Konference

Bliv dygtige til konflikthåndtering på jobbet

AFLYSNING 

På grund af Corona-situationen bliver vi desværre nødt til at aflyse vores 4 halvdagskonferencer om konflikthåndtering, der skulle have fundet sted 28. september, 29. september, 1. oktober og 10. december 2020.  

De mange, der har tilmeldt sig, vil blive tilbudt et samlet informationsmateriale, der kan bruges til forebyggelse og håndtering af konflikter på arbejdspladsen.


Vi gentager succesen og afholder i september, oktober og december fire halvdageskonferencer om konflikthåndtering på arbejdspladsen med BFA Service - Turisme og organisationspsykolog Liv Starheim.

Der er meget at vinde for alle ved at blive dygtige til konflikthåndtering på arbejdspladsen. Det kan bl.a. sikre godt samarbejde, styrke trivslen og arbejdsglæden og skabe gode rammer for forandring og udvikling.

Vi har derfor sammensat et program, der vil give deltagerne en række anvendelige værktøjer, der kan forebygge konflikter på arbejdspladsen, hvad enten man er medarbejder, leder eller arbejdsmiljørepræsentant. (Download program her.)

På konferencerne vil Liv Starheim føre os en tur ned i det organisationspsykologiske maskinrum og lære os mekanismerne i konflikter og konflikthåndtering at kende, og herefter vil hun føre os tilbage op i lyset, hvor der vil være lejlighed til at se film, høre mere om de enkelte værktøjer og udveksle erfaringer om konfliktforebyggelse i praksis.

Konferencerne finder sted:

  • Ma. d. 28. sept. 2020 kl. 12:30-16:00: Ledernes Mødecenter, København
  • Ti. d. 29. sept. 2020 kl. 12:30-16:00: Hotel Storebælt, Nyborg
  • To. d. 1. okt. 2020 kl. 12:30-16:00: Hotel Park, Middelfart
  • To. d. 10. dec. 2020 kl. 12:30-16:00: Scandic, Silkeborg

Tilmelding skal ske online på: bfa-service.dk/konflikt2020

Konferencerne er gratis og tilmelding sker efter først-til-mølle-princippet.
Ved udeblivelse uden afbud betales 1.000 for hver ubenyttet plads.

På grund af hensynet til Coronasmitte vil der maksimalt være plads til 50 deltagere på hver konference.