Kampagnefilm om vådt arbejde nomineret til pris ved dette års International Media Festival for Prevention i Sydney, Australien.
Kan man virkeligt vinde en en international pris for en kampagnefilm om arbejdsmiljø?
Ja, det kan man.
Med to eller tre års mellemrum afholdes "International Media Festival for Prevention", hvor arbejdsmiljøaktører fra hele verden deltager med hundredvis af produktioner om arbejdsmiljø. Og ved den næste festival, der afholdes i november i år i Sydney, Australien, deltager vi med bl.a. kampagnefilmen "Ondt Vand" (link).
Gøre det usynlige synligt
"Ondt Vand" er målrettet unge medarbejdere i alderen 16-24 år i erhverv med vådt arbejde som for eksempel frisører, kosmetikere, rengøringassistenter og ansatte inden for hotel og restauration.
Spottet er bygget op som en scene i en gyser og sætter fokus på, at vand kan være farligt for huden, og at det er vigtigt at bruge beskyttelseshandsker ved vådt arbejde.
Ved at bruge gysergenrens virkemidler har det været målet at gøre den “usynlige” fare ved vådt arbejde synlig og håndgribelig og give budskabet om at bruge handsker en stærk emotionel appel. Og det øjensynligt lykkedes. I hvert fald ifølge dommerpanelet ved dette års mediafestival, som har nomineret filmen til en pris.
Ikke første gang
Det er i øvrigt ikke første gang, at en af af vores produktioner er blevet nomineret. I 2014, hvor vi deltog for første gang, vandt vores nominerede kampagnefilm "Videohilsen ender i tragisk ulykker" prisen (link), og i 2017 blev vores instruktionsfilm "Sikker på job med Deni Jordan" nomineret (link).
Få inspiration fra årets produktioner
At deltage i festivalen handler dog ikke kun om at vinde priser, men også om at møde arbejdsmiljøaktører fra hele verden, udveksle erfaringer og blive inspireret til nye tiltag. Vi glæder os derfor til at vise "Ondt Vand" frem på festivalen og se de mange andre kreative produktioner.
Vil du se produktionerne, kan du gå ind på festivalens hjemmeside her.
Med venlig hilsen,
BFA Service - Turisme
Ondt Vand
|