4 TEKNIKRUM OG SUMP

EKSEMPLER PÅ KATEGORIER AF PUMPESTATIONER

Her finder du eksempler på pumpestationernes forbindelse mellem teknikrum og sump.

KATEGORI 1: Pumpestationer uden direkte forbindelse mellem teknikrum og pumpesump.

KATEGORI 2: Pumpestationer med forbindelse mellem teknikrum og pumpesump.

KATEGORI 3: Skab på terræn og pumpesump med tørt opstillede eller dykkede pumper.

Pumpestationer uden direkte forbindelse mellem teknikrum og pumpesump.

 

KATEGORI 1 (TYPE 1)

Delvist nedgravede pumpestationer med tørt opstillede pumper i bygning med sump ved siden af bygning.

     
 

KATEGORI 1 (TYPE 2)

Nedgravede pumpestationer med sump og teknikrum adskilt i to rum og tørt opstillede pumper.

Når der ikke er direkte forbindelse mellem teknikrummet og pumpesumpen, reduceres faren for sundhedsskadelige påvirkninger pga. kontakt med rindende spildevand eller fordi der er risiko for, at gasser og dampe kan sive gennem utætheder.
 

     
 

KATEGORI 1 (TYPE 3)

Nedgravede pumpestationer med sump og teknikrum adskilt med skillevæg og tørt opstillede pumper.

Der kan være en fare for, at der kan trænge gasser og dampe fra pumpesumpen ind i teknikrummet gennem utætheder ved rørgennemføringen. Dette kan f.eks. ske i forbindelse med et udslip fra en virksomhed.

Se risikovurderingen af denne fare.
 

     
 

KATEGORI 1 (TYPE 4)

Tørt opstillede pumper i hus på terræn med pumpesump ved siden af huset.

Pumpestationer med forbindelse mellem teknikrum og pumpesump

 

KATEGORI 2 (TYPE 1)

Tørt opstillede pumper i hus på terræn med pumpesump under huset.

Den direkte forbindelse mellem teknikrummet og pumpesumpen, øger faren for sundhedsskadelige påvirkninger fordi der er risiko for, at gasser og dampe kan sive gennem utætheder.

     
 

KATEGORI 2 (TYPE 2)

Delvist nedgravede pumpestationer med tørt opstillede pumper i bygning med sump underneden.

Faren er den samme som ved type 1.
 

     
 

KATEGORI 2 (TYPE 1+2)

I denne kategori skal der være monteret en gasalarm.
 

     

Skab på terræn og pumpesump med tørt opstillede eller dykkede pumper

 

KATEGORI 3

Nedgravede pumpestationer med skab på terræn og tørt opstillede eller dykkede pumper i sump.

En del pumpestationer af denne type har pumpesumpen placeret i vejarealet.
 

     
 

KATEGORI 3

Typen kan også forefindes i mere landskabelige omgivelser.

Hvis der skal udføres opgaver ved pumperne, er der fare for forgiftnings- eller sundhedsskader pga. gasser og dampe. Opgaver i forbindelse med pumperne skal derfor bemandes med mere end 1 person. Der skal altid bæres måleudstyr med alarmindikator for kontinuerlig måling af: metan, svovlbrinte og ilt.