderingen af klemningsfaren.

     
  Montering af en sikring der hindrer, at lemmen kan smække i af sig selv.
     
 

INDESPÆRRING

Der kan være fare for, at en medarbejder kan blive spærret inde, hvis lemmen lukkes af uvedkommende personer.

Det er ikke tilfældet for alle pumpestationer, men vil f.eks. være relevant ved pumpestationer i nærheden af strandarealer eller andre steder, hvor det er tænkeligt, at der en del friluftsliv om sommeren.
 

     
 

Faren for indespærring kan f.eks. forebygges ved, at lave mulighed for, at låse lemmen fast med hængelåsen til pumpestationen.

Se risikovurdering af faren for indespærring.
 

     
 

MASKINSIKKERHED

I forbindelse med adskillelse af en pumpe, kan der opstå en ulykkesfare ved pumpehjul eller remme ved utilsigtet start fordi medarbejderen har glemt at fjerne strømtilførslen.


Se risikovurdering af fare for ulykker ved maskiner.
 

     
  Der skal skiltes på maskinerne om at slukke for strømmen inden adskillelse.
     
 

PLADSFORHOLD

Rygproblemer, bevægeapparatskader skal forebygges ved, at indrette pumpestationen således, at arbejdsopgaverne kan udføres i gode arbejdsstillinger og tunge løft undgås.

Gode arbejdsstillinger skal bl.a. sikres gennem tilstrækkelige pladsforhold. Du kan som udgangspunkt anvende følgende arealer:

Arbejdsstilling Arealbehov i cm
Stående 80
Knælende 90 – 110
Knæliggende 120 - 150

Ref.: Safety of machinery – Antropometric requirements for design of workstations at machinery EN ISO 14738:2002.

min. 80 cm         min. 120 cm

Ved vurderingen af de ergonomiske forhold, skal du desuden anvende:

Løft, træk, skub. AT- vejledning D.3.1, september 2005.

At-meddelelse nr. 4.05.3, Marts 1998, Vurdering af arbejdsstillinger og arbejdsbevægelser

     
 

OVERFALD

Der kan forekomme gener eller ubehag ved vagtudkald om natten i særligt belastede områder.

Det skal fremhæves i instruktionen for pumpestationen, at man bør tage en kollega ved disse vagtudkald.

Noget af ubehaget ved vagtudkaldet kan minimeres ved, at etablere en god belysning ved pumpestationen.

     
   
     
 

ANDRE FARER

Sundhedsfare ved rensning af vacuumglas.

Se risikovurdering ved rensning af vacuumglas.