Relancering
Fri for eksem og smerter
Vejledninger, film og materialer til forebyggelse af eksem og muskel- og skeletbesvær på salonen.

Vær med til at skabe et bedre arbejdsmiljø på salonen
De fleste frisører er glade for deres job og bliver i faget i rigtigt mange år. Men der er også mange - alt for mange - som må forlade faget i utide på grund af problemer med håndeksem eller smerter i muskler og led. Den tendens vil vi gerne være med til at ændre, bl.a. ved at hjælpe salonerne med at blive bedre til forebygge smerter og håndeksem i praksis.
I folderen her finder du en oversigt over en række af de vejledninger, film og materialer, som du og din salon kan bruge til at sætte gang i forebyggelsen af eksem og smerter. Der er kampagnefilm om vådt arbejde, plakater med gode råd om brug af handsker, instruktionsfilm i god ergonomi ved vask, føntørring og klipning, branchevejledninger, og meget mere.
Vejledningerne og materialet til frisørsalonerne er udarbejdet i tæt samarbejde med DOFK og Serviceforbundet.