Konference om arbejdsmiljø i lufthavne den 5. december 2017
Branchearbejdsmiljøudvalget for transport og engros afholder d. 5. december en konference om arbejdsmiljø i lufthavne, som også vil være interessant for brancher vedrørende service og turisme.
Konferencen har mange spændende gæstetalere, bl.a. Oberst Kim Kristensen, der er tidligere chef for den danske krigsindsats i Afghanistan, og i sit foredrag "Følg mig - uden kærlighed kommer man ingen vegne", vil gøre op med Rambo-ledelse og kæft, trit og retning.
Konferencen henvender sig til medlemmer af arbejdsmiljøorganistionerne og kan anvendes som en del af den supplerende arbejdsmiljøuddannelse.
Emner og talere på konferencen:
-
Partikelforurening i lufthavne – Sundhedsrisici og forebyggelse
v/Kåre Press-Kristensen, Det Økologiske Råd
-
Skiftende arbejdstider – Hvordan man bedst tilrettelægger arbejdet
v/Anne Helene Garde, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA)
-
Ud over rampen – Inspirerende foredrag om MSB
v/Jan Rasmussen, Crecea A/S
-
God kommunikation og godt kollegaskab – Konflikthåndtering
v/Eva Thoft, Arbejdsmiljø- og udviklingskonsulent, TeamArbejdsliv
-
Følg mig – Uden kærlighed kommer man ingen vegne
v/Kim Kristensen, Dronningens Ceremonimester, tidligere Oberst og Chef for den danske Krigsindsats i Afghanistan, kåret som Året leder i Danmark 2009. "Følg mig" er et opgør med Rambo-ledelse og kæft, trit og retning. Du skal elske dine medarbejdere, lyder budskabet. Et spændende foredrag du kan glæde dig til.
Konferencen finder sted i Kastrup.
Tilmelding:
Du tilmelder dig via mail til bautransport@3f.dk
Bemærk:
Husk at oplyse navn/e, evt. titel og virksomhed på tilmeldingen.
Tilmeldingsfrist er senest den 28. november 2017
Det er gratis at deltage, men ved udeblivelse - uden afbud - bliver der opkrævet kr. 600 kr.
God fornøjelse.
Med venlig hilsen,
Branchearbejdsmiljøudvalget Service - Turisme
Følger du os på facebook eller LinkedIn?
Her er der bl.a. mulighed for at stille spørgsmål til kolleger fra andre arbejdspladser og specialister i arbejdsmiljø og udveksle erfaringer og viden om forebyggelse.
Facebook:
Besøg vores Facebook her.
Linkedin:
Besøg vores Linkedin her.
|