Arbejdsmiljømæssige påvirkninger

Ca. 5 % af dem, der farver hår privat eller erhvervsmæssigt får en hudallergi. Ifølge Arbejdstilsynets statistik over anmeldte erhvervsbetingede lidelser, er hudsygdomme en hyppig gene blandt frisører. Tal fra AES viser, at der årligt er ca. 100 frisører/kosmetikere, der får anmeldt en hudsygdom som arbejdsbetinget lidelse.

Hudproblemerne opstår ofte ret tidligt i den erhvervsaktive karriere, fx i elevtiden. Der er især påvist sammenhæng mellem hudproblemer og hyppig hårvask.

Påvirkning af kemiske stoffer gennem huden er afhængig af, hvor ”aggressivt” produktet er, og hvor lang tid produktet er i kontakt med huden. Herudover er påvirkningen afhængig af hudens tilstand.

Normal hud har yderst et lag af døde celler (hornlaget), som giver god beskyttelse. Rifter, hudafskrabninger og revner i huden nedsætter hudens beskyttelsesfunktion. Påvirkning af huden er også afhængig af hudens fugtighed, fedtlag, temperatur og visse sygdomme. Slidtage og tryk fra redskaber kan nedsætte hudens modstandskraft.

Meget vådt arbejde nedbryder hudens barriere, så stofferne lettere kan trænge gennem huden. Det betyder, at der er større risiko for at optage allergifremkaldende stoffer og stoffer, der kan give irritationer. Den almindeligste årsag til erhvervsbetinget hudlidelse/eksem i frisørfaget stammer fra en kombination af vand og kemiske stoffer.

Kosmetiske produkter kan give anledning til overfølsomhedsreaktioner i form af kontakteksem (ikke-allergisk eksem) eller allergisk eksem.

Symptomerne på kontakteksem er udtørret eller rød hud, der klør og hæver. Huden begynder at skalle af, og der kan opstå væskende sår og dybe revner. Kontakteksem opstår ved gentagen kontakt med et stof. Det er næsten altid hænderne, der angribes på grund af kontakt med stoffet. Kontakteksem kan i mange tilfælde heles, hvis påvirkningen standses, men der kan gå lang tid. Har man eksem, er man mere sårbar i forhold til at udvikle allergi, idet stofferne lettere kan trænge ind gennem huden. Det kan være svært at kende en irritativ reaktion fra en allergisk reaktion. Det er derfor vigtigt at gå til læge for en nærmere udredning, hvis man får disse symptomer.

Bliver en frisør allergisk overfor et stof, varer denne allergi resten af livet. Man skal være opmærksom på, at en allergi aldrig opstår første gang, man er i kontakt med stoffet og godt kan opstå, selv om man har arbejdet fl ere år uden problemer med et produkt. Symptomerne kan være rødme, kløe, afskalning, hævelse og væskende sår. Reaktionen er ofte voldsom, selv om man kun er i kontakt med meget små mængder af stoffet. I svære tilfælde hæver hele ansigtet. Det kan være nødvendigt at søge læge med det samme. I svære tilfælde kommer der reaktioner på hele kroppen, selvom kun hænderne har været i kontakt med stoffet.

En allergi er en alvorlig ting, der kan betyde, at frisøren må skifte erhverv, men det betyder desværre ikke altid, at man bliver hudproblemerne kvit. Nogle af de stoffer, man kan blive allergisk overfor, findes nemlig også i mange andre produkter.

Nogle frisører har haft held med at sortere ud i produktsortimentet på salonen og dermed undgå kontakt med de stoffer, de er allergiske overfor.

Har man mistanke om, at man har allergi, er det vigtigt at gå til læge, så man kan blive testet. Viden om, hvilke stoffer man reagerer på, er nemlig forudsætningen for, at man kan undgå disse stoffer fremover. Får man konstateret en allergi, skal lægen anmelde dette som en erhvervsbetinget lidelse. I perioden 2016-2022 var ”personlig pleje” den branche, hvor flest unge fik anmeldt en erhvervsbetinget allergisk hudlidelse.

• Hårfarver (oxidationsfarver) eksempelvis indholdsstofferne toluene-2,5-diamine, p-phenylenediamine, p-aminophenol, permanentvæske (trioglycolater)
• Afblegningsmidler (persulfater)
• Parfume
• Konserveringsmidler
• Nikkel fra redskaber/værktøj
• Bestanddele udvundet fra planter kan også give anledning til allergi
• Vand (hårvask).

Aerosoler (små dråber) fra spray eller dampe fra fx hårfarver eller permanentvæsker og støv fra afblegningspulver kan irritere slimhinderne (øjne, næse, svælg) og luftvejene. Disse stoffer kan give eller forværre astmasymptomer.
 
Aerosoler fra fx hårspray kan påvirke lungerne og give astma med forbigående nedsættelse af luftvejenes evne til at fjerne støv og andre partikler. Der har tidligere været frygt for, at hårlak skulle kunne give kronisk lungesygdom. Den seneste viden på området synes dog at gøre denne frygt ubegrundet. Aerosoler vil altid være generende for luftvejene, men denne gene kan minimeres ved at anvende sprayflasker uden drivgas, altså manuelle pumpeflasker.

Der er fundet en overhyppighed af blærekræft hos frisører, som formentlig skyldes tidligere tiders anvendelse af kræftfremkaldende hårfarver i frisørbranchen. Der er foretaget få undersøgelser af opløsningsmidler i frisørbranchen.