Kom hele vejen rundt om alle de risikofaktorer der spiller ind
Værktøj og metode til registrering og undersøgelse af ulykker og nærvedulykker på arbejdspladsen
For at forebygge ulykker er det vigtigt at kunne tage ved lære af tidligere ulykker og nærvedulykker. Det er dog ikke altid helt ligetil, for der er typisk mange forhold, som spiller ind, når noget går galt. Det er derfor vigtigt at lave en systematisk undersøgelse, der sikrer, at I kommer rundt om alle relevante risikofaktorer.
For at hjælpe jer godt i gang har vi revideret vores temaside om registrering og undersøgelse af ulykker og nærved-ulykker og lavet en kort animationsfilm, som I kan bruge til at få inspiration og drøfte, hvordan I vil tage ved lære af tidligere ulykker og nærvedulykker hos jer.
Udover animationsfilmen rummer temasiden en metode til "360 grader forebyggelse" og en række konkrete værktøjer, I kan bruge til at få sat det undersøgende arbejde i system:
- En formular til registrering og undersøgelse af ulykker
- Et formular til registrering og undersøgelser af nærved-ulykker.
- En notatseddel til medarbejderen til registrering af farlige forhold.
Formularerne kan downloades og udfyldes enten som PDF eller Word-fil.
Vi håber, I finder animationsfilmen, metoden og værktøjerne på temasiden inspirerende og nyttige.
Med venlig hilsen,
BFA Service - Turisme
360 grader
|