To ud af tre unge ved ikke hvor de skal søge hjælp
36,9% af unge mellem 15 og 19, som arbejder på et serveringssted, har oplevet seksuelle krænkelser i løbet af de sidste 12 måneder. Og blandt de 20-29-årige er andelen, som har oplevelset seksuelle krænkelser, på hele 57,6%. Dette viser en ny rapport om krænkelser i hotel- og restaurationsbranchen, som er blevet udarbedjet af forskere fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) og Center for Ungdomsforskning ved Aalborg Universitet. (Læs rapporten)
Behov for klare retningslinjer for håndtering
Når der er langt flere 20-29-årige, som har oplevet krænkelser, kan det bl.a. hænge sammen med, at de unge under 18 år ikke må servere alkohol og i samme grad er udsat for berusede gæster, nævnes det i rapporten. Det er dog stadig en stor andel af de helt unge, som må tåle seksuelle krænekelser, og i modsætning til deres lidt ældre kolleger, svarer 63,8% af dem, at de ikke ved, hvor de kan opsøge hjælp, når det sker, mens det blandt de 20-29% "kun" er 37,8%, der ikke ved det. Rapporten viser derfor, at der er behov for, at mange serveringssteder med unge får sat fokus på forebyggelsen og håndteringen af krænkelser og lavet nogle klare retninlinjer, så de ansatte, der bliver udsat, ikke skal stå med problemet alene.
Hver 2. krænkelse kommer fra kollega eller chef
Undersøgelsen viser også, at det ikke kun er berusede gæster, som er problemet. Ifølge rapporten er det lige så ofte en kollega eller chef, som er krænkeren. For at forebygge seksuelle krænkelser på restauranter og barer er det derfor vigtigt også at adressere den interne arbejdspladskultur. Her udgør det kollegiale sammenhold og den særlige omgangstone, som mange unge ellers fremhæver som noget positivt ved branchen, en risiko, idet den kan sløre grænserne for, hvad der acceptabelt, konkluderer rapporten. Et første skridt kan derfor være at få taget en intern snak på det enkelte arbejdssted om, hvor grænsen skal gå.
Hvor skal grænsen gå hos jer?
For at finde ud af, hvor grænsen skal gå hos jer, kan i bruge de fire dialogfilm på temasiden her. Filmene behandler bl.a. komplimenter, sjov, seksualiseret snak og berøringer. Det er godt nok kun den første af filmene, som foregår på et serveringssted, men de situationer og dilemmaer, som udspiller sig, kunne udspille sig alle steder, og filmene kan derfor bruges uanset branche. Filmene følges op ad dialogmateriale og et faktaark med gode råd til forebyggelse og håndtering af seksuel krænkelser.
Med venlig hilsen,
BFA Service - Turisme
Rapporten
|