Læs en web-version
BFA Service

7. februar 2022

Er det sexchikane? Tag snakken.

Kampagnefilm og gode råd om forebyggelse af sexchikane.

Har du set Arbejdstilsynets nye kampagne om forebyggelse af sexchikane målrettet restauranter? 

Kampagnen sætter fokus på vigtigheden af at kunne tale om sexchikane på arbejdspladsen og sammen finde ud af, hvor grænsen skal gå. 

Kampagnen er målrettet restaurationsbranchen, men kampagnematerialet kan anvendes på alle arbejdspladser, hvor medarbejderne risikerer at blive udsat for sexchikane. 

9,1% bliver udsat for sexchikane hvert år
Ifølge en stor landsdækkende undersøgelse, som det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) gennemførte i 2018, er kokke og tjenere en af de mest udsatte grupper. 9,1% af alle kokke og tjenere angiver, at de inden for 12 måneder har været udsat for sexchikane fra enten kunder, kolleger eller en chef. Men risikoen for sexchikane er også tilstede i andre brancher, og det er vigtigt få sat gang i den forebyggende indsats på alle arbejdspladser. 

Gør det muligt at tale om sexchikane
Et første og meget vigtigt skridt i forebyggelsen af sexchikane er at finde ud af, hvor grænsen skal gå. Det kan imidlertid være svært, da sexchikane er et tabuiseret emne, og der er meget forskellige normer for, hvad der er acceptabelt fra arbejdsplads til arbejdsplads og fra person til person. For at hjælpe processen på vej har Arbejdstilsynet derfor udgivet en række film, som kan hjælpe processen i gang hos jer. 

Se Arbejdstilsynets kampagne
På kampagnesiden at.dk/sexchikane kan du møde ledere og medarbejdere fra restaurationsbranchen, som fortæller om deres holdning til sexchikane og fortæller, hvor grænsen bør gå. Filmene bliver fulgt op af links til dialogværktøj og materialer, som I kan bruge i det forebyggende arbejde. 

Supplerende side med film og dialogmateriale
Blandt de materialer, som Arbejdstilsynet linker til, er bl.a. vores temaside om sexchikane med film, dialogmateriale og gode råd. Filmene her er fra 2018, men stadig højaktuelle, og bringer eksempler på fire typiske situationer, der kan udvikle sig til sexchikane, og som I kan bruge til at tale om, hvor grænsen skal gå.

Vi håber, at du finder kampagnematerialet inspirerende og vil bruge det til at styrke forebyggelsen af sexchikane hos jer.  

Med venlig hilsen,
BFA Service - Turisme.​

 

Er det sexchikane?

Følger du os på facebook eller LinkedIn?

Her er der bl.a. mulighed for at stille spørgsmål til kolleger fra andre arbejdspladser og specialister i arbejdsmiljø og udveksle erfaringer og viden om forebyggelse.

Facebook:
Besøg vores Facebook her.

Linkedin:
Besøg vores Linkedin her.

 

 

 

Internet Explorer (IE):

 

 

 

Microsoft Edge:

Problemer med at se nyhedsbrevet?

Ofte hjælper det at slette cookies og cachelagring

  • Tryk ”Ctrl + Shift + Delete” samtidig
  • Hak af i "Midlertidige internetfiler og webstedsfiler" og "Cookies og webstedsdata"
  • Tryk ”Slet”
  • Luk browseren ned. Åbn igen

 

  • Tryk ”Ctrl + Shift + Delete” samtidig
  • Marker "Browserdata", "Cookies og gemte webstedsdata", "Cachelagrede data og filer" og "Faner, jeg har sat til side eller lukket for nylig"
  • Tryk ”Ryd”
  • Luk browseren ned. Åbn igen
www.bfa-service.dk Send til en kollega Tilmeld nyhedsbrev
BFA Service - Turisme
er en del af Branchefællesskab for Arbejdsmiljø (BFA) transport, service-turisme og jord til bord.