EN HØRESKADE KAN IKKE HELBREDES
Øret er et fint sanseapparat, som de fleste af os tager for givet, så længe det fungerer uden problemer. Når man først har fået en høreskade, opdager man, hvor vigtig hørelsen er i hverdagen. For mange er det en ubehagelig overraskelse, at der ikke er nogen vej tilbage. Man kan ikke reparere en ødelagt hørelse. Høreapparater er i dag meget avancerede, men de genskaber aldrig ørets naturlige funktion.
|
STATISTIK I perioden fra 2002 til 2007 blev der anmeldt i alt 9.403 høreskader i Danmark. Forsvar og politi stod alene for 629 af disse. Det vil sige 6,7% af alle høreskader er anmeldt i vores områder. 527 eller 83,7% af disse skader er anmeldt af medarbejdere i forsvaret, mens politiet i samme periode anmeldte 102 høreskader. Der er derfor al mulig grund til at tage problemet alvorligt. |
Skaden kommer ofte snigende
Hørenedsættelser udvikler sig ofte langsomt. Måske mærker man den ikke
selv de første år, hvor hørenedsættelsen er påbegyndt. Over tid forværres
den, og det går ofte ud over de toneområder, som vi benytter i samtaler
med andre mennesker. Når det sker, er det ikke bare en irriterende defekt,
men fører ofte til en følelse af isolation. Du er ude af stand til at følge med i
samtaler, hvor flere personer taler.
Skaden kan dog også ske pludseligt, når man udsættes for kraftig og pludselig
støj – såkaldt impulsstøj.
Støj er farligere, end du tror
De fleste er klar over, at man får et høretab ved at gå i støj over længere tid. Men høretab er ikke den eneste skade, som støj kan forårsage. Tinnitus, som er en konstant susen for ørerne, er en anden hørelidelse, som kan opstå som følge af vedvarende eller pludselig kraftig støj. Man kan også blive lydoverfølsom, hvilket betyder, at selv svag støj virker generende.
Udover at skade høreevnen kan støj forårsage andre fysiske og psykiske skader. Vedvarende støj kan påvirke åndedrættet og give for højt blodtryk. Det belaster og skader din krop, hvis det står på i længere tid. Selv svag støj kan være psykisk belastende. Endelig kan kraftig støj være en årsag til arbejdsulykker, fordi man ikke hører advarselssignaler, kommandoer eller maskinfejl.
Som ansat i både forsvar og politi risikerer man at komme ud for situationer og belastninger, som er meget mere alvorlige end støj. Det er dog ikke en grund til ikke at beskytte sig mod støjen. I de fleste situationer kan du gøre det let og effektivt.
Hvornår skader støj?
Lydstyrke måles i decibel (dB). Støjens belastning af øret opgøres som støjens gennemsnitlige niveau i dB over en 8 timers periode. Man ved, at:
- vedvarende støjbelastning over 75–80 dB medfører risiko for høreskade
- vedvarende støjbelastning på 85 dB medfører risiko for alvorlig høreskade
- stiger støjbelastningen fra 85 dB til 90 dB, forøges risikoen tre gange
- kraftig kortvarig støj, også kaldet impulsstøj, med spidsværdier over 130–140 dB kan skade ved selv få påvirkninger. Læs mere om impulsstøj i næste afsnit.
3 dB fordobler belastningen
Når støjniveauet stiger 3 dB, er det en fordobling af lydenergien og dermed den skadelige belastning af hørelsen. Dette skema viser, hvor længe det er tilladt at opholde sig under forskellige støjniveauer under forudsætning af, at du ikke udsættes for anden støj i løbet af arbejdsdagen:
| Lydstyrke | Tilladt i |
|---|---|
| 85 dB | 8 timer |
| 88 dB | 4 timer |
| 91 dB | 2 timer |
| 94 dB | 1 timer |
| 97 dB | 30 minutter |
| 100 dB | 15 minutter |
| 103 dB | 7,5 minutter |
| 104 dB | 4 minutter |
| 109 dB | 2 minutter |
Hvad er impulsstøj?
Man taler om impulsstøj i forbindelse med kortvarig høj støj. Det kan f.eks. være den støj, der opstår, når en hammer rammer en metalplade.
Både i forsvaret og politiet er der risiko for at blive udsat for impulsstøj. Det opstår f.eks. i forbindelse med skydning med alle våbentyper, men også ved f.eks. kanonslag ved demonstrationer og lignende.
Impulsstøj er mere skadelig end vedvarende støj. Faktisk kan høj impulsstøj give varig skade på din hørelse på bare en brøkdel af et sekund. Derfor måles impulsstøj ikke over tid, men i forhold til spidsværdien, det vil sige, den højeste styrke. Ingen må således udsættes for impulsstøj over 137 dB.
Hvad siger støjbekendtgørelsen?
De tre vigtigste arbejdsmiljøregler er:
- Al unødig støj skal undgås. Støjniveauet skal være så lavt, som det er teknisk rimeligt, og de akustiske forhold skal være tilfredsstillende
- Ingen personer må udsættes for støjbelastning over 85 dB på en 8 timers arbejdsdag
- Ingen må udsættes for impulsstøj over 137 dB i spidsværdi.
Hvis grænseværdierne overskrides, eller der er mistanke om, at støjbelastningen er skadelig, har medarbejderen krav på at få tilbudt en høreundersøgelser. Se afsnittet ”Tilbyd høreundersøgelser”.