Som hundefører er det vigtigt, at du tilpasser din fysiske træning til de særlige belastninger, du kan blive udsat for i forbindelse med arbejdet med din hund. Det handler især om at styrke musklerne omkring knæ, hofter, skuldre, mave og ryg.
I de følgende instruktionsfilm viser vi fem øvelser, du kan udføre med din hund i løbet af dagen. Øvelserne kan laves i uniform med letvest på og i princippet foregå hvor som helst. Der er tale om funktionsspecifik træning, hvor du træner de samme bevægelsesmønstre, som du bruger i arbejdet under søgning. Det giver en høj grad af overførbarhed fra træning til arbejde.
Gør det til en vane at træne på denne måde, hver gang der er mulighed for det.
- Brug 10-30 minutter til træningen, alt efter din form. På 30 minutter burde du fx kunne lave 3 sæt med 12 gentagelser for hver øvelse, og samtidigt nå alle øvelser igennem. Mindre kan også gøre det. Brug dog som minimum altid 10-15 minutter på disse øvelser hver dag.
- Husk at varme op, inden du går i gang med øvelserne, så leddene er varme og velsmurte.
- Du kan også varme op i forbindelse med hver enkelt øvelse, fx ved at starte med at udføre øvelsen nogle gang uden din hund som vægt.
Øvelserne med hund er selvfølgelig tænkt som et supplement til din øvrige fysiske træning, og kan ikke erstatte den. Som hundefører er det vigtigt, at du holder dig i god form og træner intensivt flere gange om ugen.
Nederst efter filmene finder du spørgsmål til filmene.
Film #1: Benbøjninger
Film #2: Udfaldsskridt
Film #3: Benløft
Film #4: Skulderløft
Film #5: Foroverbøjning
Spørgsmål til filmene
- Hvad er fordelen ved at træne med hund som vægt?
- Hvilke muligheder har du for at træne øvelser som disse til hverdag?
- I hvilke arbejdssituationer indgår benbøjninger?
- Hvornår bruger du udfaldsskridt i arbejdet med hund?
- Hvornår bruger du benløft i arbejdet med hund?
- Hvornår bruger du skulderløft?
- Hvad skal du være særligt opmærksom på ved træning af foroverbøjning?
- Hvilken rolle spiller de små, stabiliserende muskler ved løftet søg?
- Hvorfor starter betjenten i filmene hver gang øvelserne uden hund?
- Hvor ofte og hvor meget bør en hundefører som minimum træne øvelser som disse hver dag?