Kemisk risikovurdering

Frisørsalonen skal udarbejde kemiske risikovurderinger som en del af den lovpligtige Arbejdspladsvurdering (APV) og herunder bla. have fokus på oplæring og instruktion af medarbejderne.

Til den kemiske risikovurdering skal der bruges de oplysninger, som findes i tilgængelige sikkerhedsdatablade for de farlige produkter.

Stylingprodukter på sprayform skal mærkes i overensstemmelse med bekendtgørelsen om indretning af aerosoler. Bekendtgørelsen stiller også krav om anvendelse af mærkningselementerne for aerosoler i CLP-forordningen afhængig af de brandfarlige egenskaber, fx dette farepiktogram:

Yderst brandfarlig aerosol


Det fokus gælder også for øvrige frisørkosmetikprodukter, der er undtaget de almindelige regler om mærkning og sikkerhedsdatablade fra leverandørens side. Her skal oplysninger om sundhed og sikkerhed ved produkterne findes på emballagen – her kan der fx stå på farveprodukter ”Kan fremkalde allergi”, i ingredienslisten med indholdsstofferne og i sikkerhedsvurderinger/oplysninger i indlægssedlerne.

Sikkerhedsdatablade

Alle leverandører af faremærkede kemiske produkter skal udlevere et sikkerhedsdatablad for produktet.

Nogle leverandører af kosmetiske produkter udarbejder ligeledes sikkerhedsdatablade for deres produkter, selv om det ikke er et krav.

Indholdet i sikkerhedsdatablade skal følge internationale regler (REACH forordningen), leveres på dansk og indeholde bl.a. oplysninger om

  • Identifikation af stoffet/blandingen og af virksomheden
  • Fareidentifikation
  • Oplysning om indholdsstoffer
  • Førstehjælpsforanstaltninger
  • Brandbekæmpelse og forholdsregler ved udslip og uheld
  • Håndtering og opbevaring
  • Sikkerhedsforanstaltninger og personlige værnemidler
  • De Fysisk-kemiske egenskaber og farer
  • Miljøoplysninger
  • Bortskaffelse og transportoplysninger
  • Evt. særlige bestemmelser for stoffet/blandingen

Kemisk risikovurdering

Til den kemiske risikovurdering skal i udarbejde en liste over alle de produkter der findes på arbejdspladsen.
 
Start med at rydde op i alle de produkter I ikke længere bruger. Listen skal sammen med eventuelle sikkerhedsdatablade danne grundlag for en vurdering af i hvilke arbejdsprocesser der indgår produkter der kan være farlige. Listen og eventuelle sikkerhedsdatablade skal være tilgængelige for de ansatte. På listen kan den enkelte salon beskrive de arbejdsrutiner, man har besluttet at bruge, således at arbejdsmiljøproblemer forebygges.
 
Listen skal sammen med de tilhørende sikkerhedsdatablade og øvrige oplysninger fra emballagen, ingredienslisten og indlægssedlerne danne grundlag for vurdering af risici og gener.
 
Er I få på salonen, er det en god idé, at alle er med til at lave risikovurderingen. På den måde får alle noget at vide om produkterne, og hvordan I vælger at arbejde med dem på salonen. Er I mange, kan lederen af salonen lave arbejdet sammen med et par medarbejdere, som har kendskab til rutinerne i hverdagen.
 
I den kemiske risikovurdering skal nedenstående syv vurderingselementer indgå:
 
  1. Stoffernes og materialernes farlige egenskaber. Vurder hvordan stofferne og materialet kan påvirke og skade kroppen, samt hvilke skader og symptomer man kan få ved arbejdet.
  2. Eksponeringsgrad, -type og -varighed. Vurder hvor meget og hvor længe de ansatte bliver udsat for stoffernes farlige egenskaber og om påvirkningen sker via dampe, støv, hudkontakt.
  3. Omstændighederne ved arbejdet. Hvordan opbevares og arbejdes der med produktet. Hvordan kan der ske uheld og kan der ske påvirkning fra andres arbejde.
  4. Virkningen af de forebyggende foranstaltninger. Er de enkelte farer effektivt forebygget. Er der fx sørget for skift af filtre i åndedrætsværn, findes der egnede handsker og øjenbeskyttelse etc.
  5. Erfaringer fra arbejdsmedicinske undersøgelser. Undersøg om der findes undersøgelser indenfor jeres branche.
  6. Arbejdstilsynets grænseværdier. I skal kende produktets grænseværdi og den skal indgå i risiko-vurderingen. Jo lavere grænseværdien er, jo farligere er det at indånde.
  7. Leverandøroplysninger om sikkerhed og sundhed. Arbejdsgiveren skal indhente sikkerhedsdatablade på alle farlige stoffer og materialer, også de der er forsynet med sætningen ”Sikkerhedsdatablad kan på anmodning rekvireres”.
Hvis I støder på problemstillinger i den kemiske risikovurdering, skal disse tilføjes jeres APV-handlingsplan med løsninger og tidsfrister.

Oplæring og instruktion

Det er arbejdsgiverens ansvar at sørge for, at alle medarbejdere ved, hvordan de udfører deres arbejde uden at blive udsat for farlige stoffer og materialer.
 
Det betyder, at de skal oplæres og instrueres i, hvordan de skal udføre arbejdet sikkerhedsog sundhedsmæssig fuldt forsvarligt og der skal løbende føre tilsyn med, at medarbejderne følger de instruktioner og udfører arbejdet sikkerheds- og sundhedsmæssig fuldt forsvarligt.
 
Oplæring og instruktion skal som udgangspunkt være mundtlig og skal være baseret på den kemiske risikovurdering/kemisk APV og passe til den enkeltes arbejdssituation og tilpasses den medarbejder der oplæres.
 
Følgende fem punkter skal indgå i oplæringen og Instruktionen:
  • Gennemgå listen over hvilke farlige stoffer og materialer der findes på arbejdspladsen, deres navne, faremærkning og hvilke risici der er forbundet med kemikaliet i forbindelse med arbejdet.
  • De sikkerhedsmæssige foranstaltninger ved håndtering og opbevaring af stoffer og materialer. Herunder eventuelle 

Arbejdspladsvurdering

Alle frisørsaloner med ansatte skal udarbejde en skriftlig arbejdspladsvurdering (APV). Det er arbejdsgiveren, der har ansvaret for at gennemføre en APV af arbejdsmiljøarbejdet på arbejdspladsen.

Formålet med en APV er at skabe et overblik over arbejdsmiljøforholdene, som kan danne grundlag for et systematisk arbejde og understøtte at I finder, risikovurderer, løser og forebygger eventuelle arbejdsmiljøproblemer.

APV-processen skal gennemføres, når salonen får ansatte. Herefter skal den gennemføres når der sker ændringer i arbejdet, arbejdsmetoder, arbejdsprocesser som kan have betydning for arbejdsmiljøet, dog minimum hvert 3 år.

APV´ens handlingsplan skal findes på salonen og være tilgængelig for arbejdsgivere, ansatte og Arbejdstilsynet.

Arbejdsmiljøorganisationen og/eller de ansatte skal inddrages i APV-processen. APV'en og dens handlingsplan er et godt redskab i dialogen mellem frisørsalonens ledelse, de ansatte og arbejdsmiljørepræsentanten for et godt arbejdsmiljø.

APV-processen skal indeholde følgende elementer:

  • En risikovurdering af salonens arbejdsmiljøproblemer. Risikovurderingen skal foretages på baggrund af en afdækning af salonens arbejdsmiljøforhold
  • En inddragelse af salonens sygefravær med henblik på vurdering af, om forhold i salonens arbejdsmiljø kan medvirke til sygefraværet
  • En skriftlig handlingsplan til løsning af arbejdsmiljøproblemer, som ikke kan løses umiddelbart. Handlingsplanen skal indeholde en beskrivelse af problemernes art, alvor, omfang og årsag samt
  • oplysninger om hvornår og hvordan de konstaterede problemer skal løses og hvem der har ansvaret
  • En gennemførsel af handlingsplanen og opfølgning på de iværksatte foranstaltninger, herunder opfølgning på om igangsatte løsninger er fyldestgørende og effektive.

Afdækning og risikovurdering

Det første element i APV processen er at afdække salonens arbejdsmiljøforhold. På den måde finder I ud af, om der er problemer indenfor det fysiske, psykisk, ergonomiske, kemiske arbejdsmiljø, støj, indeklima eller
om der er nogen ulykkesrisiko. Det kan f.eks. være, at I oplever Eller har I udfordringer i kundekontakten med krænkende handlinger ?

Til denne afdækning og risikovurdring kan i anvende tjekskemaerne bagerst i vejledningen.

De mest almindelige problemer indenfor branchen er beskrevet i Arbejdstilsynets arbejdsmiljøvejviser nr. 24: Frisører og anden personlig pleje, som det kan anbefales at læse, inden APV-processen gennemføres.

Den udarbejdede handlingsplan skal være skriftlig og til rådighed for alle på salonen samt Arbejdstilsynet. I bestemmer selv om handlingsplanen skal være fysisk eller digital.
 
Det er arbejdsgiverens ansvar, at der hvert år gennemføres en drøftelse af virksomhedens arbejdsmiljø. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse skal bidrage systematisk og fremadrettet med arbejdsmiljøarbejde i virksomheden.

Ved den årlige arbejdsmiljødrøftelse skal I:

  • tilrettelægge indholdet af samarbejdet om sikkerhed og sundhed for det kommende år
  • fastlægge, hvordan samarbejdet skal foregå, herunder samarbejdsformer og mødeintervaller
  • vurdere, om det foregående års mål er nået
  • fastlægge mål for det kommende årssamarbejde, og hvordan virksomheden vil nå dem.
  • drøfte, om der er den nødvendige sagkundskab om arbejdsmiljø i virksomheden
  • drøfte den supplerende uddannelse for medlemmer af AMO.

Det vil være naturligt at inddrage virksomhedens handlingsplan i drøftelsen.

I små virksomheder med under 10 ansatte skal I også vurdere, om der er den nødvendige sagkundskab om arbejdsmiljø i virksomheden.