Sporhundes evne til at bevæge sig er både en hjælp og en udfordring. Meget søgearbejde foregår svært tilgængelige steder med store hunde, og de forhold, som hundeførere møder, når de skal løse deres opgave, udgør også en risiko.
I politiets bombepatruljer bruger man typisk formel 1-labrador-hunde som sporhunde. De er hurtige og stærke af fysik, lærenemme og disciplinerede af sind, og har en fantastisk lugtesans. I andre korps bruges også Malinois og Schæfer-hunde, som har mange af de samme egenskaber.
Her får du viden om risici for belastning og muligheder for at forebygge skader ved løft og bæring af hund. Filmen Pas på din krop som hundefører varer 7:45 minutter. Nederst finder du diskussionsspørgsmål til filmen.
Hunde er tunge byrder
De er alle store hunde. En labrador vejer typisk 20-30 kilo, en schæferhund mellem 30 og 40 kilo, og store han-hunde kan veje mere.
Hundene er med andre ord, hvad man må betegne som “tunge byrder”. Men man kan dårligt sammenligne løft af en rask og rørig tjenestehund med almindelige tunge løft:
Hundes evne til at bevæge sig er nemlig både en hjælp og en udfordring. Ved løft af en hund vil en tryg, veltrænet hund hjælpe til med at placere sig, sådan at belastningen bliver minimal. Mange hunde støtter for eksempel altid fra på genstande i bæltet, og kan derved reducere belastningen af hundeførernes arme og skuldre betydeligt.
Uventede bevægelser gør belastningen større
Omvendt kan en hund også blive utryg eller træt, sidde uroligt, mistolke et signal og reagere med pludselige, uventede bevægelser, der gør belastningen større.
Meget søgearbejde foregår på svært tilgængelige steder. Også her er hundene både en hjælp og en udfordring. En sporhund er tjenesteivrig og god til at forcere forhindringer. Den kan springe op mange steder ved egen kraft og selv afsøge høje steder, fx ved at kravle rundt oven på reoler.
Risikoen for belastning ved løftet søg afhænger således ikke blot af hundens vægt, men også af samarbejdet mellem hund og hundefører, og de forhold de møder, når de skal løse deres opgave. Det er i den forbindelse afgørende, at følgende forhold er opfyldt ved løftet søg:
- Hunden skal være veltrænet og egnet til opgaven.
- Hundeføreren skal være dygtig til at læse hunden.
- Hundeføreren skal have de fysiske forudsætninger for at arbejde med løftet søg.
- Hundeføreren skal være tilstrækkeligt instrueret i de løfteteknikker, der bruges ved løftet søg og regelmæssigt træne bl.a. knæ, hofter, skuldre, mave og ryg.
- Søgearbejdet skal tilrettelægges, så tiden med hunden på armen begrænses mest muligt.
Planlægning og variation
For at forebygge skader ved løft og bæring af hund, er det afgørende, at arbejdet planlægges, så risikoen for overbelastninger mindskes mest muligt.
- Vær tilstrækkelig bemandet.
- Varier arbejdsgangen.
- Lad hundene gøre så meget af arbejdet selv som muligt.
- Brug hjælpemidler hvor muligt.
Tag højde for forværrende faktorer som fx:
- Urolig hund. Er der forhold som kan få hundene til at sidde uroligt på armene?
- Tidspres. Er I under tidspres for at blive færdige?
- Koncentration. Er der store krav til opmærksomhed og koncentration?
- Vægten af det øvrige udstyr, bombedragt, beskyttelsesvest, magt- og sikringsmidler mv.
Film: "Pas på din krop som hundefører"
Informationsfilm om risici for belastning og muligheder for at forebygge skader ved løft og bæring af hund.
Spørgsmål til filmen "Pas på din krop som hundefører"
- Hvad kan belaste kroppen ved løftet søg?
- Hvilke arbejdsstillinger er mest belastende?
- Hvad kan I gøre for at mindske tiden med hunden på armen i dit arbejde?
- Hvad kan I gøre for at forebygge skader ved planlægningen af arbejdet?
- Hvad kan den enkelte hundefører gøre?
- Hvor stærk vil du mene, man skal være som hundefører?
- Hvor ofte og hvor meget fysisk træning er nødvendig for en hundefører?
- Hvordan kan man som hundefører træne specifikt til løft og bæring af hund?
- Hvordan kan man som hundefører få tilstrækkeligt med både generel træning og funktionsspecifik træning ind i hverdagen?
