EN HØRESKADE KAN IKKE HELBREDES
Øret er et fint sanseapparat, som de fleste af os tager for givet, så længe det fungerer uden problemer. Når man først har fået en høreskade, opdager man, hvor vigtig hørelsen er i hverdagen. For mange er det en ubehagelig overraskelse, at der ikke er nogen vej tilbage. Man kan ikke reparere en ødelagt hørelse. Høreapparater er i dag meget avancerede, men de genskaber aldrig ørets naturlige funktion.
|
STATISTIK I perioden fra 2019 til 2023 blev der anmeldt i alt 890 høreskader i Danmark. Forsvar og politi stod alene for 275 af disse. Det vil sige 30% af alle høreskader er anmeldt i vores områder. 200 af disse skader er anmeldt af medarbejdere i forsvaret, mens 75 er anmeldt af politiet. Det er en positiv udvikling fra 2010 men forsat al mulig grund til at tage problemet alvorligt. |
Skaden kommer ofte snigende
Hørenedsættelser udvikler sig ofte langsomt. Måske mærker man den ikke selv de første år, hvor hørenedsættelsen er påbegyndt. Over tid forværres den, og det går ofte ud over de toneområder, som vi benytter i samtaler med andre mennesker. Når det sker, er det ikke bare en irriterende defekt, men fører ofte til en følelse af isolation. Du er ude af stand til at følge med i samtaler, hvor flere personer taler.
Skaden kan dog også ske pludseligt, når man udsættes for kraftig og pludselig støj – såkaldt impulsstøj.
Støj er farligere, end du tror
De fleste er klar over, at man får et høretab ved at gå i støj over længere tid. Men høretab er ikke den eneste skade, som støj kan forårsage. Tinnitus, som er en konstant susen for ørerne, er en anden hørelidelse, som kan opstå som følge af vedvarende eller pludselig kraftig støj. Man kan også blive lydoverfølsom, hvilket betyder, at selv svag støj virker generende.
Udover at skade høreevnen kan svag støj være psykisk belastende og kraftig støj være en årsag til arbejdsulykker, fordi man ikke hører advarselssignaler, kommandoer eller maskinfejl.
Som ansat i både forsvar og politi risikerer man at komme ud for mange typer støj belastninger. Det er derfor vigtigt at beskytte sig mod støjen. Det er arbejdsgiverens forpligtigelse at arbejdet planlægges, tilrettelægges og udføres således, at risici som følge af støj fjernes eller begrænses. Desuden skal arbejdsgiveren gøre de ansatte bekendt med og instrueres om de risici der er som følge af støj og stille egnede værnemidler til rådighed.
Hvornår skader støj?
Lydstyrke måles i decibel (dB). Støjens belastning af øret opgøres som støjens gennemsnitlige niveau i dB over en 8 timers periode. Man ved, at:
- vedvarende støjbelastning over 75–80 dB medfører risiko for høreskade
- vedvarende støjbelastning på 85 dB medfører risiko for alvorlig høreskade
- stiger støjbelastningen fra 85 dB til 88 dB, fordobles risikoen, og er springet fra 85 dB til 91 dB, er risikoen for alvorlige høreskader 4 gange så høj
- kraftig kortvarig støj, også kaldet impulsstøj, med spidsværdier over 130–140 dB kan skade ved selv få påvirkninger. Læs mere om impulsstøj i næste afsnit.
3 dB fordobler belastningen
Når støjniveauet stiger 3 dB, er det en fordobling af lydenergien og dermed den skadelige belastning af hørelsen. Dette skema viser, hvor længe det er tilladt at opholde sig under forskellige støjniveauer under forudsætning af, at du ikke udsættes for anden støj i løbet af arbejdsdagen:
| Lydstyrke | Tilladt i |
|---|---|
| 85 dB | 8 timer |
| 88 dB | 4 timer |
| 91 dB | 2 timer |
| 94 dB | 1 timer |
| 97 dB | 30 minutter |
| 100 dB | 15 minutter |
| 103 dB | 7,5 minutter |
| 106 dB | 4 minutter |
| 109 dB | 2 minutter |
Hvad er impulsstøj?
Man taler om impulsstøj i forbindelse med kortvarig høj støj. Det kan f.eks. være den støj, der opstår, når en hammer rammer en metalplade.
Både i forsvaret og politiet er der risiko for at blive udsat for impulsstøj. Det opstår f.eks. i forbindelse med skydning med alle våbentyper, men også ved f.eks. kanonslag ved demonstrationer og lignende.
Impulsstøj er mere skadelig end vedvarende støj. Faktisk kan høj impulsstøj give varig skade på din hørelse på bare en brøkdel af et sekund. Derfor måles impulsstøj ikke over tid, men i forhold til spidsværdien, det vil sige, den højeste styrke. Ingen må således udsættes for impulsstøj over 137 dB.
Hvad er generende støj?
Støj, som generer uden, at der nødvendigvis opstår karakteristiske sygdoms-symptomer.
Det kan f.eks. være støj, som gør en ”ør i hovedet”, eller på anden måde for- årsager unødig træthed. Støj kan komme fra maskiner, motorer, trafik, situationer som både ansatte i forsvaret og politiet kommer ud for.
Hvad siger støjbekendtgørelsen?
De tre vigtigste arbejdsmiljøregler er:
- Al unødig støj skal undgås. Støjniveauet skal være så lavt, som det er teknisk rimeligt, og de akustiske forhold skal være tilfredsstillende
- Ingen personer må udsættes for støjbelastning over 85 dB på en 8 timers arbejdsdag
- Ingen må udsættes for impulsstøj over 137 dB i spidsværdi.
Hvis grænseværdierne overskrides, eller der er mistanke om, at støjbelastningen er skadelig, har medarbejderen krav på at få tilbudt en høreundersøgelser. Se afsnittet ”Tilbyd høreundersøgelser”.