Nyhedsbrev: Viden og værktøjer om arbejdsmiljøarbejdet
18. oktober 2018
Viden og værktøjer om arbejdsmiljøarbejdet
Arbejder du med arbejdsmiljøarbejdet på din arbejdsplads? Eller er du nysgerrig efter at vide mere om området? Vi har samlet en oversigt over nyttig viden og værktøjer til både nye og garvede medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen i alle brancher.
For hver krone, I bruger på jeres arbejdsmiljø, får I mindst to kroner igen. Arbejdspladser med styr på arbejdsmiljøet har nemlig ikke blot mindre sygdom, færre ulykker og bedre trivsel, men oplever også øget motivation, øget produktivitet, en højere kvalitet og færre fejl og mangler i det udførte arbejde.
Arbejdsmiljøorganisationens medlemmer skal holde deres viden om arbejdsmiljø ved lige. Derfor er der fastsat regler i arbejdsmiljøloven om obligatoriske og supplerende uddannelser for medlemmerne af arbejdsmiljøorganisationen.
På alle virksomheder skal alle parter samarbejde om virksomhedens arbejdsmiljøarbejde. I dette fakta-ark kan I læse om krav til størrelse af arbejdsmiljøorganisationen og valg af arbejdsmiljø-repræsentant.
Dette er et ud af tre fakta-ark om samarbejde om sikkerhed og sundhed. Det er arbejdsgiverens ansvar, at der hvert år gennemføres en drøftelse af virksomhedens arbejdsmiljø.
God fornøjelse med arbejdsmiljøarbejdet!
Med venlig hilsen,
BFA Service - Turisme
Følger du os på facebook eller LinkedIn?
Her er der bl.a. mulighed for at stille spørgsmål til kolleger fra andre arbejdspladser og specialister i arbejdsmiljø og udveksle erfaringer og viden om forebyggelse.