Nyhedsbrev top  
 

Nyhedsbrev: Nye film - Tag dialogen om sexchikane

26. april 2018

 

 
 

Forebygger I aktivt sexchikane på din arbejdsplads?

 

Åben dialog er en vigtig forudsætning for at forebygge sexchikane effektivt på arbejdspladsen. Derfor er det vigtigt at få hul på snakken. Men det kan være svært. Kulturen er forskellig fra sted til sted; grænserne er forskellige fra person til person; og der er ingen klare facitlister.

 

Derfor har vi lavet fire korte film og et arbejdsmateriale, I kan bruge til at få gang i dialogen om sexchikane og til at arbejde videre i praksis.

 

Filmene skitserer nogle af de former for “uønsket seksuel opmærksomhed”, man kan risikere at møde. Filmene foregår meget forskellige steder: på en bar, på et hotel, i et fængsel og i militæret. Brancherne er dog tilfældigt valgt, og filmene kunne i princippet foregå hvor som helst.

 

Hver film suppleres af en række spørgsmål, der kan bruges til at diskutere, hvornår der er tale om sexchikane, hvordan man siger fra, og hvad man kan gøre for at forebygge situationer som disse på arbejdspladsen.

 

Film og dialogmateriale finder du på vores temaside om sexchikane:

 

https://bfa-service.dk/sexchikane

 

God fornøjelse!

 

 

Med venlig hilsen,

BFA Service - Turisme

 

 

 

Følger du os på facebook eller LinkedIn?

 

Her er der bl.a. mulighed for at stille spørgsmål til kolleger fra andre arbejdspladser og specialister i arbejdsmiljø og udveksle erfaringer og viden om forebyggelse.

 

Facebook:

Besøg vores Facebook her.

 

Linkedin:

Besøg vores Linkedin her.