Tema

Håndter konflikterne på arbejdspladsen

Tema om konflikters natur, hvordan de udvikler sig, hvordan man håndterer dem og forebygger at de opstår. Viden, film og dialogmateriale

Selvom vi måske kunne ønske det anderledes, så er de der – konflikterne. Enten vores egne eller andres, som vi bliver påvirket af eller inddraget i som kolleger eller ledere. Bliv her klogere på, hvordan I håndterer konflikterne.

Hvor flere mennesker er samlet, vil der opstå konflikter en gang i mellem. Det gælder også på arbejdspladser. Der vil altid være forskellige interesser og forskellige forståelser på spil.

Nogle oplever konflikter som en stor belastning, men konflikter vil aldrig kunne undgås. Der vil altid være forskellige interesser og forskellige forståelser af en konkret situation.

Konflikter behøver ikke at være negative

Konflikter behøver ikke være negative – det handler om hvordan vi håndterer dem.

Vi kan som enkeltpersoner og arbejdsplads lære at håndtere konflikter så de ikke udvikler sig til belastninger. Lykkes det, er der mulighed for også at lære af konflikter, da de kan føre til nye erkendelser og udvikling

I dette tema kan du få viden om konflikter og hvordan I håndterer og forebygger dem. En række små film og tilhørende dialogmateriale hjælper jer i gang og videre med arbejdet med at håndtere og forebygge konflikter.

Materialet henvender sig både til ledere, medarbejdere og medarbejderrepræsentanter, og kan anvendes i alle brancher.

Viden, værktøjer og film om konflikthåndtering

 

Sådan opstår konflikter
Der er flere tilgange til, hvorfor konflikter opstår. Læs om, hvordan de opstår, og hvilke konsekvenser, forskellige tilgange har.

 

 

Typer af konflikter
Der er forskellige typer af konflikter, som i udgangspunktet bør håndteres forskelligt. Læs om de forskellige typer.

 

Konflikters udvikling
Konflikter udvikler sig hen ad vejen, og kan ende i en fastlåst situation. Læs om motivgætning og misforståelser, dæmonisering, konfliktspiralen, konflikttrappen og konfliktskyhedstrappen.

 

Når konflikten er opstået - sådan håndterer I
Når konflikten er opstået, er det vigtigt at sætte ind, inden den går i hårdknude. Læs om, hvad leder, medarbejder og medarbejderrepræsentanter kan gøre.

 
 

Sådan forebygger I konflikter
I kan gøre meget for at forebygge, at uoverensstemmelser udvikler sig til konflikter. Læs her, hvad leder, medarbejder og medarbejderrepræsentant kan gøre.

 

 

Film og dialogmateriale
En række små film viser forskellige konfliktsituationer. Med tilhørende dialogmateriale kan I komme i gang og komme videre med snakken om, hvordan I håndterer og forebygger konflikter netop på jeres arbejdsplads.

Download temaet som faktaark

Hent "Faktaark om konflikthåndtering" i en samlet PDF