Nyhedsbrev top  
 

Nyhedsbrev: Unge og arbejde med at servere alkohol – hvad må de i jobbet?

22. juni 2018

 
 

Unge og arbejde med at servere alkohol – hvad må de i jobbet?

 

Sommertid og ferietid betyder mange unge med fritidsjob på cafeer, i restauranter og andre steder, hvor der udskænkes alkohol. Er man under 18 år, må man dog som udgangspunkt ikke selv udskænke eller servere alkohol. For at beskytte de unge mod ubehagelige situationer, er der forskellige regler for forskellige aldersgrupper.

 

Under 15 år eller har ikke afsluttet 9. klasse

Når man er under 15 år eller har man ikke afsluttet 9. klasse, må man ikke arbejde i et lokale, hvor der bliver udskænket eller serveret alkohol i åbningstiden. Man må heller ikke arbejde i tilstødende lokaler som garderobe eller toiletter.

 

Man må gerne arbejde i et baglokale med eks. opvask eller rengøring.

 

15-17 år og har afsluttet 9. klasse

Er man mellem 15-17 år, og har man afsluttet 9. klasse, må man have lov til at servere alkohol, hvis arbejdspladsens primære opgave at servere mad.

 

Det er dog en forudsætning, at man hele tiden er under opsyn af en voksen ansat.

 

Det er arbejdsgiveren, der skal sørge for at sikre, at der altid er en voksen til stede, når en ung serverer alkohol.

 

Er virksomhedens primære formål et andet end servering af mad, gælder samme regler, som der gælder for de unge under 15 år.

 

Ekspedition i forretninger og uddeling af smagsprøver

Som ekspedient i en forretning må 15-17-årige gerne sælger alkohol, hvis alkoholen ikke indtages i butikken.

 

Det er også tilladt at arbejde i en virksomhed, der serverer alkoholiske smagsprøver. Men den unge må ikke selv uddele dem.

 

Vær med til at sikre et trygt arbejdsmiljø for unge

Det er vigtigt, at både arbejdsgivere og de unge kender reglerne. Unge mennesker er nemlig ikke i lige så høj grad som voksne i stand til mentalt at kapere grænseoverskridende eller voldsomme situationer med berusede personer.

 

Kender du en ung, der arbejder på cafe, restaurant eller andet serveringssted? Eller en arbejdsgiver?

 

Del vores opslag fra Facebook og LinkedIn

 

Læs mere om unges arbejde i restaurationsbranchen.

 

Bliv klogere på unges arbejdsmiljø som arbejdsgiver, forældre, underviser og ung på www.ungmedjob.dk.

 

 

Med venlig hilsen,

BFA Service - Turisme

 

 

 

Følger du os på facebook eller LinkedIn?

 

Her er der bl.a. mulighed for at stille spørgsmål til kolleger fra andre arbejdspladser og specialister i arbejdsmiljø og udveksle erfaringer og viden om forebyggelse.

 

Facebook:

Besøg vores Facebook her.

 

Linkedin:

Besøg vores Linkedin her.

 

 

 

Del vores opslag fra:
Facebook, LinkedIn og Instagram

 

Læs mere om:
Unges arbejde i restaurations-branchen

 

Bliv klogere på unges arbejdsmiljø på:
www.ungmedjob.dk