Ifølge Patienthåndbogen på Sundhed.dk er det ikke blot vigtigt at undgå belastninger i de første dage efter ulykken, men også at komme hurtigt i gang igen og bevæge nakken så normalt som muligt, også selvom det kan føre til smerter. Tungt fysisk arbejde bør dog undgås indtil smerterne er væk.⁽⁴⁾

4) Kold, Søren, (2020, 24. april). Piskesmældsskade – whiplash injury. URL: https://www.sundhed.dk/borger/patienthaandbogen/knogler-musklerog-led/sygdomme/ryg-nakke-bryst/piskesmaeldsskade-whiplash-injury/

Der er en risiko for, at symptomerne ved piskesmældsskader hos nogle udvikler sig til at blive kroniske.

Klinisk erfaring viser, at en række forhold kan øge risikoen for at udvikle kroniske gener efter en piskesmældsskade, bl.a.

• tungt fysisk arbejde,
• frygt for alvorlig skade,
• forventning om funktionstab,
• en uafklaret erstatningssag.

Det er vigtigt, at medarbejdere, der har fået en piskesmældsskade, får den rigtige vejledning og støtte efter ulykken. Arbejdsmiljøorganisationen bør i den forbindelse sætte sig ind i, hvad der er det rigtige at gøre.

Ifølge Patienthåndbogen på Sundhed.dk kræver en simpel hjernerystelse ikke behandling som sådan. Det er imidlertid vigtigt at få sikret, at der ikke er sket yderligere skader, som kan være farlige, og efterfølgende at sørge for, at hjernen kan få ro til at komme sig, så der ikke opstå langvarige mén. Opsøg derfor altid læge ved hjernerystelse.

Vær ikke alene i de første 12-24 timer
En hjernerystelse kan opstå sammen med alvorlige skader som fx blødninger, der kan komme til at trykke på hjernen. Det er derfor vigtigt at holde øje med, at der ikke sker en forværring i tilstanden. Man bør som udgangspunkt ikke være alene i de første 12-24 timer efter ulykken, men sammen med nogen, der løbende kan tjekke op på, hvordan man har det. Sker der en forværring i tilstanden, bør man søge lægehjælp med det samme.

Har en medarbejder i forbindelse med arbejdet slået hovedet og har symptomer på hjernerystelse (hovedpine, kvalme, synsforstyrrelser, svimmelhed eller andet) skal arbejdspladsen sikre at medarbejderne hurtigt kommer på sygehuset eller tilses af læge. Den tilskadekomne skal følges af en kollega, indtil familien er underrettet og tilstede hos skadelidte.

Når sygehuset eller medarbejderens egen læge anbefaler det, kan arbejdet langsomt efter ulykken genoptages.

Arbejdspladsen skal være opmærksom på at efter en hjernerystelse har hjernen brug for ro, så den kan reparere sig selv, således man kan undgå langvarige mén. Ifølge Patienthåndbogen er det derfor vigtigt, at den forulykkede får masser af hvile og undgår aktiviteter, der belaster hjernen, som fx

• tungt fysiske arbejde,
• arbejde der kræver koncentration,
• læsning og brug af skærme.

Det anbefales som udgangspunkt at give hjernen ro, så længe der stadig er symptomer på hjernerystelse.

Arbejdsgiver har her pligt til at tilrettelægge arbejdet i forhold til medarbejderens ressourcer.

Er der stadig symptomer efter 3-4 uger, bør medarbejderen igen opsøge læge, da der i så fald kan være tale om posttraumatisk hjernesyndrom – eller andre komplikationer.

Mulighederne for at behandle symptomerne ved posttraumatisk hjernesyndrom er mange, og det kan være meget forskelligt fra patient til patient, hvad der skal til. Det er derfor vigtigt at få en kvalificeret sundhedsfaglige vejledning tidligt i forløbet, der kan sikre en hurtig og forsvarlig tilbagevenden til et normalt aktivitetsniveau derhjemme og på arbejde.

Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) bør altid involveres i indkøb af biler og andet teknisk udstyr, som har betydning for medarbejdernes sikkerhed og sundhed. De følgende afsnit henvender sig derfor i lige så høj grad til arbejdsgiver som til de øvrige medlemmer af AMO.

Vælg sikre biler med god rating
Vælg biler, som klarer sig godt i crash-tests. Typisk klarer lidt større biler sig bedre end mindre.

Bliver bilen brugt af flere medarbejdere, så tjek, om sikkerheden også er god for passagererne med hensyn til for eksempel sæder og airbags.

Links EURO NCAP: https://www.euroncap.com/

Vælg sikre sæder
Vælg sæder og nakkestøtter, som har klaret sig godt i piskesmældstests.

Sørg for tidssvarende sikkerhedsudstyr
Sikkerheden i biler udvikles løbende, og det er vigtigt at vælge biler eller få opgraderet bilparken med tidssvarende sikkerhedsudstyr. Det kan fx dreje sig om:

• Elektronisk stabilisering (ESC), der modvirker udskridning.
• Nødbremsesystemer (ABS).
• Uopmærksomhedsalarmer (fx linjevogter, blindvinkelsalarm og afstandsalarm).
• Fartbegrænser.
• Selehusker.
• Træthedsregistrering.
• Sideairbags/gardinairbags.

Prioritér sikker indretning
Det er vigtigt at vælge biler, som er indrettet med god sikkerhed for øje. Det kan fx dreje sig om:

• Godt udsyn fra førersæde. Gør det nemmere at orientere sig i trafikken.
• Godt overblik over instrumenter og alarmer.
• Betjeningsgreb som er nemme at nå under kørslen.
• God komfort. Træthed påvirker kørslen, så god køre-komfort er vigtig, særligt på længere ture.
• Indstilbare sæder. Sæderne bør kunne indstilles op-og-ned og frem-og-tilbage, så både de største og mindste sidder godt.
• God støtte til ryg og lænd.
• Justerbar nakkestøtte. Skal kunne indstilles i højden, så den kan støtte den øverste del af baghovedet på både små og store personer.
• Seler der kan justeres i højden, så de kan tilpasses både små og store personer.
• Højtsiddende bremselys. Gør det nemmere for bagvedkørende at reagere ved opremsning og mindsker risikoen for påkørsel bagfra.

Der skal løbende føres eftersyn på bilen, så den er lovlig og sikker at køre med. Der må bl.a. ikke være fejl og mangler på bremser, styretøj, dæk, lygter, viskere og ventilationssystem.

Sæt eftersyn i system, og sørg for, at fejl og mangler bliver rapporteret af kørerne.

Sørg også for, at olie og dæktryk løbende bliver kontrolleret, dæktryk mindst en gang om måneden.

Mange arbejdsulykker i trafikken vil kunne forebygges ved at instruere medarbejderne i, hvordan de indstiller sæde, nakkestøtte og rat korrekt, og minde dem om vigtigheden af at holde afstand til andre i trafikken og ikke tale i mobil under kørslen.

Udarbejd gerne nogle interne retningslinjer for sikker adfærd i trafikken. Retningslinjerne kan fx tage udgangspunkt i de gode råd her på siden. 

Sørg altid for at indstille sæde, rat, nakkestøtte, sele og spejle rigtigt, inden du kører.

Indstilling af sæde og rat
Kør sædet frem eller tilbage, så du sidder i behagelig afstand til pedalerne. Du skal kunne træde koblingen i bund uden at anstrenge dig, og uden at dit ben bliver strakt helt ud.

Indstil sædets højde og ryglænet, så du sidder opret med god støtte i ryggen, og samtidig har godt udsyn til trafikken.

Rattet skal du indstille, så du sidder afslappet og ikke er anstrengt, når du kører. I praksis skal du kunne dreje rattet uden også at skulle flytte hænderne på rattet eller rykke dig i sædet.

Afstanden til rattet er rigtig, hvis du kan lægge en hånd ovenpå rattet (kl. 12) med strakt arm. Og når du holder hænderne i køreposition, dvs. med venstre hånd mellem kl. 9 og 10 og højre hånd mellem kl. 2 og 3, skal albuerne være bøjet ca. 90 grader.

Indstilling af selen
I nogle biler kan sikkerhedsselen justeres i højden. Sikkerhedsselen skal sidde, så den hverken gnaver mod halsen eller glider ned over skulderen. Kan sikkerhedsselen ikke justeres i højden, så juster sædet, så selen sidder som den skal.

Indstilling af ryglæn og nakkestøtte
En nakkestøtte burde i virkeligheden hedde en hovedstøtte, for det er hovedet den skal understøtte og forhindre i at blive kastet bagud ved et sammenstød. Nakkestøtten skal indstilles, så overkanten flugter med det øverste af hovedet, og så hovedet er så tæt på nakkestøtten som muligt (maks. 5 cm.).

Indstilling af spejle
Når du først sidder rigtigt, kan du justere spejlene, så du kan orientere dig i dem uden at skulle flytte dig i sædet. Bakspejlet skal justeres, så det dækker hele bagruden, og sidespejlene, så du i hvert spejl kan se både siden af bilen og horisontlinjen bag dig.

Undgå løs bagage
Sørg for, at der ikke ligger løse genstand, som kan flyve rundt i kabinen ved kollision.

Sænk farten, hold afstand til forankørende og vær opmærksom på, hvad der sker omkring dig i trafikken.

Sænk farten
Overhold altid fartgrænserne og sænk farten, når der er behov for det. Vær opmærksom på, at fartgrænserne også gælder ved overhaling.

Hold afstand til forankørende
Som tommelfingerregel skal der være mindst 2 sekunder mellem dig og den forankørende, dvs. der skal gå mindst to sekunder fra bilen foran passerer et bestemt punkt til du selv passerer det.

Orienter dig bagud
Orienter dig altid bagud, før du bremser eller standser, så du undgår at blive påkørt bagfra.

Vær opmærksom på trafikken
Mere end hver anden trafikulykke skyldes uopmærksomhed og manglende orientering i trafikken. Det er derfor afgørende, at du prioriterer kørslen først, når du sidder i en bil, ikke bare som fører, men også som chauffør.

Pas på med snak i bilen, når trafikken kræver din fulde opmærksomhed.

Mobil telefoni
Skal du tale i mobil, mens du kører, kræver det, at arbejdspladsen indretter mobilen til håndfri betjening eller anbragt i en fastgjort holder på instrumentbrættet.

Betjen aldrig en mobiltelefon eller andet elektronisk udstyr med hænderne, mens du kører bil.

Pas på træthed
Når du er træt, svækkes din opmærksomhed. Lyt til din krop.

Bliver du overrasket af træthed på vejen, så hold ind til siden et sikkert sted og tag en power-nap, til du bliver klar i hovedet igen.

Arbejdsmiljøorganisationen (AMO) bør altid involveres i indkøb af teknisk udstyr, som har betydning for medarbejdernes sikkerhed og sundhed. Dette gælder også ved indkøb af cykler.

Vælg en cykel, der egner sig til det, den skal bruges til. Jo mere opret, du sidder på cyklen, desto nemmere kan du orientere dig i trafikken omkring dig. Store hjul er sikrere, hvis du kører over bump eller huller, og brede dæk giver bedre vejgreb og mindsker risiko for udskridning.

Tjek for fejl og mangler
Cyklen skal være lovlig og må ikke have fejl og mangler af betydning for sikkerheden. Der må bl.a. ikke være fejl og mangler på bremser, hjul og dæk, kæde og tandhjul eller gear og kabler, ligesom cyklen skal være forsynet med lovpligtige reflekser og ringeklokke.

Sæt eftersyn og vedligehold i system, så I har tjek på, om cyklerne er lovlige og sikre, når de skal bruges. Foretag et systematisk eftersyn mindst hver 12. måned.

Bed medarbejderne melde tilbage, hvis der er fejl på cyklerne, så fejlene kan blive udbedret.

Sørg for gode bremser
Cyklen skal have to bremser, der virker på henholdsvis for- og baghjul. To bremser øger ikke blot bremseevnen, men sikrer i det hele taget, at cyklen stadig kan bremse, hvis den ene bremse skulle holde op med at fungere under kørslen, f.eks. ved at kæden ryger af eller bremsen blokkerer.

Vælg bremser i en god kvalitet, som passer til det danske vejrlig. Undgå fx fælgbremser, som kan have dårlig bremseevne i vådt vejr. Undgå frem for alt fælgbremser på begge hjul.

Brug de rigtige dæk
​Bliver cyklen brugt både sommer og vinter, anbefales det ligesom på en bil at skifte mellem sommer- og vinterdæk.

Dækkene skal være pumpede, og dækkene skal være i god stand. Det er bl.a. vigtigt, at dækkene har en god slidbane, som er det mønster, der sidder i dækket.

I vådt føre afhænger bremseevnen af dybden på dækkenes slidbane, som er det mønster af riller, som fører vandet væk under kørsel.

Nye dæk har typisk en slidbane med en dybde på 8-9mm. Det er lovligt at køre med en slidbane på helt ned til 1,6 mm, men for at sikre en god bremseevne, anbefaler mange cykelhandlere fx mindst 3 mm. slidbane ved sommerkørsel og 4 mm. ved vinterkørsel.

Lys og reflekser
I det danske tusmørke er reflekser med til at redde liv. Sørg derfor altid for, at der er alle de lovpligtige reflekser på cyklen:

• En hvid eller gul refleks foran.
• En rød refleks bagpå.
• Pedelreflekser.
• Reflekser på hvert hjul, der kan ses fra siden.

Efter mørkets frembrud skal cyklen også være udstyret med lys. Baglygten skal altid være rød, og forlygten hvid, gul eller blå.

Lyset fra lygterne skal kunne ses på mindst 300 meters afstand, og også kunne ses fra siden.

Hjelm og vest
Sørg for, at der er de nødvendige værnemidler til rådighed for medarbejderne. På cykel bør der bl.a. altid anvendes cykelhjelm og refleksvest i arbejdstiden.

Hjelmene skal være CE-mærkede, passe i størrelsen og være i god stand.

Refleksvestene fås i bl.a. gul og orange.

Instruér medarbejderne i sikker brug af cykler og stil egnet sikkerhedsudstyr til rådighed.

Mange arbejdsulykker på cykel kan forebygges ved at instruere medarbejderne i at cykle sikkert.

Udarbejd gerne nogle interne retningslinjer for sikker adfærd på cykel. Retningslinjerne kan fx tage udgangspunkt i følgende gode råd til medarbejderne:

Tjek cyklen inden du kører
Inden du cykler, bør du altid sikre dig, at der ikke er fejl og mangler på cyklen, som kan påvirke din sikkerhed, fx i form af halvflade dæk, manglende reflekser eller en defekt bremse.

Sørg for ikke at cykle afsted uden egnede værnemidler.

Brug egnet cykelhjelm
- stillet til rådighed af din arbejdsplads
Dit vigtigste værnemiddel på en cykel er en hjelm. En cykelhjelm reducerer risikoen for alvorlige hovedskader med over 50%.

Sørg for at bruge hjelmen rigtigt. Hjelmen må ikke sidde løst og kunne rokke, men må heller ikke være stram og ubehagelig at have på. Skub ikke hjelmen tilbage, men lad den sidde, så den dækker en god del af panden.

Vær synlig i trafikken - brug refleksvest
Vær synlig i trafikken. Undgå mørkt tøj, som gør dig svær at se i fx mørke eller regnvejr. Undersøgelse har vist, at tøj i pang-farver kan reducere risikoen for at blive påkørt af et motorkøretøj med 48%.

Det allerbedste er dog at bruge en gul eller orange refleksvest.

Brug cykelkurv eller cykeltasker til løse genstande
Pas på, du ikke får remme eller tøj ind i hjulet, mens du cykler. Sørg for at fastgøre din baggage ordentligt, og vær opmærksom på løse, flagrene ting som bælter, remme og frakkeskøder.

Orienter dig i trafikken
Mere end hver anden trafikulykke skyldes manglende opmærksomhed eller orientering, og det koster hvert år mange bløde trafikanter livet. Som blød trafikant er du nødt til at være opmærksom og orientere dig rigtig godt i trafikken.

• Orienter dig altid bagud, inden du bremser eller stopper, og overhold din vigepligt over for andre trafikanter.
• Stop altid op og orienter dig til siden, inden du drejer ud fra en sidevej, hvor du har vigepligten.

Pas særligt på i vejkryds
Særligt vejrkryds er farlige for cyklister. Syv ud af 10 alvorlige cykelulykker sker i vejkryds, typisk fordi en bilist, der skal dreje, overser cyklisten. Det er derfor vigtigt, at du altid orienterer dig omhyggeligt, inden du cykler over et kryds eller drejer, også selvom du har retten på dine side.

• Hold øje med højresvingende biler, der kommer bagfra, og venstresvingende biler, der kommer forfra.
• Pas særligt på, når du skal forbi svingende lastbiler og varevogne. Vent med at køre til den svingende bil holder stille.

Tilpas farten og vis hensyn
Tilpas dit tempo til forholdene på vejen og vis hensyn over for dine medtrafikanter.

• Sænk farten, hvis du fx møder tæt trafik, glatte veje, børn og ældre mennesker, der skal krydse kørebanen, vejarbejde, dårlige vejforhold eller forhindringer på kørebanen.
• Giv plads og vent, når det kan medvirke til at gøre trafikssituation mere tryg og sikker for alle.

Brug ikke musik og mobiltelefoni
Brug af mobiltelefon er hvert år skyld i mange trafikulykker.

Betjen aldrig en mobiltelefon med hænderne, når du cykler. Vil du tale i mobiltelefon, skal det ske med håndfri betjening.

Pas også på med musik og webcasts, der kan tage din opmærksomheden. Skru ikke højere op for lyden, end at du altid kan høre, hvad der foregår omkring dig, og brug ikke støjdæmpende høretelefoner.

På gangarealer opstår ulykker til fods typisk på grund af dårlige adgangsforhold som fx glatte overflader, mangelfuld belysning, hensatte genstande på gangarealet, niveauforskelle, huller, ujævnheder, trange arbejdsforhold eller lavthængende forhindringer.

Når I skal sikre jeres adgangsveje og gangarealer, skal I bl.a. sørge for:

• Orden og ryddelighed: Der må ikke ligge genstande, medarbejderne kan falde over eller støde ind i.

• Belysning: Adgangsveje og gangarealer bør altid være tilstrækkelig belyst.

• Jævnt underlag: Sørg for, at underlaget er jævnt og fast og uden huller eller pludselige niveauforskydninger.

• Afspærring eller afmærkning: Sørg altid for at afspærre eller afmærke eventuelle farlige forhold, som der endnu ikke er blevet taget hånd om, fx huller i belægningen, glatte flader eller lavthængende genstande.

• Transportmidler: Mange snuble- og faldulykker sker i forbindelse med bæring. Brug derfor altid vogne eller andre tekniske hjælpemidler til at transportere store eller tunge genstande.

• Skridhæmmende fodtøj: Sørg for altid at bruge skridhæmmende fodtøj, hvor der kan være glat.

• Hjelm: Sørg for, at der bæres beskyttelseshjelm på steder, hvor pladsen er trang, eller hvor der er lavthængende genstande.

• Lygte eller pandelampe: Brug lygte eller pandelampe ved færdsel eller arbejde på steder med mangelfuld belysning.

Adskil så vidt muligt helt den gående trafik fra den kørende. Hvor det ikke er muligt, bør der være tydelig skiltning med advarsel om kørende trafik for de gående, og skiltning med påbud om lav hastighed for de kørende.

Vær opmærksom på, at en opdeling i gang- og kørearealer, som blot er markeret med striber, kan give fodgængerne en følelse af falsk tryghed og gøre dem mindre opmærksomme på den kørende trafik.

Udfør som udgangspunkt ikke opmærksomhedskrævende arbejdsopgaver på områder med både gående og kørende trafik.

Skal I udføre opmærksomhedskrævende arbejdsopgaver, bør området være spærret af for kørende trafik. Hvor det ikke er muligt at spærre området fysisk af, bør der være en vagt, som kan dirigere eventuelle kørende væk.

Brug overtøj i stærke farver og reflekser i trafikken.
Tøj i stærke farver og reflekser nedbringer risikoen for at blive påkørt.

Skal der udføres arbejdsopgaver på trafikerede steder, anbefales det altid at bære en gul eller orange refleksvest.