Læs en web-version
BFA Service

26. marts 2019

Forebyg høreskader med støj og akustikregulering i køkkener - Nyt inspirationskatalog

Reducer støjen i køkkener og forebyg høreskader og ulykker

Køkkenmedhjælpere er blandt de faggrupper, der oftest er udsat for forstyrrende og høj støj i mere end en fjerdedel af arbejdstiden. Et nyt inspirationskatalog giver ideer til, hvordan I kan reducere støj i køkkener og derved forebygge høreskader og ulykker.

Støj kan være skadende, både når meget støjende køkkenmaskiner bruges i kort tid, og når mindre støjende maskiner bruges i længere tid. Skader kan også opstå på grund af enkeltstående pludselige, høje hårde lyde, som f.eks. når en stålgryde ramler mod et stålbord.

 

Inspirationskatalog om støj og akustikregulering

Et nyt inspirationskatalog hjælper jer med at finde løsninger på, hvordan I kan reducere støj og akustikproblemer i jeres køkkener med fx:

  • akustik lofter
  • forebyggelse gennem støjpolitik
  • indretning
  • indkøb af støjsvage maskiner
  • adfærd

Kataloget, der er udarbejdet af BFA Service – Turisme i samarbejde med branchens parter og NIRAS Joblife, kan bl.a. bruges til identifikation af løsninger på støjproblemer, som er fundet ved en arbejdspladsvurdering (APV) eller anden kortlægning af arbejdsmiljøet.

 

Til arbejdsmiljøorganisationen og eksterne leverandører

Kataloget henvender sig først og fremmest til medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen – ledere og arbejdsmiljørepræsentanter – i køkkener.

Det kan bruges i det daglige arbejdsmiljøarbejde i køkkener samt i forbindelse med nybyggeri, ombygning og renovering af køkkener.

Også eksterne leverandører, som driver et køkken eller kantine, kan bruge kataloget til at stille krav til lokalerne.

 

God fornøjelse med arbejdsmiljøarbejdet!

Med venlig hilsen

BFA Service - Turisme

Se kataloget

Følger du os på facebook eller LinkedIn?

Her er der bl.a. mulighed for at stille spørgsmål til kolleger fra andre arbejdspladser og specialister i arbejdsmiljø og udveksle erfaringer og viden om forebyggelse.

Facebook:
Besøg vores Facebook her.

Linkedin:
Besøg vores Linkedin her.

 

www.bfa-service.dk Send til en kollega Tilmeld nyhedsbrev
BFA Service - Turisme
er en del af Branchefællesskab for Arbejdsmiljø (BFA) transport, service-turisme og jord til bord.