Kampagne fra Arbejdsmiljørådet med 5 klare anbefalinger
I denne uge har Arbejdsmiljørådet relanceret kampagnen "Tag godt imod jeres unge medarbejder", der med 5 klare anbefalinger vil styrke de unges arbejdsmiljø.
Unge er særligt udsatte. De har mere fysisk hårdt arbejde end deres ældre kolleger, de kommer som nyansatte ud for flere ulykker, og de er mere udsatte for for eksempel seksuel chikane. Det er derfor vigtigt at have særligt fokus på de unges arbejdsmiljø og tilrettelægge indsatsen fra første dag.
Det kan bl.a. ske ved at følge de 5 klare anbefalinger, som Arbejdsmiljørådet har som grundsten i deres kampagne "Tag godt imod jeres unde medarbejder":
1. Vær gode rollemodeller
2. Læg en plan for den første tid
3. Inviter til dialog
4. Opstil krav og forventninger
5. Giv konstruktiv feedback
På www.amr.dk/unge kan du læse mere om de enkelte anbefalinger og downloade film, bannere og materiale fra kampagnen til intern brug, bl.a. plakaten her, som giver en god indføring i de 5 anbefalinger.
Materialer målrettet din branche
I gennem årene har vi også i BFA Service - Turisme udgivet en lang række film og materialer, som I kan bruge til at styrke de unges arbejdsmiljø.
Vi har bl.a. udgivet
- en temaside om unge i feriejobs,
- en temaside med film og dialogmateriale om seksuel chikane,
- kampagnefilm om ulykker og vådt arbejde, samt
- en række branchevejledninger og enfaktaark med fokus på unges arbejdsmiljø.
Du finder materialerne her på vores emneside om unges arbejdsmiljø.
Vi håber, I kan bruge kampagnen og materialet til at styrke arbejdsmiljøet for jeres unge medarbejdere.
Med venlig hilsen,
BFA Service - Turisme
Unge
|