Er jeres salon indrettet ergonomisk godt? En god indretning er en vigtig brik for sunde arbejdsstillinger, når man er frisør. Følg fire gode råd.
Frisørfaget er fysisk krævende, og en salon, der er indrettet ergonomisk godt, er med til at sikre, at arbejdet ikke slider medarbejderne ned.
Her er fire gode råd til, hvordan I tænker ergonomi ind i indretningen af jeres salon:
- Anskaf kun inventar, der er fleksibelt; eksempelvis stole og vaske der kan reguleres i højden.
- Anskaf udstyr, der ikke vejer meget, som er ergonomisk udformet og som ligger godt i hånden.
- Sørg for rigeligt med plads ved vasken og kundestolen – det giver bedre arbejdsstillinger.
- Stil krav til jeres leverandører om gode arbejdsmiljøvenlige produkter og udstyr.