Temaside

Forebyggelse og håndtering af vold og trusler

Forstå de mekanismer, der er i spil ved vold og trusler på arbejdspladsen, og bliv bedre til at forebygge og håndtere vold og trusler i praksis.

Videoforedrag og artikel med psykologer og ledere fra bl.a. Politiet, Forsvaret, Kriminalforsorgen og FOA om forebyggelse af vold og trusler.

I nogle erhverv er vold og trusler en del af hverdagen for medarbejderne. Det gælder ikke bare for politibetjente. fængselsbetjente og soldater, men også for mange offentligt ansatte, som har med syge eller udsatte borgere at gøre, og frontpersonale som fx vagter og ejendomsfunktionærer. Men også i mere almindelige erhverv kan medarbejdere møde vold og trusler på arbejde.

En rundspørge blandt 38.000 danskere fra 2018 har vist, at 5,8% hvert år bliver udsat for fysisk vold  på arbejde, og 8.2% bliver udsat for trusler. Det er derfor vigtigt at vide, hvordan man forebygger og håndterer vold og trusler på mange arbejdspladser.

På siden her har vi samlet seks videoforedrag og en artikel om forebyggelse og håndtering af vold, trusler og chikane med arbejdsmiljøeksperter og erhvervspsykologer fra bl.a. Politiet, Forsvaret, Kriminalforsorgen og FOA. Foredragene skulle have været afholdt ved en konference i starten af november, men på grund af Corona-situationen har vi valgt at lægge dem op her i stedet. Hvert foredrag varer 15-20 minutter.

Vi håber, at foredragene og artiklen kan medvirke til at skabe en bedre forståelse af de mekanismer, der er i spil ved arbejdsrelateret vold og trusler, og derved ruste ledere og arbejdsmiljøorganisationer til bedre at forebygge vold og trusler på arbejdspladsen og sikre medarbejderne et godt og trygt arbejdsmiljø.

Nederst på siden har vi desuden samlet udvalgte materialer om emnet fra BFA Service - Turisme med gode råd til forebyggelse i praksis.

God fornøjelse!

Forebyggelse af fysisk og psykisk vold

Tue Isaksen, Cand.psych., Arbejdsmiljøcentret.

At agere professionelt i en verden med adfærd der ofte er uforudsigelig, er svært. Ikke mindst når adfærden kan resultere i vold eller trusler. Oplægget sætter fokus på kompleksiteten i, på den ene side at agerer med de tillærte professionelle færdigheder, og på den anden side at tage hensyn til og vise respekt for borgerens rettigheder - uden at overskride egne grænser. Endelig giver oplægsholderen også bud på organisatoriske handlinger, der kan skabe læring og forebyggelse på alle niveauer i organisationen.

Forebyggelsesstrategier og praksiserfaringer i Kriminalforsorgen

Eva Worm, Chefkonsulent & Ina Rasmussen, Arbejdsmiljøkonsulent, Kriminalforsorgen. Journalist Bille Sterll.

I Kriminalforsorgen betragtes vold og trusler som et organisatorisk problem, der kræver indsatser på alle niveauer i organisationen. Indsatserne omfatter bl.a. uddannelse af ledere i håndtering af medarbejdere udsat for voldsomme hændelser, implementering af en række tryghedsskabende initiativer, målrettet supervision til de mest belastede afdelinger, et internt onlineforum med adgang til nyheder, kampagner og informationsmateriale samt et eksternt onlineforum, så f.eks. pårørende har mulighed for at få relevant information.

God praksis på arbejdspladsen

Charlotte Bredal, Chefkonsulent, FOA - i samtale med journalist Bille Sterll.

FOA er en af de faglige organisationer, hvor flest medlemmer bliver udsat for vold, trusler og chikane. Overgrebene spænder fra chikane og trusler via fx facebook til knivoverfald. Flere medlemmer af FOA har gennem de senere år på tragisk vis mistet livet, mens de var på job. Med udgangspunkt i FOA-erfaringerne, præsenterer Charlotte en række konkrete anbefalinger til god forebyggelsespraksis på arbejdspladser, hvor risikoen for trusler eller fysisk vold forekommer.

Arbejdsrelateret chikane på sociale medier

Tine Strøbech, Arbejdsmiljøkonsulent, Københavns Kommune. Journalist Bille Sterll.

Hvad skal man som medarbejder gøre, hvis man oplever sig chikaneret på fx Facebook? Hvad skal ledelsen gøre? Hvad skal med i en beredskabsplan? Kan digital chikane forebygges?

Aldrig mere en 18. maj

Mogens Norup Lauridsen, Politiinspektør, Københavns Vestegns Politi. Journalist Bille Sterll.

Den 18. maj 1993 opstår der voldsomme uroligheder på Nørrebro i København. Situationen eskalerer dramatisk og politiet affyrer 113 skarpe skud. 11 civile bliver ramt og et stort antal politifolk pådrager sig fysiske og psykiske skader.
Hvad gik galt den skæbnesvangre aften og nat - og hvilke konsekvenser har det fået for den måde, politiet i dag arbejder med at forebygge unødvendige konfrontationer, vold og trusler?

Psykologisk debriefing i politiet

Hvorfor er det vigtigt at få talt om voldsomme hændelser? Og hvad kan der ske, hvis de voldsomme indtryk ikke bliver tilstrækkeligt bearbejdet i hjernen? Vi har talt med psykolog Tine Møller Lavergne fra Psykologtjenesten i Rigspolitiet om brugen af psykologisk debriefing i politiet.

Læs artiklen her.

Fra PTSD til reintegration

Ulrik Thomsen, Specialist i psykotraumatologi, Forsvaret - i samtale med journalist Bille Sterll.

At opleve voldsomme episoder som fx vold, kan medføre symptomer på den psykiatriske diagnose PTSD. Genoplevelse, forhøjet alarmberedskab, undgåelse, nedsat evne til at regulere følelser, negativ selvvurdering og forstyrrelser i relationen til andre, er nogle af de symptomer der kan forekomme.
Forsvarets Veterancentret tilbyder støtte til ramte soldater, veteraner - og til de pårørende.
I oplægget præsenteres de væsentligste erfaringer fra centerets arbejde med forebyggelse, behandling og reintegration.

Se også

Læs også