Risikovurdering

Lemmen kan smække i, hvis den er glat, uhåndterbar eller man er uopmærksom.

Du skal betragte sikkerhedsforanstaltningerne i Risikovurdering nr. 2.1, som et forslag til de angivelser du kan lave i projektmaterialet.
 

Kommentarer til risikovurderingen

Her kan du se, hvordan risikovurderingen er foretaget.

Risikovurdering nr. 7.0

Risikovurdering nr. 7.1

Risikovurdering nr. 7.0

FARE: Klemningsfare ved åbning og lukning af lem.

SANDSYNLIGHED: Sandsynligheden for at en lem utilsigtet kan smække i, er sat til SANDSYNLIGT (= 2).

Det kan skyldes, at lemmen ikke er lukket helt eller hvis der kommer et vindstød.

KONSEKVENS: Konsekvensen kan være at en hånd kommer i klemme og kan medføre et mindre knoglebrud.
Konsekvensen sættes til MELLEM (= 2).

Som du kan se i skemaet til risikoskøn, er risikoen moderat. Du skal finde ud af, hvordan risikoniveauet yderligere kan nedsættes.

Nedenfor kan du se et eksempel på, hvordan det kan gøres.
 

 

Risikovurdering nr. 7.1

FARE: Klemningsfare ved åbning og lukning af lem.

FORANSTALTNINGER


• Montering af en holder der hindrer, at lemmen kan smække utilsigtet i.

SANDSYNLIGHED: Sandsynligheden for at en lem utilsigtet kan smække i, er sat til MEGET USANDSYNLIGT (= 1).


Det skyldes, at der er monteret en sikring, der fastholder lemmen i åben tilstand.

KONSEKVENS: Konsekvensen kan fortsat være at en hånd kommer i klemme og kan medføre et mindre knoglebrud.
Konsekvensen sættes til MELLEM (= 2).

Risikoniveauet er nu reduceret til en risiko der kan tolereres.

 

 

Oversigt

Du kan med fordel indskrive din risikovurdering i et oversigtsskema, så du har en færdig oversigt ved afslutningen af projekteringen.