“Sikker på job med Deni Jordan” nomineret til international pris
Filmen “Sikker på job med Deni Jordan” er blevet nomineret til pris ved The International Festival of Prevention 2017, som afholdes i forbindelse med den 21. verdenskongres for arbejdsmiljø i Singapore fra 4. til 5. september.
Filmen er del af en målrettet indsats fra 2016 om forebyggelse af ulykker bestående af tre film med stuntman og stuntkoordinator Deni Jordan og en temaside med gode råd om bl.a. sikkerhedskultur, risikovurderinger, sikkerhedsrunderinger og registrering af nærvedulykker.
I alt er 38 film blevet nomineret til prisen i år ud af 180 indsendte film fra hele verden. Vi håber selvfølgelig, at “Sikker på job med Deni Jordan” også løber med en pris, men er under alle omstændigheder glade for at deltage i den prestigefyldte festival, som afholdes hver tredje år, og har stor international bevågenhed.
I 2014 blev festivalen afholdt i Frankfurt, og her var vores OBS-spot “Videohilsen ender i tragisk ulykker” blandt årets 6 pristagere i kategorien film.
Se program for festivalen:
https://www.safety2017singapore.com/imfp/
Se den nominerede film:
https://www.youtube.com/watch?v=kw1m9Oc09aE
Link til temasiden “Sikker på job”:
https://bar-service.dk/sikker
Med venlig hilsen,
Branchearbejdsmiljøudvalget Service - Turisme
Følger du os på facebook eller LinkedIn?
Her er der bl.a. mulighed for at stille spørgsmål til kolleger fra andre arbejdspladser og specialister i arbejdsmiljø og udveksle erfaringer og viden om forebyggelse.
Facebook:
Besøg vores Facebook her.
Linkedin:
Besøg vores Linkedin her.
|