Forebyggelse

I frisørsaloner, hvor der er ansatte frisører, skal arbejdsgiveren sørge for, at de ansatte får en tilstrækkelig og hensigtsmæssig oplæring og instruktion i at udføre frisørarbejdet på en farefri måde.

Det kan fx omfatte oplæring i frisørprodukters eventuelle farlige egenskaber, de sundhedsrisici, der er forbundet med arbejdet som frisør, brug af de arbejdsmetoder,
 
hvor frisøren bliver mindst udsat for frisørprodukter samt instruktion i korrekt brug af personlige værnemidler. Det er arbejdsgiveren, som skal sørge for, at der bliver ført effektivt tilsyn med, at forholdene til stadighed er i orden.

Arbejdet med frisørkosmetikprodukter skal tilrettelægges, så det er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarligt.

 

1. Erstatning (substitution)

ERSTATNING (SUBSTITUTION) AF SUNDHEDSFARLIGE PRODUKTER MED MINDRE SUNDHEDSFARLIGE PRODUKTER ELLER FJERNELSE AF PRODUKTER

Bekendtgørelsen om arbejde med stoffer og materialer, § 13, angiver, at ”Farlige stoffer og materialer på arbejdspladsen skal fjernes, erstattes eller begrænses til et minimum“. Det vil sige, at et produkt, der kan være sundhedsfarligt eller generende, ikke må anvendes, hvis det kan erstattes af et uskadeligt, mindre skadeligt eller mindre generende produkt, materiale eller proces. Dette gælder også frisørkosmetikprodukter.
 
Ved at erstatte farlige produkter og arbejdsmetoder med mindre farlige, kan man nedsætte risikoen for påvirkning af kemikalier i sit arbejdsmiljø. Derfor skal der vælges produkter uden unødvendige tilsætningsstoffer som parfume eller farvestoffer, hvis det er muligt.
 
Find ud af, om støvende produkter som fx hårblegemidler kan erstattes af mindre støvende, fx granulat eller pasta. Overvej at bruge manuelle pumper i stedet for spray med drivgas.
 
I EU-forordning 1223/2009 om kosmetiske produkter, finder du bilag 2; om hvilke stoffer, som ikke må anvendes i kosmetiske produkter, og bilag 3; om stoffer, som kun må forekommer i kosmetiske produkter i overens- stemmelse med de fastsatte begrænsninger.
 
Derudover findes:
  • bilag 4; positivlister for farvestoffer,
  • bilag 5; konserveringsmidler og
  • bilag 6; om UV-filtre i kosmetik.

2. Ændring af arbejdsmetoder

ÆNDRING AF ARBEJDSMETODER DER BØR BRUGES ARBEJDSMETODER, SÅ FRISØREN KOMMER MINDST MULIG I KONTAKT MED FRISØRKOSMETIKPRODUKTERNE

Her er nogle eksempler:
  • Køb produkter i engangsemballage med den nødvendige dosering, således at omhældning og blanding kan undgås
  • Undgå at købe produkter i emballage, hvor det er svært at undgå spild og støv
  • Brug pastaer eller granulater i stedet for pulver – det støver mindre
  • Anvend rette dosering og følg nøje brugsanvisningerne
  • Brug produkter, der kan blandes i lukkede beholdere
  • Klip kunden før farvningen. Det reducerer kontakten med det nyfarvede hår
  • Vaskerobotter kan reducere kontakten med vand, hårshampoo og balsam
  • Varier arbejdet, så huden får pauser og ikke altid er udsat for samme påvirkning. Fx bør man undgå, at den samme person hele tiden laver samme arbejde
  • Brug handsker, der er egnet til de enkelte produkter
  • Dine hænder skal være rene og sæbefri, inden du tager handsker på
  • Brug så vidt muligt værktøjer uden nikkel. Mange har eller får nikkelallergi.

3. Pumpeflasker

PUMPEFLASKER I STEDET FOR AEROSOL/SPRAYFLASKER

Undgå så vidt muligt anvendelse af spray med drivgas. Manuelle spray (pumper) giver større dråber og mind-sker derved risikoen for gener i luftvejene.

4. Separat skab med udsugning

BLANDING AF FARVER I SEPARAT SKAB MED UDSUGNING

Se nedenstående afsnit 5. Ventilation ved lokaludsug.

5. Ventilation

VENTILATION I FRISØRSALONER

Der bruges i frisørsaloner stoffer og materialer i frisørkosmetikken, der kan være skadelige for sikkerhed og sundhed. Unødvendige påvirkninger fra frisørproduktet skal omgående minimeres.
 
Indeklimaet i frisørsalonerne skal være godt både af hensyn til de ansatte og kunderne. Et godt indeklima betyder, at gener som irritation af øjne og slimhinder, kvalme og svimmelhed ikke forekommer. Et godt indeklima betyder også, at frisørsalonen ikke lugter ubehageligt. For at skabe et godt indeklima i frisørsalonen bør der sikres en god luftkvalitet. En god ventilation kan samtidig skabe et godt indeklima, fordi den fjerner varme og fugt.
 
For at skabe et godt indeklima i frisørsalonen skal man sikre sig, at luften i salonen udskiftes.
 
Et godt luftskifte kan opnås ved:
  • God udluftning
  • Mekanisk ventilation.
Mekanisk ventilation vil altid være mere effektiv end udluftning.
 
Ventilation ved lokaludsug
Der skal altid anvendes lokaludsug jf. den kemiske risikovurdering det vil sige som udgangspunkt ved afblegning, permanentning og hårfarvning samt lignende processer,hvor der kan afgives skadelige partikler. Udsug kan etableres via en arm med sug for hver to betjeningspladser og en arm for hver to vaskepladser. Der skal være adgang til lokaludsug ved alle arbejdspladser, hvor der udføres blegning, permanentning, hårfarvning, blanding af frisørkosmetikprodukter mv.
 
Hvor der anvendes sundhedsskadelige stoffer, kræver arbejdsmiljølovgivningen, at der gøres noget særligt for, at de ansatte ikke udsættes for sundhedsskadelige stoffer. Normalt kræves det, at dampe fra sundhedsskadelige stoffer fjernes på udviklingsstedet. I mange frisørsaloner har man løst dette problem ved at anvende et blandningsskab med punktudsugning, hvor der blandes farver og lokaludsug i forbindelse med brug af permanentvæsker, hårfarvningsmidler, afblegningsmidler og lignende.
 
Punktudsug og blandingsskab med punktudsug skal være forsynet med en alarmfunktion (kontrolanordning), så brugeren bliver opmærksom på, hvis udsugningen ikke virker som den skal. Alarmen skal lyse eller give lydsignal, hvis sugeeffektiviteten daler.
 
Lokaludsuget vil udover at fjerne en del af de sundhedsskadelige stoffer, der hvor de opstår, kunne tilføre frisørsalonen et bedre indeklima, idet lokaludsugene – når de kører – medvirker til at skabe en luftfornyelse i salonen.
 
Brugen af punktudsugene må ikke medføre trækeller støjgener i salonen. De lokaludsug, der i almindelighed bruges i frisørsaloner, er ikke så kraftige, at der skal ske tilførsel af erstatningsluft udefra. Normalt vil de almindelige utætheder i bygningerne kunne sørge for frisklufttilførsel. I særlig tætte bygninger kan det dog være nødvendigt at holde et vindue på klem for at sikre en let tilgang af frisk luft. I den forbindelse skal man være opmærksom på, at der ikke må opstå generende træk.
 
Kun i meget små saloner med mange lokaludsug kan det være nødvendigt at lave direkte indblæsning af frisk luft. I så fald skal den indblæste luft kunne opvarmes, således at der ikke opstår generende træk.
 
Mekanisk ventilation
Hvis man vil sikre sig et godt indeklima i frisørsalonen og sikre, at eventuelle dampe fra sundhedsfarlige stoffer og ikke mindst vanddampe fjernes effektivt fra salonen, kan det være hensigtsmæssigt at forsyne salonen med et mekanisk ventilationsanlæg.
 
Anlægget bør for at opnå den største effekt, være konstrueret sådan, at luften suges ud foran arbejdspladserne, fx ved spejlene. Indblæsningen må så ske på den modsatte væg, eller hvor der er arbejdspladser langs begge væggene fra midten af lokalet. Pas på der ikke bliver trækgener på grund af indblæsningens placering. Et luftskifte på 4-6 gange i timen vil sikre et godt indeklima i salonen.
 
Vær opmærksom på, hvor luftindtag af frisk luft placeres. Indsugningen skal helst placeres så langt væk fra offentlig vej som muligt for at undgå at indsuge bilos. En placering ved bagsiden af bygningen vil ofte være hensigtsmæssig. Vær endvidere opmærksom på, at udblæsning af forurenet luft skal være placeret sådan, at der ikke kan ske »kortslutning« mellem den udblæste – forurenet – luft og indsugningsluften. Den udblæste luft må heller ikke skabe gener for andre i ejendommen. Ventilation, uanset om det er punktudsug eller mekanisk rumventilation, kræver normalt en speciel viden for at fungere optimalt. Man skal sikre sig, at leverandøren har denne viden, inden ventilationen etableres.
 
Uanset, hvilken ventilationsmodel der anvendes, skal de ansatte instrueres i, hvordan anlægget fungerer, og ventilationsanlægget skal vedligeholdes godt og tilses hyppigt. Et godt råd kunne være at have en fast aftale vedrørende rengøring af anlægget. Enkelte saloner har kontaktet den lokale skorstensfejer.
 
Rengøring
Indeklimaet kan forbedres væsentlig ved en god rengøringsstandard i salonen. Vær især opmærksom på rengøring af højt placerede vandrette flader og lodne overflader, såsom møbler, skærme og lignende. En række indeklimaundersøgelser viser, at der kan opnås en væsentlig forbedring af indeklimaet alene ved at sikre sig, at der ikke er støv i lokalet. Støv sammen med høj luftfugtighed vil næsten altid give gener.

6. Personlige værnemidler

BRUG AF PERSONLIGE VÆRNEMIDLER

Handsker er en vigtig hudbeskyttelse. De forhindrer kontakt mellem huden og skadelige stoffer. Der bør benyttes handsker og forklæde, når der arbejdes med hårfarver, permanentvæsker, neutraliseringsvæsker, afblegningsmidler og lignende samt ved blanding, påføring, skylning og rengøring af redskaber. Skal man kontrollere blandingen undervejs, f.eks. ved permanent, bør der også bruges handsker.

Handsker til hårvask/vaskehandsker
Da arbejdet med produkterne for det meste ikke tager ret lang tid ad gangen, vil engangshandsker give en tilstrækkelig beskyttelse til de fleste arbejdsprocedurer på salonen. Handskerne bør højest bruges i ca. 20 min., og de kan ikke bruges flere gange.

Handsker kan ikke skylles og bruges igen, og de kan heller ikke vendes. Hvis der går hul på handskerne, skiftes de med det samme. Brugte handsker kasseres efter brug.

Valg af handsker afhænger af opgaven. Handsker af materialet nitril beskytter mod flest kemikalier,så de vil give den bedste sikkerhed. På en del saloner bruges handsker af latex eller naturgummi. Desværre reagerer mange allergisk overfor dette materiale.

Handsker til hårvask/vaskerhandsker
Lidt tykkere handsker, fx specielle hårvaskehandsker, bør bruges ved hårvask. De kan også med fordel bruges, når farver, permanent- og blegemiddel skal udskylles.

Husholdningshandsker bruges ved rengøring af kamme og andre redskaber, især når de har været brugt ved kemiske behandlinger, som fx hårfarvning og permanent.

Skift handsker, når den er utæt.

Handsker skal være rene og tørre indvendige, ellers kan de skade mere end de gavner.
 
Skift handskerne, hvis de bliver våde eller snavsede indeni. Hvis handskerne skal anvendes mere end 10 min., er det en god idé at anvende en bomuldshandske under beskyttelseshandsken. Fugtig hud optager kemikalier lettere, og bomuldshandskerne opsuger fugt, så huden holdes tør.

Brug en fed uparfumeret hudcreme til pleje af hænderne. Smør hænderne ind, når arbejdsdagen begynder og slutter. Under arbejdsdagen smøres hænderne ind efter behov og efter vådt arbejde. Lad hudcreme tørre ind, inden handsker tages på.

Skyl altid hænderne efter hårvask og efter rengøring af redskaber; også selvom man har brugt handsker.

Sæberester på hænderne kan irritere huden. Brug køligt vand.

Varmt vand irriterer hænderne mere end koldt.

Vask hænderne med mild sæbe efter hårfarvning, permanentbehandling og afblegning. Tør altid hænderne godt i et blødt håndklæde eller andet blødt materiale efter vask.

Ringe, ure og andre smykker må ikke bæres under arbejdet. Det vil øge mulighederne for at få hudlidelser. Smykkerne giver nemlig mulighed for, at huden “slides“ samtidig med, at frisør-kosmetikprodukterne kan samle sig under smykkerne og derved blive arbejdet ind under huden.

Arbejdsgiveren skal stille værnemidler til rådighed og afholde udgiften til disse.

Hvis du får en hudlidelse, bør du kontakte din læge.

7. Fornuftig opbevaring

FORNUFTIG OPBEVARING AF FRISØRKOSMETIK

Frisørkosmetik må ikke opbevares i nærheden af levnedsmidler. Produkterne må således ikke opbevares på steder, hvor der også er madvarer eller drikkevarer. Frisørkosmetik bør altid opbevares i den originale emballage med den originale mærkning og etikettering. Sker der omhældning fra fx storemballage til brugsemballage, skal brugsemballagen mærkes på samme måde som storemballagen (efter gældende regler).

Spray- og aerosoler må ikke opbevares i nærheden af varmekilder eller åben ild. De må ikke udsættes for temperaturer over 50° C og ikke udsættes for direkte sollys. Det er derfor ikke en god idé at udstille sprayflasker i vinduet.