Værktøjet er udarbejdet af BFA Service - Turisme udvalget i samarbejde med branchens parter

Formålet med værktøjet er, at introducere en metode til risikovurdering i forbindelse med projektering af pumpe-

stationer. Metoden kan hjælpe med til at identificere de farlige situationer, der kan forekomme ved driftsopgaver i en pumpestation. Herved kan den projekterende træffe beslutninger om, hvilke foranstaltninger der skal indarbejdes for, at nedsætte risikoen ved arbejdet.

Metoden er udarbejdet ud fra de erfaringer, der er opnået indenfor området i Århus Kommune.

Værktøjet henvender sig til firmaer, der projekterer og rådgiver om udformning af pumpestationer.

Værktøjet er suppleret med en vejledning der retter sig mod arbejdsgiveren og sikkerhedsorganisationen, der beskæftiger sig med driftsopgaver i pumpestationer, både i offentlige og private virksomheder.

 

Indholdsfortegnelse

 
Forord
Indholdsfortegnelse
Indledning
Krav til projektering
Pumpestationens indretning
Gruppering af pumpestationer
Kategori 1
Kategori 2
Kategori 3
Hvad er en fare og hvad er en risiko?
Sådan laver du risikovurdering
Organisering
Kom godt i gang
BILAG: Manual til risikovurdering og eksempelsamling
Adresser 
 
 

Indledning

Pumpestationer er opbygget på mange måder. De kan være gravet helt ned under terræn, være delvist nedgravede eller opstillet på terrænet.

Pumpestationens indretning har stor betydning for den sikkerhed og sundhed i forbindelse med driftsfolkenes arbejdsopgaver. I pumpestationer hvor der er neddykkede pumper og direkte kontakt til rindende spildevand, er der selvsagt en højere risiko for sundhedsskadelige påvirkninger, end i pumpestationer med tørt opstillede pumper og direkte adgang fra terræn.

Pumpestationer er placeret geografisk ud fra det formål, at deres effekt bliver så stor som muligt. Derfor kan pumpestationerne findes i det ganske land lige fra placering i trafikerede vejområder til placering i fredelige, grønne søområder.

Arbejdsopgaverne er meget forskellige. Det kan dreje sig om rensning af en pumpe, der er tilstoppet af en klud og til at lave vedligeholdelsesarbejde på pumpestationens omkringliggende arealer.

Det kan ikke siges på forhånd hvad tid på døgnet, at arbejdet skal udføres. Der er en række faste drifts- og vedligeholdelsesopgaver, der skal udføres indenfor den normale arbejdstid. Desuden kan der forekomme driftsforstyrrelser på alle tider af døgnet, der betyder, at driftsfolkene kaldes ud for at undersøge fejlen og genstarte pumpen.

Driftsfolkene har således mange forskellige arbejdssteder, der skal serviceres døgnet rundt. Faren for at komme til skade på arbejdet er til stede på alle arbejdsstederne, men risikoen er forskellig afhængigt af pumpestationens indretning, tidspunkt på dagen, pumpestationens nærområde og arbejdsopgavens indhold.

Det er derfor af stor betydning for driftsfolkenes arbejdsmiljø, at der i forbindelse med projekteringen bliver taget hensyn til de arbejdsmiljøforhold, der er forbundet med arbejdet i pumpestationerne.
 

  Ulykkesincidens
Der blev i perioden 2003 – 2007 i gennemsnit anmeldt 287 arbejdsulykker pr. 10.000 beskæftigede indenfor branchegruppe 30. Incidensen for alle danske arbejdspladser var i gennemsnit på 168 arbejdsulykker pr. 10.000 beskæftigede.
   

 

Ved at lave en risikovurdering kan man identificere og vurdere størrelse og omfang af de farer, der kan være forbundet med arbejdet på pumpestationer.

Resultatet af risikovurderingen er en handlingsplan med beskrivelse af, hvorledes at de ulykkesrisici der kan forekomme ved arbejdsopgaverne, kan prioriteres og forebygges.

Risikovurderingen giver svar på tre spørgsmål:
1) Hvad kan gå galt?
2) Hvordan kan vi forhindre, at det går galt?
3) Hvad kan vi gøre for at reducere konsekvensen, hvis der alligevel går noget galt?

Krav til projektering

Det er arbejdsmiljøloven, der kræver, at du som projekterende tager stilling til, om dit projekt indeholder farer for sikkerhed og sundhed.

 
 
Arbejdsmiljølovens § 33:
Den, der leverer et projekt til et teknisk hjælpemiddel, et produktionsanlæg eller et bygge- eller anlægsarbejde, skal i projektet tage hensyn til sikkerhed og sundhed ved arbejdets udførelse og driften af det færdige byggeri eller anlæg m.v. Det samme gælder den, der på lignende måde rådgiver om arbejdsmiljømæssige forhold.

Bek. nr. 574, § 10:
Stk. 1 Den projekterende skal i projektmaterialet angive, hvilke særlige risici og andre særlige forhold der er forbundet med det konkrete projekt, og som har betydning for sikkerheden og sundheden i forbindelse med projektets gennemførelse og det gennemførte projekts vedligeholdelse, jf. bilag 1.

Stk. 2. Den projekterende skal desuden i projektet angive, hvis der er særlige forhold i et bygge- og anlægsarbejdes omgivelser, der kan udgøre en særlig risiko for sundhedsskadelige påvirkninger i forbindelse med projektets gennemførelse og det gennemførte projekts vedligeholdelse, jf. bilag 1.
 

Arbejdsmiljølovens bestemmelser reguleres med bekendtgørelser. Det er Bekendtgørelse nr. 574 om projekterende og rådgiveres pligter m.v. efter lov om arbejdsmiljø, der beskriver hvordan arbejdsmiljølovens § 33, skal efterleves.

   

Bilag 1 - Liste over særlige risici og andre særlige forhold

Særlige risici
1. Arbejde, der indebærer særlig alvorlig risiko for at blive begravet, at synke ned eller at styrte ned på grund af aktiviteternes eller de anvendte arbejdsprocessers art eller på grund af arbejdspladsens eller bygværkers omgivelser.
2. Arbejde, som udsætter arbejdstagerne for kemiske eller biologiske stoffer og materialer, som enten udgør en særlig fare for arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, eller hvor der er risiko for udslip heraf eller indebærer lovkrav om sundhedskontrol.
3. Arbejde, der udsætter arbejdstagerne for ioniserende stråling, og som gør det nødvendigt at udpege kontrollerede og overvågede områder, som defineret i artikel 20 i Rådets direktiv 80/836/Euratom.
4. Arbejde i nærheden af højspændingsledninger.
5. Arbejde, der indebærer fare for drukning.
6. Arbejde i brønde og tunneler samt underjordisk arbejde.
7. Arbejde i øvrigt under forhold, hvor der er risiko for kvælning.
8. Arbejde under vand, til hvilket der anvendes dykkerudstyr.
9. Arbejde i trykkammer.
10. Arbejde, som indebærer anvendelse af sprængstoffer.
11. Arbejde under forhold, hvor der er risiko for eksplosion i øvrigt.
12. Montering og demontering af tunge præfabrikerede elementer.
13. Produktionsanlæg, hvori der anvendes eller kan udvikles stoffer og materialer, der kan indebære en brand- eller eksplosionsfare.
14. Produktionsanlæg, hvori der anvendes eller kan udvikles stoffer og materialer, der er sundhedsfarlige.

Andre særlige forhold
1. Arbejde i snævre rum eller under særligt snævre pladsforhold i øvrigt.
2. Arbejde i svært tilgængelige rum og lokaliteter.
3. Arbejde under forhold, der kan medføre særlig udsættelse for støv, støj eller vibrationer.
4. Arbejde under særligt uhygiejniske forhold.
5. Arbejde under forhold, der kan medføre udsættelse for farlige mængder af statisk elektricitet.

Kravene i bekendtgørelsen betyder, at du skal:

1) undersøge og vurdere hvilke risici, der kan opstå i forbindelse med arbejde i den pumpestation, som du projekterer.
2) sørge for, at fjerne de risici som du identificerer i projektet.
3) sikre dig, at bygherren får besked om de risici, som det ikke er muligt at fjerne under projekteringen.

Pumpestationens indretning

En pumpestation kan principielt opdeles i et teknikrum og en sump.

Teknikrum

Teknikrummet er det rum, hvor styringen af anlægget er placeret og eventuelle pumper, er tørt opstillede.
 

 

Sump

Sumpen er et underjordisk bygværk i forbindelse med pumpestationen, hvor spildevandet opsamles. Pumperne pumper vandet fra sumpen.

Arbejdsopgaver i sumpen er omfattet af de regler, som er beskrevet i kloakbekendtgørelsen. Kloakbekendtgørelsen gælder i de tilfælde, hvor der kan være kontakt med rindende spildevand. Hvis det ikke er tilfældet, vil teknikrummet være omfattet af Arbejdsmiljølovens øvrige bestemmelser.

Her er det bl.a. Bekendtgørelsen om arbejdets udførelse, der skal følges. I denne bekendtgørelse kan I fx finde lovens krav til planlægning, vurdering, instruktion og kontrol af arbejdsmiljøet ved opgaverne.

Gruppering af pumpestationer

Pumpestationer kan principielt inddeles i forskellige kategorier, ud fra den måde at teknikrummet og sumpen er placeret i forhold til hinanden.

Hvis pumpestationerne i forhold til den fare, der kan være for sundhedsskadelige påvirkninger fra gasser og dampe, kan de placeres i tre kategorier, som fremgår af de næste sider. 

Kategori: Dykkede pumper i sump under huset.

Ved denne kategori er risikoen for en sundhedsskade til stede. Selv om der kun er tale om indirekte kontakt med spildevand, kan risikoen være til stede på grund af gas - eller svovlbrintedampe. Dette kan typisk forekomme ved placering af pumpesump med dykkede pumper under pumpehuset, som vist i skitsen nedenfor.
 

Denne kategori er ikke omfattet af vejledningen, men reguleres af bestemmelserne i Arbejdstilsynets bekendtgørelse om kloakarbejde.

Kategori 1:

Denne kategori drejer sig om pumpestationer der er udformet uden direkte forbindelse mellem pumpesump og teknikrum.

Kategorien omfatter således:

1. Delvist nedgravede pumpestationer med tørt opstillede pumper i bygning med sump ved siden af bygning.

2. Nedgravede pumpestationer med sump og teknikrum adskilt i to rum og tørt opstillede pumper.

3. Nedgravede pumpestationer med sump og teknikrum adskilt med skillevæg og tørt opstillede pumper.

4. Tørt opstillede pumper i hus på terræn med
pumpesump ved siden af huset.
                                                                                                                     

 Principskitser af kategori-1 pumpestationer

 
  Anmeldte arbejdsulykker
Der blev i perioden 2003 – 2007 blev anmeldt 459 arbejdsulykker indenfor spildevandsområdet.
 
 

Kategori 2:

Denne kategori drejer sig om pumpestationer der er udformet med forbindelse mellem pumpesump og teknikrum.


Kategorien omfatter således:

1. Tørt opstillede pumper i hus på terræn med pumpesump under huset.

2. Delvist nedgravede pumpestationer med tørt opstillede pumper i bygning med sump underneden.

                                                                                                                     

 Principskitser af kategori-2 pumpestationer

 
  Skadetyper
Over 50 % af de anmeldte arbejdsulykker indenfor spildevandsområdet drejer sig om knoglebrud og forstuvninger.
 

Kategori 3:

Denne kategori drejer sig om pumpestationer med skab på terræn. D.v.s. pumpestationer der er udformet med pumpesump med tørt opstillede eller dykkede pumper og et skab på terræn.


Kategorien omfatter således:

1. Nedgravede pumpestationer med skab på terræn og tørt opstillede eller dykkede pumper i sump.
 

                                                                                                                     

 Principskitser af kategori-3 pumpestationer

 
  Umiddelbare årsager
Næsten 1/3 af de anmeldte arbejdsulykker indenfor spildevandsområdet skyldes fysisk eller psykisk overbelastning.
 

Hvad er en fare og hvad er en risiko?

Begreberne anvendes ofte i flæng om de samme ting. Det er dog to forskellige størrelser, hvilket kan ses ved dette eksempel.

Billederne viser to tilsyneladende ens vulkanøer. Begge øer har den samme fare, nemlig en vulkan der kan komme i udbrud. På ø nr. 1 kommer vulkanen i udbrud hvert 20. år. På ø nr. 2 kommer vulkanen i udbrud hvert 200. år.

Øerne har altså den samme fare, men risikoen ved ø nr. 1, 10 gange så stor som risikoen på ø nr. 2.
 

 

 

 

 

 
Ø nr. 1 Vulkanudbrud hvert 20. år   Ø nr. 2 Vulkanudbrud hvert 200. år
 

Sådan laver du en risikovurdering

 

Ved at lave en risikovurdering får du identificeret og vurderet de farer, der kan være forbundet med arbejdet på pumpestationer. Det giver dig et godt grundlag for at beslutte og prioritere, hvad der er vigtigt, at gøre noget ved.

Du får størst udbytte af arbejdet, hvis du griber det systematisk an. Det er derfor en fordel, at gennemføre risikovurderingen i flere trin:

1) Arbejdsopgaverne kortlægges og farekilderne identificeres.
Her kan du anvende Hjælpeskema og ajourføre det i forhold til de arbejdsopgaver og farer, som du mener, der skal være på skemaet.

2) Risikoens størrelse vurderes.
Her skal du først vurdere, hvad konsekvensen kan være af en ulykke. Se Vurdering af konsekvensen.

3) Derefter skal du vurdere hvor stor sandsynligheden er for, at en fare bliver til en ulykke. Se Vurdering af sandsynligheden.

4) Det besluttes, om risikoen kan tolereres.
Dette kan du gøre ved, at anvende skemaet til Risikoskøn, hvor du finder risikoens størrelse.

Du kan anvende Risikohåndteringsskemaet til at beskrive og dokumentere den risikovurdering, du har foretaget.

5) Hvis din risikovurdering resulterer i en moderat risiko eller en risiko, der ikke kan tolereres, skal du finde ud af, hvordan du kan eliminere eller reducere risikoen.

6) Herefter vurderes risikoens størrelse en gang til ud fra de nye foranstaltninger.
Her gentager du punkt 2 og punkt 3.

7) Med henblik på, at skabe overblik over de foranstaltninger der skal indarbejdes i projektet, kan du med fordel skrive dem ind i oversigtsskemaet.

Organisering

Det kan anbefales, at projektlederen er gennemgående i hele forløbet, men derudover kan andre personer inddrages i forskelligt omfang.

Sikkerhedsorganisationen
Du skal altid sørge for, at bygherrens sikkerhedsorganisation indenfor det pågældende område bliver involveret under processen.


Kortlægning
Når du kortlægger farekilderne ved arbejdsopgaverne, kan det være en fordel at inddrage en eller flere personer med et godt kendskab til det pågældende arbejdsområde, så du sikrer dig, at du får det hele med.

Det kan fx dreje sig om arbejdsmiljørådgivere, tekniske leverandører eller andre med viden om arbejde i pumpestationer.


Risikovurdering
Der bør være mindst to personer og gerne flere, til selve risikovurderingen. Det øger kvaliteten af vurderingen, hvis I vurderer risiciene uafhængigt af hinanden og derefter sammenligner jeres resultater. De områder, hvor der er forskelle i vurderingerne, skal I diskutere jer til enighed om.

Det kan være nødvendigt at spørge en arbejdsmiljørådgiver eller Arbejdstilsynet til råds.


Resultat
Den samlede risikovurdering, kan resultere i flere punkter, der skal indarbejdes i projektmaterialet.

Der vil sandsynligvis også nogle emner, der skal indarbejdes i beskrivelsen. Det vil typisk være de såkaldte rest-risici. Det vil sige de risici, som det ikke har været muligt at eliminere under projekteringen.

Denne beskrivelse vil give bygherren mulighed for, at håndtere risiciene ved at indarbejde dem i arbejdspladsvurderingen og instruktionen for arbejdet ved pumpestationen.

For at sikre dig selv et overblik, kan du løbende skrive beslutningerne ind i oversigtsskemaet.

  Medarbejderinvolvering
Der skal træffes mange beslutninger under processen, som har en betydning for medarbejdernes sikkerhed og sundhed.

For at du sikrer dig et så godt grundlag til dette som muligt, anbefales det, at du involverer medarbejderne indenfor det pågældende arbejdsområde. Det kan f.eks. ske gennem løbende orientering på morgenmøder.

På denne måde kan du skaffe dig værdifulde informationer fra de personer, der arbejder med spildevand til dagligt.
 

 
 Du skal bl.a. overveje,

• Hvilke personer der skal inddrages.
• Hvilke opgaver de skal have.
• Hvornår de skal inddrages.
• Hvordan tidsplanen for forløbet skal være.
• Hvordan og hvornår medarbejderne skal informeres.
 

  HUSK: Du skal også vurdere hvordan en tilskadekommen person kan hjælpes, hvis det alligevel går galt!  

Kom godt i gang.

Som bilag til denne vejledning er der udarbejdet en manual, som du kan bruge til at komme i gang med risikovurderingen.

I manualen kan du finde gode eksempler på indretning af pumpestationer. Du kan også finde mindre gode eksempler.

Desuden indeholder manualen eksempler på gennemførte risikovurderinger og foranstaltninger, der kan træffes for at nedbringe risikoen ved arbejde i pumpestationen.

Eksempelsamlingen er ikke fyldestgørende for en pumpestation. Du vil sikkert støde på flere forhold, som skal risikovurderes for, at du kan træffe den rigtige beslutning.
 

Adresser

Fællessekretariatet
H.C.Andersens Boulevard 18
1787 København V
Tlf.: 33 77 33 77
Fax: 33 77 33 70
www.bar-service.dk

Arbejdsgiversekretariatet
H.C.Andersens Boulevard 18
1787 København V
Tlf.: 33 77 33 77
Fax: 33 77 33 70

Sekretariatet for ledere
Vermlandsgade 75
2300 København S
Tlf.: 32 83 32 83
Fax: 32 83 32 84

Arbejdstagersekretariatet
H.C. Andersens Boulevard 38, 2. sal
1553 København V
Tlf.: 33 23 80 11
Fax: 33 23 84 79

 

Andre adresser

Arbejdstilsynet
Postboks 1228
0900 København C
Tlf.: 70 12 12 88
Fax: 70 12 12 89
www.at.dk

Det Nationale Forskningscenter for
Arbejdsmiljø
Lersø Parkallé 105
2100 København Ø
Tlf.: 39 16 52 30
www.arbejdsmiljobutikken.dk
 

Branchevejledningen kan bestilles af organisationernes medlemmer gennem deres faglige organisationer.


Branchevejledningen kan hentes på BAR’ens hjemmeside: www.bfa-service.dk